Find din motivation og kend din værdier

Woman

Få hjælp til værdiafklaring

Du kan få individuel hjælp og vejledning, når du arbejder med at afklare dine værdier.
Kontakt Karrieretelefonen

Dine værdier er din energi, motivation og dit brændstof. De styrer din adfærd og dine valg. Dine værdier kan ændre sig over tid og afhænge af din livssituation, samt de livserfaringer du gør dig. Få tips til, hvordan du tager temperaturen på dine værdier netop nu.

Dine værdier er grundlæggende for, hvem du er som menneske, og hvordan du agerer i livet. Værdier er dit brændstof, som styrer din adfærd og dine valg i både dit personlige og professionelle liv. Man kan sige, at dine værdier fungerer som din indre GPS, der guider dig i retning af dine mål og ønsker.

Værdier kan ændre sig over tid og afhænge af din livssituation. Det kan være, når du stifter familie eller står over for andre forandringer. Det er vigtigt, at dit uddannelses- og arbejdsliv giver mening og er bæredygtigt både professionelt og privat.

 

Tag temperaturen på dine værdier

Når du står over for valg og beslutninger, er det vigtigt at overveje, om de er i overensstemmelse med dine værdier. Vil dit valg føre til noget bedre? Eller vil det trække dig væk fra dine ønsker og mål? 

Hvis du bliver udfordret på vores værdier, har du det ikke godt, og du vil begynde at undersøge andre muligheder for at rette op på situationen.

Du kan stille dig selv følgende spørgsmål for at tage temperaturen på dine værdier lige nu:

  • Hvad er vigtigst for dig i en given situation?
  • Hvornår trives du bedst? Hvad skal der til?
  • Hvad er så det vigtigste? Er det realistisk?
  • Hvordan får du mere af det, du godt kan lide? Hvilke konkrete muligheder ser du?
  • Hvordan påvirker det dig? Hvordan vil du hellere have det?
  • Hvad kan du ændre/have indflydelse på?
  • Hvad vil du konkret gøre? Hvornår?
  • Hvad kan hindre dig i at opnå det, du gerne vil? Får det dig til at ændre på noget?
  • Hvad vil det faktisk give dig at indfri det, der er vigtigst for dig?