HK Privats gruppe for HK'ere ansat i organisationer

Medlemmerne af Overenskomstgruppen Organisationer er administrative medarbejdere, sagsbehandlere og andre, der er ansat i a-kasser, fagforbund, interesseorganisationer, kulturelle og sportslige foreninger, samt i AL Bank.

Om Organisationsgruppen

Organisationsgruppen er for HK Privatmedlemmer, der er ansat i faglige organisationer, i interesseorganisationer, patientforeninger og kooperative virksomheder. Medlemmerne arbejder med alt fra administration, sagsbehandling, kommunikation og marketing til medlemskontakt. Knap 10.000 HK Privatmedlemmer hører til gruppen.

De fleste medlemmer er omfattet af en særoverenskomst,som er kendetegnet ved, at den er indgået mellem HK Privat og den enkelte arbejdsgiver, modsat landsoverenskomster, som dækker hele brancher. Gruppen har omkring 400 overenskomster.

I det faglige arbejde er medlemmerne i Organisationsgruppen repræsenteret af en bestyrelse, hvor formanden vælges hvert 2. år på et landsmøde, som er åbent for alle medlemmerne. Formanden for gruppen har også en plads i  sektorbestyrelsen, som er øverste myndighed i HK Privat.

Skriv til Christina Amby Christensen