Du er nu logget ud

MIT HK

Log ind PANE HEADLINE

Log ind med MitID & NemID

Du kan altid logge ind med MitID eller NemID. Hvis du ønsker at oprette eller ændre din personlige adgangskode til HK kræver det login med MitID eller NemID.

Log ind Problemer med login med MitID eller NemID?

Log ind med HK-adgangskode

For at kunne benytte en personlig adgangskode til HK, skal du først oprette en ved at logge ind med NemID. Herefter kan du benytte adgangskoden, hver gang du logger ind.

Problemer med login med adgangskode?

Fejl på Login Med NemID

Du kan i øjeblikket ikke logge ind med NemID på Mit HK , det skyldes en fejl hos NemID.
Du kan logge ind med brugernavn/adgangskode, hvis du tidligere har oprette en, eller du kan anvende MitID

Få hjælp til login

NemID eller MitID virker ikke. Hvad gør jeg? Så skal du kontakte supporten hos NemID eller MitID, da HK desværre ikke kan hjælpe dig i den situation.

Få support hos NemID

Få support hos MitID

Skal jeg altid logge ind med NemID eller MitID?
Nej, kun første gang du logger på Mit HK. Herefter kan du lave din egen HK-adgangskode.

Kan jeg nøjes med at bruge mit NemID eller MitID?
Ja, det kan du godt.

Problemer med
log ind

Min HK-adgangskode virker ikke (er blevet låst)
Det er kun dig selv, der kan oprette en HK-adgangskode. Hvis din adgang er låst, skal du logge ind med NemID og herefter selv oprette din HK-adgangskode under 'Ny adgangskode' på Mit HK.

Jeg har glemt min HK-adgangskode
Log ind med NemID, hvorefter du kan oprette en ny HK-adgangskode under 'Ny adgangskode' på Mit HK.

Det er første gang, jeg logger på Mit HK
Så har du ikke en HK-adgangskode endnu. Du skal først logge ind med NemID, og herefter kan du oprette din egen HK-adgangskode.

Skal jeg altid logge ind med NemID?
Nej, kun første gang du logger på Mit HK. Herefter kan du oprette din egen HK-adgangskode.

Kan jeg nøjes med at bruge mit NemID?
Ja, det kan du godt.

Jeg har tekniske problemer med at logge ind
Oplever du tekniske problemer med at logge ind, kan du ringe på: 4437 1563 i åbningstiden, som er 6.00-24.00

English

Do you want information in English? Visit our English website.

GO TO OUR ENGLISH SITE

Jobsøgning & Karriere
Uddannelse
I form til fremtiden

Kompetenceudvikling

Kom i form til fremtidens job

Læs om de 6 jobfelter, prøv Kompetencehjulet og få inspiration fra andre HK'ere til at komme i gang med at efteruddanne dig. Se også, hvilke uddannelser du kan tage, og hvor i landet uddannelsesinstitutionerne ligger.

HVILKE JOBFELTER STÅR DU PÅ?

Hvad skal du og andre HK'ere satse på at arbejde med i en stadigt mere digitaliseret fremtid?

Læs om baggrunden for de 6 jobfelter, og se hvilke(t) du står på

Evaluer dig selv med HK Stats kompetencehjul

Se, hvor din faglighed er stærk, og hvor du kan udvikle den.

Prøv Kompetencehjulet

Her kan du søge penge til uddannelse

Som statsansat kan du søge Den Statslige Kompetencefond om støtte til individuel kompetencegivende kompetenceudvikling som supplement til den øvrige kompetenceudvikling på din arbejdsplads.

Se mere om Kompetencefonden

sæt ord på jeres fag sammen

Brug øvelseshæftet sammen med dine kolleger til at arbejde målrettet med at synliggøre og udvikle jeres faglighed.

Se de 7 øvelser

Sådan var det at tage efteruddannelse

Læs, hvordan Lone, Sabine, Charlotte, Pernille, Philip, Stina og Tanja kom igang med efteruddannelse, hvordan de greb det an undervejs, og hvad de fik ud af det.

- Jeg har udviklet mig helt vildt personligt Efter 17 år i samme job tog Charlotte springet ud i en diplomuddannelse. Uddannelsen har givet den administrative medarbejder en udvidet horisont og nye udfordrende opgaver.

- Jeg er blevet mere selvsikker på jobbet En større fyringsrunde på arbejdspladsen fik Philip til at kigge nærmere på sine kompetencer. Han fandt en uddannelse, der straks efter endt eksamen kunne bruges direkte i jobbet.

Det første fag er afgørende Den begyndte hos Volvo og fortsatte i Motorstyrelsen, Sabine Olfert Wagners akademiuddannelse. Nu er hun begyndt på en 3-årig diplomuddannelse. Det første fag sætter gang i hele møllen, siger hun.

Et fagligt og personligt løft Kedsomhed og et godt råd om uddannelse til en kollega satte 55-årige Pernille Lange i gang med en akademiuddannelse. Viden er en gave. Og undervisning er bedst i samvær med andre, mener hun.

Man bliver opslugt Der skulle et jobskifte til, før hun for alvor fik lov til at bruge de nye kompetencer, hun har fået gennem sin akademiuddannelse. Mød Stina Harild. Hun er ret vild med efteruddannelse.

- Jeg har fået et meget bedre overblik For laboranten Tanja Klymchuk blev uddannelsen i digital projektstyring også et møde med en broget flok mennesker, der endte med at støtte hinanden og udveksle erfaringer på tværs af fagligheder.

Uddannet for over 80.000 kroner Lone Hald, 52 år, sagsbehandler og med egne ord ’lidt blæksprutte’ hos Fyns Politi. Læste 2012-2014 akademiuddannelsen i offentlig forvaltning og administration. Afslutter en diplomuddannelse i 2020.

Tag Efteruddannelse i arbejdstiden

Du kan uddanne arbejdstiden, medmindre din uddannelse kun udbydes uden for arbejdstid. Du får løn under uddannelsen, hvis din uddannelse er pålagt af din arbejdsgiver, og al kursustid + transporttid betragtes som arbejdstid. Hvis din uddannelse ikke er pålagt af din arbejdsgiver, vil du få tjenestefrihed med løn i det antal timer, du normalt skulle have arbejdet. Tal med med din TR eller din lokale HK-afdeling, hvis du er i tvivl.

Læs mere om efteruddannelse i staten

Har du styr på robotter og kunstig intelligens? Få det med HK's online-kurser

HK's online-kursus Grundlæggende teknologiforståelse giver dig viden om RPA og andre nye teknologier, og du kan teste dit niveau af viden på området.Er du klar til at gå skridtet videre, kan du bygge på med Udvidet teknologiforståelse, som ruster dig til at spille en aktiv rolle i implementeringen af robotter og andre former for automatisering.

Tag kurserne om teknologiforståelse

Få overblik over uddannelsessystemet

Uddannelsessystemet i Danmark består af 2 dele: De ordinære uddannelser fra ungdomsuddannelser til kandidat - og det parallelle uddannelsessystem, der indeholder efter- og videreuddannelser for voksne.

DET ORDINÆRE UDDANNELSESSYSTEM

Kandidatuddannelse

Professionsbachelor Top-up

Erhvervsakademi-uddannelser

Professionsbachelor

Universitetsbachelor

Videregående uddannelser

Erhvervsuddannelser

Gymnasiale uddannelser

Ungdomsuddannelser

VOKSEN- OG EFTERUDDANNELSESSYSTEMET

Masteruddannelser

Diplomuddannelser

Akademiuddannelser

Erhvervsuddannelse for voksne (EUV)

Arbejdsmarkeds-uddannelser (AMU)

Voksenuddannelser

Højere forberedelseseksamen (hf)

Almen voksenuddannelse (AVU)

Forberedende voksenundervisning

Om uddannelsen:
Kandidatuddannelsen er en 2-årig overbygning til bacheloruddannelsen på universitet. En samlet kandidat tager derfor 5 år. Alle kandidatuddannelser er funderet på videnskabelige teorier og metoder, som danner grundlag for tilgangen til fagområdet. Det giver dig både en stor faglig bredde og en dyb specialiseret indsigt. Se dine muligheder her

Optagelseskrav:
Du skal have en bacheloruddannelse eller anden tilsvarende dansk eller udenlandsk uddannelse for at blive optaget på en af universiteternes kandidatuddannelser. Du skal søge direkte hos det universitet, du ønsker. Universiteterne fastsætter selv ansøgnings- og optagelsesprocedurer for de enkelte kandidatuddannelser, og de specifikke adgangskrav er offentliggjort på universiteternes hjemmesider.

Videreuddannelse:
Når du har taget en kandidatuddannelse, kan du søge en forskerstilling og tage en ph.d.-grad.

Læs mere om kandidatuddannelser

Om uddannelsen:
Efter en erhvervsakademiuddannelse kan du tage en 1,5-årig overbygning (top-up) inden for økonomi, administration og it, som gør dig til professionsbachelor.

Optagelseskrav:
Alle erhvervsakademiuddannelser giver adgang til de specifikke overbygninger på professionsbacheloruddannelserne.

Videreuddannelse:
Når du har er professionsbachelor kan du søge ind på en kandidatuddannelse.

Om uddannelsen:
Erhvervsakademiuddannelsen er en videregående uddannelse, der normalt varer i 2 år inklusiv praktik. Undervisningen kombinerer teoretisk viden med praktiske udfordringer, og retter sig oftest mod et bestemt erhverv eller en profession. Du kan bl.a. tage en erhvervsakademiuddannelse inden for økonomi, handel, markedsføring og it eller som laborant. På enkelte uddannelser bliver nogle af fagene udbudt som enkeltfag.

Optagelseskrav:
Du kan både blive optaget med en erhvervsuddannelse og en gymnasial uddannelse – dog typisk med krav om bestemte faglige niveauer i matematik og engelsk.

Videreuddannelse:
Med en erhvervsakademiuddannelse får du adgang til relevante diplomuddannelser og top-up bacheloruddannelser, der varer 1,5 år. Med en top up-uddannelse bliver du professionsbachelor.

Læs mere om erhvervsakademiuddannelser

Om uddannelsen:
En professionsbachelor er en videregående uddannelse, der består af både teoretisk og praktisk undervisning. Den varer typisk 3½ år og er oftest rettet mod et bestemt erhverv, hvor praktikperioderne er en naturlig del af uddannelsen. Du kan tage en professionsbachelor inden for mange erhvervsområder, både offentlige og private.

Optagelseskrav:
Optagelseskravene afhænger af den professionsbachelor, du vælger. På nogle skal du have en gymnasial uddannelse inkl. specifikke karakterkrav – mens du på andre også kan få adgang med en erhvervsuddannelse. Du kan se alle optagelseskravene her

Videreuddannelse:
Når du har er professionsbachelor kan du søge ind på en kandidatuddannelse.

Læs mere om professionsbachelor

Om uddannelsen:
Bacheloruddannelsen på universiteterne er en forskningsbaseret uddannelse, der varer i 3 år.
Uddannelsen giver dig en bred, faglig viden og en række metodiske og teoretiske kvalifikationer inden for et eller flere fagområder. Du kan vælge en bacheloruddannelse inden for en lang række områder –se alle dine muligheder her

Optagelseskrav:
For at blive optaget på en universitetsbacheloruddannelse skal du have uddannelse på gymnasialt niveau (fx en Eux), opfylde nogle specifikke adgangskrav (herunder en eventuel adgangsprøve) og i de fleste tilfælde opfylde en række karakterkrav. Find kravene under den uddannelse, du vælger, her

Videreuddannelse:
Når du har taget en bachelor, kan du læse videre på en kandidatuddannelse.

Læs mere om universitetsbachelor

Om uddannelsen:
En praktisk uddannelse, der retter sig mod et erhverv. Uddannelsen veksler mellem undervisning på skole og perioder i praktik. Du kan vælge mellem 106 uddannelser med over 300 trin eller specialer.

Uddannelserne kan deles ind i fire hovedområder: 1) Kontor, handel og forretning, 2) Teknologi, byggeri og transport, 3) Fødevarer, jordbrug og oplevelser og 4) Omsorg, sundhed og pædagogik.

Optagelseskrav:
Du kan begynde lige efter folkeskolen, hvis du er vurderet uddannelsesparat og har mindst 2,0 i gennemsnitskarakter til afgangsprøven i både dansk og matematik. Du kan også starte senere. Her vil optagelseskrav og uddannelsesforløb afhænge af om du er under eller over 25 år.

Videreuddannelse:
Efter uddannelsen kan du søge job som faglært. Overvejer du at læse videre, kan du tage en Eux. Det giver dig en erhvervsfaglig studentereksamen, så du kan læse videre på en videregående uddannelse.

Læs mere om erhvervsuddannelser

Om uddannelsen:
En gymnasial eksamen giver mulighed for at søge optagelse på en videregående uddannelse. Der er en del gymnasiale uddannelser, du kan vælge i mellem. Den mest almindelige er den 3-årige STX, som giver bred viden om mange forskellige fag – men de fleste fag kan også læses som enkeltfag, hvis du fx vil supplere eller har særlig interesse i et bestemt fag.

Optagelseskrav:
Den nye gymnasiereform trådte i kraft 1. januar 2017, og det har påvirket en del af optagelseskravene. De afhænger dog fortsat af, hvilken gymnasial uddannelse, du vælger. På den 3-årige STX skal du fx søge optagelse direkte i forlængelse af 9. eller 10. klasse, være vurderet uddannelsesparat, have en udfyldt uddannelsesplan og opfylde visse karakterkrav. Se alle optagelseskrav her

Videreuddannelse:
Efter din gymnasieuddannelse kan du søge optagelse på en videregående uddannelse. De varer typisk 2-5 år alt efter, hvilken uddannelse du vælger. Du kan læse mere om videregående uddannelser her.

Læs mere om gymnasiale uddannelser

Om uddannelsen:
Masteruddannelserne foregår på universiteter og handelshøjskoler, og er bygget op som deltidsuddannelser over to år, så du kan arbejde samtidig. Enkelte af dem tager dog 3 år på deltid.
Du kan tage en master inden for næsten alle områder – fra it og teknologi,
ledelse og organisation til kommunikation. Flere af masteruddannelserne foregår desuden på engelsk.
Der opkræves deltagerbetaling på alle masteruddannelser.

Optagelseskrav:
Vil du læse en master, skal du have en diplom- eller videregående uddannelse i forvejen.

Videreuddannelse:
Når du har taget en masteruddannelse, kan du søge en forskerstilling og tage en ph.d.-grad.

Læs mere om masteruddannelser

Om uddannelsen:
Diplomuddannelsen er for dig, der har en kort eller mellemlang videregående uddannelse. Den giver dig en tungere, bredere og mere teoretisk viden i de fag, du vil studere – og du får dermed en dybere indsigt på de områder, du vælger. Du kommer til at inddrage konkrete og aktuelle opgaver fra dit daglige arbejde, og undervisningen er tilrettelagt, så du kan passe dit job. Uddannelsen tager 2-3 år på deltid, og der opkræves deltagerbetaling.

Optagelseskrav:
Du har adgang til uddannelsen, hvis du har afsluttet en bachelor, professionsbachelor eller det, der svarer til en erhvervsakademiuddannelse, og hvis du har mindst 2 års relevant erhvervserfaring på det niveau.

Videreuddannelse:
Diplomuddannelsen giver dig adgang til masteruddannelserne.

Læs mere om diplomuddannelsen

Om uddannelsen:
En akademiuddannelse er en videregående uddannelser for voksne med erhvervserfaring. Den er på niveau med en erhvervsakademiuddannelse og du kan tage den på deltid. Du kan tilmelde dig et modul ad gangen, så du kan tage uddannelsen i dit eget tempo og fx passe et job samtidig. En hel uddannelse tager typisk 3 år – og der er deltagerbetaling på alle akademiuddannelser.

Optagelseskrav:
Udover erhvervserfaring skal du også have en erhvervsuddannelse eller en gymnasial uddannelse for at blive optaget.

Videreuddannelse:
Efter akademiuddannelsen kan du søge videre til en diplomuddannelse.

Læs mere om akademiuddannelser

Uddannelserne kan deles ind i fire hovedområder: 1) Fødevarer, jordbrug og oplevelser, 2) Kontor, handel og forretning, 3) Omsorg, sundhed og pædagogik og 4) Teknologi, byggeri og transport.

Optagelseskrav:
Du kan begynde lige efter folkeskolen – eller senere. Optagelseskravene og uddannelsesforløbet afhænger af om du er under 25 år eller om du er over 25 år.

Videreuddannelse:
Efter uddannelsen kan du søge job som faglært. Overvejer du at læse videre, kan du tage en Eux. Det giver dig en erhvervsfaglig studentereksamen, så du kan læse videre på samme vilkår som personer med gymnasial eksamen.

Læs mere om erhvervsuddannelser

Om uddannelsen:
AMU er korte kurser for dig, der er faglært eller ufaglært. Undervisningen indeholder både praktiske og teoretiske opgaver. Kurserne varer typisk fra 1 til 5 dage, og du kan tage dem enkeltvis eller stykke dem sammen efter behov, så du kan passe det ind i et arbejdsforløb. Du får et uddannelsesbevis for hvert kursus, du gennemfører.

Optagelseskrav:
Der er umiddelbart ingen optagelseskrav for AMU. Dog kan det være en forudsætning, at du fx har kørekort eller erfaring med det fag, du er interesseret i at tage en arbejdsmarkedsuddannelse.

Videreuddannelse:
Alle AMU-kurser er kompetencegivende, og nogle af dem giver merit til erhvervsuddannelserne.

Læs mere om AMU

Om uddannelsen:
Hf er en 2-årig gymnasial uddannelse med både obligatoriske fag og valgfag. I modsætning til de 3-årige gymnasiale uddannelser får du ikke standpunktskarakterer, men afslutter i stedet med at gå til eksamen i alle fag. Når du afslutter det første år, skal du vælge en særlig fagpakke, der er målrettet til den uddannelse, du evt. vil læse videre på. De fag og niveauer, du vælger, har betydning for, hvilke uddannelser du direkte kan optages på.

Optagelseskrav:
Du kan begynde direkte efter 9. klasse – eller når du har afsluttet et AVU-forløb med en almen forberedelseseksamen og en række specifikke krav.

Videreuddannelse:
Efter din hf-eksamen kan du søge ind på en videregående uddannelse, fx en erhvervsakademi- eller professionsbacheloruddannelse. Særlige, udvidede fagpakker kan også give direkte adgang til universiteterne.

Læs mere om hf

Om uddannelsen:
Almen voksenuddannelse (AVU) er undervisning i enkeltfag for voksne i en række almene fag på et grundlæggende niveau. Det er både fag på 9. og 10. Klasses niveau, og fag der kan gøre dig klar til denne undervisning. Fagene kan afsluttes med prøver, der har samme værdi som folkeskolens afsluttende prøver – og som giver adgang til samme uddannelser.

Optagelseskrav:
Du behøver ikke at have særlige forudsætninger for at deltage. Uddannelsen henvender sig til alle over 18 år, der har behov for at opfriske et eller flere fag på grundskoleniveau.

Videreuddannelse:
Når du har afsluttet et AVU-forløb med en almen forberedelseseksamen, er du sikret adgang til optagelse på den 2-årige hf-uddannelse, hvis du har følgende fag:

Dansk D eller dansk som andetsprog D
Engelsk D
Matematik D
Naturvidenskab G eller derover
Enten historie, samfundsfag, tysk eller fransk på niveau G eller over

Læs mere om AVU

Om uddannelsen:
Er du voksen, og vil du være bedre til at læse, skrive og regne, kan du deltage i forberedende voksenundervisning (FVU). FVU består af tre fag: FVU-start, FVU-læsning (dansk) og FVU-matematik. Du bliver bl.a. undervist i at læse aviser og blade, skrive e-mails og bruge matematikken i din dagligdag.

Optagelseskrav:
FVU henvender sig til alle, der kan få noget ud af undervisningen.

Videreuddannelse:
Efter FVU kan du søge en almen voksenuddannelse (AVU)

Læs mere om FVU

Her kan du uddanne dig

Brug kortet herunder til at finde uddannelsesinstitutioner i dit område.

Filtrer kortet:

AMU

Merkantil

COK

Erhvervsakademier

Universiteter

Professionshøjskoler

Skoler for klinikassistenter og tandpleje