Sådan kan du som tillidsvalgt hjælpe en stressramt kollega

Stress rammer den enkelte, men skal løses i fællesskab på arbejdspladsen. Som tillidsvalgt er du med til at opdage tegn på stress, støtte kolleger og bidrage til, at der bliver taget hånd om problemerne i tide. Få 10 trin til, hvordan du hjælper en stressramt kollega.
tillidsvalgte
Medarbejder, der er stresset tillidsvalgte

Få hjælp & rådgivning af os

Du kan altid få hjælp af os til både stort og småt. Har du fx spørgsmål til regler og rettigheder, har du brug for at vende dine tanker eller få gode råd til, hvordan du skal håndtere en situation, så kontakt os.  
Tag fat i din personlige kontaktperson hos HK, eller ring til os på 7011 4545.

 

Få generel information om stress.

 

Symptomer
Viser din kollega tegn på stress, er det vigtigt, at du tager det alvorligt. Du kan se symptomerne på stress. Tag kontakt til din kollega og spørg til, hvordan han eller hun har det. Fortæl også, hvad du har observeret. Du kan eventuelt opfordre din kollega til at tage vores stresstest.
Reager
Har din kollega symptomer på stress, skal I reagere med det samme. Forhåbentlig kan I forhindre stressen i at udvikle sig til en alvorlig stressbelastning.
Du kan se og downloade HK's pjece Samtalen med din kollega om psykisk arbejdsmiljø, som bl.a. indeholder gode råd om, hvordan du kan forberede dig til samtaler med dine kolleger. 
Gå til lægen
Opfordr din kollega til at gå til lægen. Lægen kan vurdere, hvad din kollega har brug for. Måske han eller hun har brug for en sygemelding eller en delvis sygemelding?
Stressfaktorer
Find ud af, hvad der stresser din kollega. Det kan fx være for mange opgaver eller forandringer på arbejdspladsen, men det kan også skyldes udfordringer i din kollegas privatliv. Du kan hente vores pdf med stressfaktorer her og bruge det som værktøj, når du og din stressramte kollega skal finde frem til, hvad der udløser stressen.
Løs udfordringen
Skyldes din kollegas stress forhold på jobbet, skal I gøre noget ved det. Vi har samlet en række værktøjer, som I kan bruge. Vær opmærksom på, at udfordringer med stress skal løses i fællesskab i organisationen.
Behov
Har din kollega svært ved at klare sine opgaver? Opfordr til, at jeres leder i samarbejde med den stressramte, ændrer arbejdssituationen i en periode. Måske den stressramte har brug for færre eller mindre komplekse opgaver? Det kan medvirke til, at begyndende problemer ikke udvikler sig til langvarigt sygefravær. 
Arbejdsskade
Opfordr din kollega til at dokumentere (fx skrive dagbog og gemme mails), hvis han eller hun oplever problemer i sit arbejdsmiljø med fx arbejdspres eller konflikter. Dokumentation er vigtig både i forhold til at løse udfordringerne i afdelingen eller teamet, og hvis stressbelastningerne i værste fald udvikler sig til en arbejdsskade. Stress i sig selv er ikke en arbejdsskade, men den kan føre til stressrelaterede diagnoser, som i særlige tilfælde kan godkendes som arbejdsskader. Læs mere om arbejdsskader.
Godt tilbage
Er din kollega blevet sygemeldt med stress? Når han eller hun er ved at være klar til at komme på arbejde igen, skal din stressramte kollega sammen med jeres leder lave en plan for at komme godt tilbage. Læs, hvordan din kollega kommer godt tilbage. Tip gerne din leder om artiklen, hvis han eller hun ikke selv tager initiativ til at lave en plan for den stressramte.  
Husk de andre
Vær opmærksom på de andre kolleger. Måske har de fået ekstra eller andre opgaver. Mind jeres leder om, at kollegerne ikke skal belastes for meget. Ingen har interesse i, at flere bliver ramt af stress.
Forebyg
Skyldes din kollegas stress forhold på arbejdspladsen, skal I være opmærksomme på at forebygge tilbagefald hos den stressramte – og at forebygge nye stresstilfælde hos andre kolleger. Få overblik over værktøjer, I kan bruge i kampen mod stress.
BFA

Læs mere om stress

Vil du gerne vide mere om stress på arbejdspladsen? Læs anbefalingerne fra Branchefællesskaber for Arbejdsmiljø (BFA). BFA består af repræsentanter fra arbejdsmarkedets parter – blandt andre HK:

 

Særligt for tillidsvalgte: Tag onlinekursus om stress

Hvordan ser stress ud? Hvad skal du være opmærksom på hos kollegerne og hos dig selv? Hvilke håndtag har du at holde i, når skaden er sket? Og hvordan kan du, kollegerne og din arbejdsplads som helhed modvirke stress? Onlinekurset varer 35 minutter, og du kan tage det præcis, hvor og hvornår det passer dig.

Kursus: Stress - Nej tak!

HK mener

Du skal ikke blive syg af at gå på arbejde.
#sammenmodstress

Læs om HK's kampagne Sammen mod stress.

 

Kurser for dig

Vidste du, at HK tilbyder relevante kurser til dig, der er tillidsvalgt?

Kilder:

Arbejdstilsynet: Hvad kan I gøre for at forebygge stress? 

Stop Stress af Malene Friis Andersen og Marie Kingston (Forlaget KLIM, 2026)

Branchefællesskaber for arbejdsmiljø (BFA), som består af repræsentanter fra arbejdsmarkedets parter – blandt andre HK:

BFA Kontor