Overenskomst

Løn- og arbejdsvilkår reguleres af dels lovgivning og overenskomster. Lovgivningen er fundamentet og sikrer en række minimumsrettigheder til alle lønmodtagere. Overenskomsterne bygger oven på lovgivningen, er aftalt mellem arbejdsgivere og lønmodtagere og kan variere fra branche til branche.

Den danske model

I Danmark aftales løn og arbejdsvilkår gennem overenskomster. Parterne bag overenskomsterne er fagforeninger og arbejdsgiverforeninger. Til at hjælpe sig har man Forligsinstitutionen, som dels holder styr på, om overenskomstforhandlingerne skrider fremad, dels kan gå ind og mægle, hvis forhandlinger går i hårdknude.

Det er kort og godt, det vi kender som den danske model. Som selvfølgelig er meget, meget mere.


Vil du vide, hvordan HK kan hjælpe dig?

Ring og hør mere om medlemskab på 7011 4545
eller læs mere om dine muligheder

Landsoverenskomst eller særoverenskomst

HK har flere end 1.400 overenskomster.

En del af dem er landsoverenskomster, som forhandles mellem HK og en arbejdsgiverforening.

Landsoverenskomsterne er kendetegnet ved, at de omfatter mange medlemmer på tværs af virksomheder og geografi. Fx er hele det offentlige område dækket af landsoverenskomster. Og Industriens funktionæroverenskomst, som er den største på det private område, omfatter flere end 30.000 HK-medlemmer.

Men flertallet af HK’s overenskomster er særoverenskomster, som er forhandlet mellem HK og en virksomhed. Særoverenskomsterne er kendetegnet ved, at de kun omfatter medarbejdere i den pågældende virksomhed. De findes typisk inden for organisationsverdenen. Fx faglige organisationer og humanitære organisationer.

En overenskomst løber typisk 2 til 3 år.

Får du den rigtige løn?

Har du tjek på din arbejdstid