Sådan er din arbejdstid

Arbejdstidsregler

Dagansatte eller døgnansatte
Der er aftalt 2 sæt arbejdstidsregler. Et for dagansatte og et for døgnansatte. Alle, der arbejder mandag-fredag i tidsrummet 06-19, er dagansatte. Altså langt de fleste HK-ansatte. Nedenfor beskriver vi reglerne for dagansatte. Se her, hvilke regler der gælder for dig, hvis arbejdstid normalt er placeret uden for almindelig dagarbejdstid.

Månedsnormtid 
Den arbejdstid, du skal yde hver enkelt kalendermåned for din månedsløn, kaldes (måneds)normtid. For fuldtidsansatte er det antallet af hverdage x 7,4 timer. For deltidsansatte er normtiden forholdsmæssig. Normtiden er altså forskellig fra måned til måned afhængig af antal hverdage.

Arbejdstid
Er den tid du arbejder, inklusiv betalte pauser og alt fravær med løn (inklusiv afspadsering af overarbejde).

Kursustid og rejsetid 
Hvis du er på et beordret kursus eller på en tjenesterejse i øvrigt med rejsetid, betragtes både kursustid og rejsetid som arbejdstid og kan registreres som sådan. Rejsetid kan dog maksimalt dække 13 timer i døgnet.

Overarbejde
Hvis arbejdstiden den enkelte kalendermåned overstiger normtiden for fuldtidsansatte, er det overtid. For overskydende timer får du +50 procent i tillæg. Hvis du er deltidsansat, får du almindelig timeløn for overskydende timer ud over din deltidsnorm, indtil fuldtidsnormen er opfyldt. (Se dog også afsnittet om weekendarbejde). 

Afspadsering
Hvis du har overtid, skal du afspadsere, inden der er gået tre måneder. Har du ikke mulighed for det, har du ret til i stedet at få betaling for overarbejdet. Afspadseringsperioden kan forlænges ved aftale. Du kan også veksle overtiden til opsparingsdage/timer.

Ulempetillæg
Du skal have et tillæg på 25 procent af timelønnen for alt planlagt og pålagt arbejde, der udføres efter klokken 17, i weekenden, på helligdage, grundlovsdag efter klokken 12 samt juleaftensdag efter klokken 14.

Weekendarbejde
For dagansatte er weekender og helligdage fridage. Derfor betales altid overtidsbetaling (+50 procent) for alt arbejde på disse dage – og uanset om du er fuldtids- eller deltidsansat

Pauser
HK Stat har en særaftale med Medarbejder- og Kompetencestyrelsen om, at du som ansat har ret til betalt spisepause på op til en halv time, hvis du arbejder fuld tid. Pausen bliver kortere, hvis du arbejder mindre den enkelte dag. Du har også ret til en ekstra betalt spisepause, hvis din arbejdstid forlænges. Der kan selvfølgelig også være mindre pauser med løn i forbindelse med skærmarbejde eller lokale kutymer (fx kaffepauser)

Togter/feltarbejde
For laboranter, der arbejder i felten i flere dage, er der indgået særaftale om overarbejdshonorering, som opgøres pr. arbejdsdag og med 50 og 100 procent overtidstillæg.

Plustid
Den enkelte medarbejder kan med ledelsen aftale at forhøje den ugentlige arbejdstid op til 42 timer pr. uge. Du får almindelig løn og pension i forhold til det forhøjede timetal, ligesom ferie med videre beregnes i forhold til den nye højere arbejdstid.

Se cirkulære om arbejdstid for ansatte i staten

FLEKSTID

Flekstidsaftaler er lokale aftaler, der betyder, at du selv kan placere din daglige arbejdstid inden for visse aftalte rammer, og du kan have +/- timer.

Flekstid er/bør være et helt lukket regnskab, som ikke har indflydelse på din arbejdstid/overtid, der er aftalt i overenskomsten. Hvis du har flekstid, bør du altså have 2 tidsregnskaber – et for din selvplanlagte flekstid – og et for arbejdstid jf. overenskomsten, hvor der registreres beordret arbejdstid, sygdom, tjenestefrihed, afspadsering af overtid, forskudttidstillæg osv. 

 

Flekstid er et personalegode og ikke et middel til at tilrettelægge den generelle arbejdstid og/eller opgaveløsning. Flekstid må således aldrig erstatte overtidsbetaling

 

Hvis du har flekstid, skal du altså altid skelne mellem, hvad du selv har planlagt (= flekstid som ikke kan udløse tillæg), og hvad din arbejdsgiver har beordret dig til (= arbejdstid, som kan blive overtid, hvis månedsnormen overskrides).

Regler for dig, hvis arbejdstid normalt er placeret helt eller delvis uden for almindelig dagarbejdstid

Fridage

Du har ret til mindst 26 fridage i kvartalet.

Antallet af fridage forhøjes med antallet af eventuelle søgnehelligdage i perioden, bortset fra søgnehelligdage, der falder på ugedage, hvor du i forvejen altid har fri. Du har altså fri på søgnehelligdage, med mindre de falder på faste fridage (på samme måde som dagansatte ikke får for helligdage der falder på en lørdag eller søndag).

En fridag skal være på mindst 40 timer. Hvis der indgår et helt kalenderdøgn, anses fridagen dog for givet, hvis den er på mindst 36 timer.

Hvis du har 2 fridage i sammenhæng, skal den samlede frihed være på mindst 64 timer. Hvis der indgår 2 hele kalenderdøgn, anses fridagene dog for givet, hvis den samlede frihed er på mindst 56 timer.

Har du mere end 2 fridage i sammenhæng, skal de øvrige fridage have en længde på mindst 24 timer.

Planlægning af fridage

Arbejdstiden tilrettelægges sådan, at du så vidt muligt får 2 sammenhængende fridage pr. uge.

Mindst 30 fridage pr. år skal placeres på søn- eller helligdage.

Ud over fridage som beskrevet ovenfor, kan der være dage, hvor du holder fri på grund af afspadsering, og dage, hvor du ikke er sat til tjeneste, fordi tjenesten på andre arbejdsdage er længere end en gennemsnitlig arbejdsdag. Bestemmelserne om fridages længde, placering, inddragelse mv. gælder ikke for sådanne arbejdsfri dage.

Inddragelse af en fridag

Hvis din fastlagte fridag undtagelsesvis bliver inddraget, godtgøres din arbejdstid med afspadsering af samme varighed med et tillæg på 50 pct. eller med timeløn med et tillæg på 50 pct. Godtgørelsen beregnes dog på grundlag af mindst 6 timer for hver mistet fridag.

Uanset arbejdets faktiske varighed får du godtgørelse for mindst 6 timer for hver fridag, du får inddraget, dvs. mindst 9 timers afspadsering eller løn for 9 timer.

Afspadsering af overtid

Tidspunktet for afspadsering skal varsles mindst 80 timer i forvejen. Hvis du er syg, når en planlagt afspadsering begynder, har du ikke pligt til at påbegynde afspadseringen. Afspadsering bør så vidt muligt gives i hele eller halve dage.

Ulempegodtgørelse

For hver fulde 37 timers arbejde, du udfører i tidsrummet fra kl. 17 til kl. 06, optjener du 3 timers afspadsering. Ved aften- og nattjenester, dvs. tjenester, hvor mere end 4 timer ligger inden for tidsrummet fra kl. 15 til kl. 07, optjener du dog 3 timers afspadsering for hver fulde 37 timers arbejde, der er udført i dette tidsrum.

Natpenge

Der ydes herudover tillæg efter aftalen om natpenge mv. for tjenestemænd i staten eller tilsvarende aftaler.

Tjenestefrihed med og uden løn

I en lang række situationer har du ret til tjenestefrihed med eller uden løn. I andre situationer er det ikke en ret, men en mulighed.

I de tilfælde, hvor der er løn under fraværet, er det aftalt i overenskomsten. 

Nedenfor finder du en kort beskrivelse af de enkelte situationer med ret eller mulighed for fravær eller tjenestefrihed henholdsvis med løn og uden løn.

Læs også om barsels- og adoptionsorlov samt omsorgsdage

Ret til fravær/hel eller delvis tjenestefrihed med løn 

• Sygdom 
  Du får fuld løn under sygdom. 

• Barns (under 14 år) hospitalsindlæggelse
  Du har ret til tjenestefrihed med løn i op til 5 dage pr. barn inden for 12 på hinanden følgende måneder i forbindelse med hospitalsindlæggelse sammen med egne børn under 14 år. Det samme gælder, hvis dit barn opholder sig hjemme under indlæggelsen. 
• Pasning af alvorligt syge børn under 18 år (Barselslovens §26)
  Efter Barselslovens §26 har du som forælder til et alvorligt sygt barn under 18 år under visse betingelser ret til dagpenge fra Udbetaling Danmark. Hvis du har ret til dagpenge efter barselslovens § 26, har du i samme periode ret til hel eller delvis tjenestefrihed med løn mod, at din arbejdsgiver får refusion af dagpengene. Din arbejdsgiver kan begrænse retten til tjenestefrihed med løn til 1 måned pr. barn pr. kalenderår. Arbejdsgiveren kan herudover bevilge dig yderligere tjenestefrihed uden løn i dagpengeperioden.
• Pasning af nærstående, der ønsker at dø i eget hjem (Servicelovens §119)
  Hvis du får bevilget plejevederlag efter Servicelovens §119 i forbindelse med pasning af nærtstående, der ønsker at dø i eget hjem, har du i samme periode ret til hel eller delvis tjenestefrihed med løn. Din arbejdsgiver har ret til at få udbetalt det beløb, som du ellers ville have været berettiget til, hvis arbejdsgiveren ikke havde betalt løn.

• Sorgorlov
  Begge forældre (inklusive adoptanter) har ret til lønnet sorgorlov i indtil 26 uger efter et barns død i perioden indtil barnets 18. år. Hvis en mor, der har mistet sit barn, efter fødslen lider af en graviditetsbetinget sygdom, forlænges fraværs- og dagpengeretten samt retten til løn under orlov med sygdomsperioden, dog højst indtil udløbet af den 46. uge efter fødslen. Hvis et barn bortadopteres inden den 32. uge efter fødslen, har begge forældre ret til orlov med løn i indtil 14. uger efter bortadoptionen. Lønretten følger af overenskomsten og der kan derfor være overenkomster, hvor der ikke er lønret.
  
  

Mulighed for tjenestefrihed med løn 

• Barns 1. og 2. sygedag (tjenestefrihed med løn) 
  Du kan efter anmodning og i nødvendigt omfang få hel eller delvis tjenestefrihed med løn til passe dit mindreårige barn (dvs. under 18 år) på barnets 1. og 2. sygedag, når hensynet til barnet gør det nødvendigt, og arbejdet tillader det.

• Visse uddannelsesformål
  Et af kravene er, at formålet med din uddannelse skal være af interesse for din arbejdsgiver. 
  
  

Ret til tjenestefri uden løn

• Pasning af nærtstående med betydelig og varig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne (Servicelovens §118)
  Du har ret til fravær fra dit arbejde, hvis kommunen ansætter dig efter §118 i Serviceloven til at passe en nærtstående i hjemmet, fordi vedkommende har en betydelig og vanskelig fysisk eller psykisk funktionsevne eller en indgribende kronisk eller langvarig, herunder uhelbredelig, lidelse.  Kommunen kan ansætte dig i op til 6 måneder med mulighed for at forlænge ansættelsen med indtil 3 måneder, hvis særlige forhold taler for det. Hvis du ønsker at udnytte retten til fravær, skal du senest 6 uger før give din arbejdsgiver besked om, hvornår fraværet begynder, og hvor længe det varer.
• Force majeure (tvingende familiemæssige årsager)
  Du har ret til tjenestefrihed uden løn som følge af force majeure; når tvingende familiemæssige årsager gør sig gældende i tilfælde af sygdom eller ulykke, der gør din umiddelbare tilstedeværelse påtrængende nødvendig. Ret til tjenestefrihed til barns 1. og 2. sygedag er ikke berørt af retten til tjenestefrihed som følge af force majeure.
• Værnepligt, FN-tjeneste mv.
  Efter lov om værnepligtsorlov mv. har du ret til orlov eller tjenestefrihed uden løn, hvis du aftjener værnepligt eller bliver udsendt af forsvaret til udlandet. 
• Nærmere afgrænsede forhold vedrørende tjeneste i udlandet
  Retten til tjenestefrihed (uden løn) omfatter medarbejdere, der udsendes til eller ansættes i udlandet som led i Danmarks statslige udviklingssamarbejde med udviklingslande eller for at gøre tjeneste ved internationale organisationer, som Danmark deltager i eller samarbejder med (fx EU-rådet, EU-Kommissionen, Europa-Parlamentet eller FN's organisationer) eller som ansættes i Grønlands hjemmestyre. Retten til tjenestefrihed uden løn gælder også, hvis din ægtefælle eller samlever udsendes til tjeneste i udlandet for statslige myndigheder, udsendes eller ansættes i udlandet som led i Danmarks statslige udviklingssamarbejde med udviklingslande eller for at gøre tjeneste ved internationale organisationer, eller som ansættes i Grønlands hjemmestyre. 
• Borgerligt ombud m.v. (kan i visse tilfælde være tjenestefrihed med løn)
  Du har ret til tjenestefrihed til at varetage borgerligt ombud (dvs. et hverv, som det offentlige pålægger dig, og som du har pligt til at varetage, fx domsmand eller nævning). Varetager du fx hverv som borgmester eller rådmand, eller er du medlem af et byråd, regionsråd eller en kommunalbestyrelse, har du også ret til tjenestefrihed. Hvis hvervet er lønnet, ydes der tjenestefrihed uden løn. Hverv anses for lønnede, hvis der fx ydes et vederlag for hvervet, eller der er mulighed for at få erstatning for tabt arbejdsfortjeneste.
  
  

Mulighed for tjenestefri uden løn

• Pasning af alvorligt syge børn under 18 år (Barselslovens §26)
  Efter perioden med tjenestefrihed med løn, se ovenfor under Ret til fravær / hel eller delvis tjenestefrihed med løn, kan din arbejdsgiver bevilge yderligere tjenestefrihed uden løn i dagpengeperioden.
• Pasning af børn med betydelig og varig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne (Servicelovens §42) 
  Efter Servicelovens §42 yder din bopælskommune efter nærmere fastsatte bestemmelser hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste, hvis du hjemme forsørger et barn under 18 år med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller indgribende kronisk eller langvarig lidelse, og hvor det er nødvendigt som følge af den nedsatte funktionsevne, at barnet passes hjemme. Det er din arbejdsgiver, der afgør, om du kan få tjenestefrihed (uden løn), hvis du får hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste efter Servicelovens §42.
• Efter aftale