Arbejdstid:

Pauser - det har du ret til

Loven giver dig ret til at holde en pause, hvis din arbejdstid er længere end seks timer. 

Hvis du er omfattet af en overenskomst, vil der ofte i den være taget stilling til, hvilke rettigheder du har i forbindelse med at afholde pauser. Er du ikke omfattet af en overenskomst, har du ret til en pause, hvis din arbejdstid overstiger seks timer. Det er dog ikke bestemt, hvor længe pausen skal være, men den skal være så lang, at du kan nå at koble fra. Det vil typisk være 1/2 time, hvor du fx har tid og ro til at spise. 
Loven siger desuden, at du har ret til at holde pauser, hvis du har "ensidigt gentaget arbejde". Ingen kan holde til at arbejde mange timer i træk uden pause, og derfor er der også på de fleste arbejdspladser aftalt en pause om formiddagen og en pause om eftermiddagen. Som regel vil det også være muligt at tage en kort pause, hvis man er ryger eller lige har brug for at strække benene og klare tankerne.  

Nedenfor kan du se, hvilke særlige regler der gælder for dig.
Kig også i din overenskomst og i en eventuel lokalaftale eller personalehåndbog.