Når du ankommer til det andet EØS-land

Tilmeld dig som ledig

Inden 7 dage fra den dato du er godkendt til EØS dagpenge på blanket PD U2, skal du tilmelde dig på jobcentret i EØS-landet.

Tilmelder du dig senere end 7-dages fristen, kan du først få dagpenge fra den dato, du har tilmeldt dig.

Sammen med PD U2 blanketten, får du også en blanket SED U008. Den skal du aflevere i jobcentret i det andet EØS-land. SED U008 er en oplysning om, at du har ret til at blive tilmeldt som arbejdssøgende i det andet EØS-land. Jobcentret i EØS-landet sender os efterfølgende en SED U009, med oplysninger om, hvornår du har tilmeldt dig.

Jobsøgning i EØS-landet

Du skal være aktiv jobsøgende i landet og følge landets gældende regler. Det vil sige, at du skal følge deres kontrolregler og deres krav om jobsøgning.

Hvis du bliver syg eller vil holde ferie

Bliver du syg, skal du kontakte os. Du kan modtage dagpenge eller sygedagpenge, hvis betingelserne er opfyldt.

Du kan holde uden dagpenge eller feriedagpenge. Ferien skal afholdes for egen optjent ferie og kan kun holdes, hvis det passer ind i de planer, jobcentret i det andet land har med dig.

Hvis du får arbejde i EØS-landet

Finder du arbejde, mens du er ude og rejse, skal du kontakte os. Som hovedregel, bliver du omfattet af forsikringen i landet hvor du arbejder. Du vil derfor typisk skulle meldes ud af HK’s a-kasse.

Hvis du ikke får arbejde i EØS-landet

Hvis du ikke får arbejde, i det EØS-land du er rejst til, skal du senest være hjemme og melde dig ledig, på den dato der er oplyst på PD U2.

Gør du ikke det, mister du din ret til dagpenge, og kan først igen få dagpenge, når du har haft 296 arbejdstimer inden for en periode på 3 måneder. Har du haft arbejde, mens du var i udlandet kan de tælles med.