Arbejdsmiljø­repræsentant og bisidder

Du kan som arbejdsmiljørepræsentant blive bedt om at være bisidder for en kollega. Få gode råd til din rolle som bisidder her.
amr
amr

Få hjælp & rådgivning af os

Du kan altid få hjælp af os til både stort og småt. Har du fx spørgsmål til regler og rettigheder, har du brug for at vende dine tanker eller få gode råd til, hvordan du skal håndtere en situation, så kontakt os.  
Tag fat i din personlige kontaktperson hos HK, eller ring til os på 7011 4545.

 

Hvis ledelsen indkalder en af dine kolleger til samtale, har din kollega mulighed for at tage en bisidder med. Der er ikke noget krav om, hvem bisidderen skal være, men mange vælger at tage enten deres tillids- eller arbejdsmiljørepræsentant med.

Du kan blive bedt om at være bisidder ved sygesamtaler, hvis der er samarbejdsvanskeligheder på arbejdspladsen og lignende.

Gode råd til dig, der skal være bisidder

  • Før samtalen bør du sætte dig grundigt ind i sagen. Hold et formøde med din kollega. Få også styr på relevant lovgivning, aftaler, politikker og retningslinjer.
  • Du skal som bisidder kunne være objektiv. Hvis du selv er en del af problemstillingen, kan du være inhabil. Råd i stedet din kollega til at vælge en anden bisidder.
  • Lyt til begge parter under mødet. Du skal fungere som et sæt ekstra ører.
  • Spørg ind til eventuelle uklarheder under mødet. Stil hellere et spørgsmål for meget end et for lidt.
  • Sørg for, at din kollega får forklaret sin side af sagen.
  • Arbejdsgiver har ansvaret for, at der bliver skrevet referat, men du kan som bisidder også tage noter.
  • Tal med din kollega umiddelbart efter mødet. Hvad skete der til samtalen? Hvad skal der ske nu?
  • Aftal et opfølgende møde med din kollega, hvor I blandt andet læser referatet igennem. Kan I godkende det? Referatet kan være afgørende i det videre forløb.

Tag et kursus om bisidderrollen

Står du foran at skulle fungere som bisidder for en kollega? Har du brug for viden om bisidderrollen her og nu? Så tag vores onlinekursus om bisidderrollen.
Du kan downloade de hjælpedokumenter, du har brug for, og træne dig selv i at fungere som bisidder i dilemmaspillet. Kurset tager cirka 45 minutter at gennemføre – og du kan tage det, hvor som helst og når som helst det passer dig. Find kurser om bisidderrollen.

Du kan også vælge et fysisk kursus om bisidderrollen. Her kan du i fællesskab med andre tillidsvalgte arbejde med dine egne cases og dele erfaringer med dine medkursister.

Se relevante kurser for arbejdsmiljørepræsentanter.