Dagpenge i udlandet

Dagpenge i udlandet med EØS-dagpenge giver dig mulighed for at du kan tage dine danske dagpenge med til et andet EØS-land for at søge arbejde i op til 3 måneder. Du kan godt rejse til udlandet, når du får dagpenge, men husk at sætte dig ind i reglerne først. Her på siden har vi samlet information om EØS-dagpenge. 

Skal du til jobsamtaler i udlandet?
Er du ledig og indkaldt til en jobsamtale i udlandet (både inden- og udenfor EØS) skal du ikke søge om EØS-dagpenge, men du kan fortsat få dagpenge, når du skal til samtalen. Så skal du inden afrejsen dokumentere den aftale du har med arbejdsgiveren om jobsamtalen. Du skal også inden du rejser til samtalen, fortælle både os og kommunen hvor længe din rejse varer. Du skal være retur i Danmark inden for 5 dage.

Inden du rejser

På Mit HK, skal du udfylde og sende os en ansøgning om EØS-dagpenge tidligst 4 uger - og senest 2 uger før din afrejsedato. Inden du udfylder ansøgningen, skal du kende din nøjagtige afrejsedato.

Du må ikke rejse, før du har modtaget en godkendelse fra os. Sammen med vores godkendelse får du også en blanket PD U2. I den står, hvilke datoer du rejser, og hvornår du skal være hjemme igen, hvis du ikke får arbejde.

Betingelser for at du kan tage dine dagpenge med til et andet EØS-land

Du er ikke omfattet 4-ugers reglen hvis:

  • Du er statsborger i det land, du vil rejse til. Så er kravet kun 1 uge.
  • Du har opsagt dit arbejde, for at rejse med din ægtefælle eller samlever, der har fået varigt arbejde EØS-landet. Så er der intet krav om forudgående ledighed eller tilmelding til jobnet.dk inden afrejsedatoen.
  • Du har en ansættelsessamtale i EØS-landet, du ønsker at rejse til.
  • Du ønsker at søge arbejde på Færøerne.

Inden du søger om at komme til udlandet for at søge arbejde i op til 3 måneder, skal du opfylde disse betingelser.

  • Du skal være dansk- eller EØS-statsborger
  • Du skal bo og opholde dig i Danmark op til afrejsedatoen
  • Du skal være tilmeldt som ledig på jobnet.dk i 4 uger uafbrudt efter dit seneste arbejde (4 ugers reglen)

  • Du må ikke afbryde en aktivitet, du har aftalt med din kommune eller anden aktør, for at rejse. Hvis du har aktiviteter, som starter inden for 3 måneder, kan du få lov til at rejse indtil den dag, aktiviteten begynder. Skal du fx starte i et job med løntilskud 6 uger senere, kan du få lov at rejse i de 6 uger.

Når du ankommer

Der er vigtige tidsfrister og andet du skal være opmærksom på, når du ankommer til det andet EØS land. 

Gode råd

  • Vi råder dig til at få et EU-sygesikringskort. Det bestiller du på borger.dk.
  • Du finder en del oplysninger, om det land du ønsker at rejse til på eures.dk. Eures er et netværk af europæiske erhvervsledere. Du vil også finde ledige stillinger i mange af de europæiske lande.
  • Du bør ikke afmelde dig Folkeregistret, medmindre du har planer om at flytte ud af Danmark.