Kemi og farlige stoffer - AMR

Kemi og farlige stoffer kan påvirke arbejdsmiljøet og medarbejdernes sundhed. Som arbejdsmiljørepræsentant har du en vigtig rolle i arbejdet med at forebygge risici og skabe sikre rammer på arbejdspladsen.
Flaskeetiket med faremærker

Få hjælp & rådgivning af os

Du kan altid få hjælp af os til både stort og småt. Har du fx spørgsmål til regler og rettigheder, har du brug for at vende dine tanker eller få gode råd til, hvordan du skal håndtere en situation, så kontakt os.  
Tag fat i din personlige kontaktperson hos HK, eller ring til os på 7011 4545.

 

Få generel information om kemi og farlige stoffer.

 

Hvem har ansvaret?
Det er arbejdsgivers pligt at sikre, at arbejdet med kemiske stoffer og materialer kan foregå på en sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarlig måde.

Som arbejdsmiljørepræsentant skal du være med til at sørge for, at forholdene er i orden og understøtte, at regler og aftaler bliver fulgt i praksis.
Læs også: Dine opgaver som arbejdsmiljørepræsentant.
Kemisk risikovurdering
Hvis I arbejder med farlige kemiske stoffer og materialer eller har arbejdsprocesser, hvor der udvikles farlig kemi, skal I foretage en såkaldt kemisk risikovurdering. Den skal være en del af APV’en, og arbejdsmiljøorganisationen skal derfor inddrages.

Læs mere om kemisk risikovurdering på Arbejdstilsynets hjemmeside.
STOP-princippet
Hvis risikovurderingen viser, at I arbejder med farlige stoffer og materialer, skal I vurdere, om I kan erstatte de farlige produkter med noget mindre farligt – eller begrænse påvirkningen mest muligt. I kan bruge STOP-princippet, når I vurderer:

S: Substitution
Kan stoffet eller materialet substitueres/erstattes af noget mindre farligt?

T: Tekniske foranstaltninger
Kan tekniske foranstaltninger gøre faren mindre?

O: Organisatoriske foranstaltninger
Kan I organisere arbejdet, så I begrænser brugen af stoffet/materialet?

P: Personlige værnemidler
Har I personlige værnemidler – og er de i passende størrelser til medarbejderne?

Læs mere om STOP-princippet hos Arbejdstilsynet.
Introduktion, oplæring og tilsyn
Arbejdsgiver skal sikre, at medarbejderne får instruktion og oplæring i at håndtere kemi og farlige stoffer.

Instruktionen og oplæringen skal være mundtlig, og den bør suppleres af en skriftlig instruktion, som I kan hænge relevante steder på arbejdspladsen – fx i nærheden af stofferne og værnemidlerne.

Det skal den mundtlige instruktion mindst svare på:

- Hvor farlige er de kemiske stoffer og materialer, og hvor stor er risikoen ved at arbejde med dem?

- Hvordan skal arbejdet udføres, så stofferne og materialerne håndteres, bruges og opbevares korrekt?

- Hvordan bruges sikkerhedsforanstaltningerne korrekt under arbejdet, herunder korrekt brug af værnemidler?

- Hvad gør man ved uheld, fx brand, spild og lignende?

- Hvordan bortskaffes stoffer og materialer samt værnemidler efter endt brug?

Arbejdsgiveren skal føre tilsyn med, at medarbejderne følger instruktionen.

Vær opmærk på, at unge under 18 år ikke må arbejde med visse faremærkede produkter. Se hvilke her: "Ungebekendtgørelsen". Læs mere om unges arbejde i forhold til kemi her: "Unges arbejde med maskiner og kemi".

 

 

 

 

 

BFA

Læs mere om kemi og farlige stoffer

Vil du gerne vide mere om at arbejde med kemi? Læs anbefalingerne fra Branchefællesskaber for Arbejdsmiljø (BFA).
BFA består af repræsentanter fra arbejdsmarkedets parter – blandt andre HK.

BFA Velfærd og Offentlig administration: Arbejdsmiljø i laboratorier  
og Kemi og farlige stoffer

Kurser for dig

Vidste du, at HK tilbyder relevante kurser til dig, der er tillidsvalgt?