Kompetenceudvikling

Kom i form til fremtidens job

Læs om de 6 jobfelter, prøv Kompetencehjulet og få inspiration fra andre HK'ere til at komme i gang med at efteruddanne dig. Se også, hvilke uddannelser du kan tage, og hvor i landet uddannelsesinstitutionerne ligger.
Kvinde i undervisningssituation

Evaluer dig selv med HK Stats kompetencehjul

Se, hvor din faglighed er stærk, og hvor du kan udvikle den.

Lær med lyst - kend din stil

Få redskaber til at finde din personlige læringsstil og gode råd til, hvordan du bedst kan gøre brug af den, når du er i en kursus- eller efteruddannelsessituation.

Her kan du søge penge til uddannelse

Som statsansat kan du søge Den Statslige Kompetencefond om støtte til individuel kompetencegivende kompetenceudvikling som supplement til den øvrige kompetenceudvikling på din arbejdsplads.
Se mere om Kompetencefonden

Aftaler om kompetenceudvikling i staten

Som HK-ansat i staten har du særlige muligheder for kompetenceudvikling. Det har HK Stat og Medarbejder- og Kompetencestyrelsen aftalt ved overenskomstforhandlingerne.
Se aftalerne om kompetenceudvikling i staten

Tag efteruddannelse i arbejdstiden

Du kan uddanne arbejdstiden, medmindre din uddannelse kun udbydes uden for arbejdstid. Du får løn under uddannelsen, hvis din uddannelse er pålagt af din arbejdsgiver, og al kursustid + transporttid betragtes som arbejdstid. Hvis din uddannelse ikke er pålagt af din arbejdsgiver, vil du få tjenestefrihed med løn i det antal timer, du normalt skulle have arbejdet. Tal med med din TR eller din lokale HK-afdeling, hvis du er i tvivl.
Læs mere om efteruddannelse i staten

Har du styr på robotter og kunstig intelligens? Få det med HK's online-kurser

HK's online-kursus Grundlæggende teknologiforståelse giver dig viden om RPA og andre nye teknologier, og du kan teste dit niveau af viden på området.Er du klar til at gå skridtet videre, kan du bygge på med Udvidet teknologiforståelse, som ruster dig til at spille en aktiv rolle i implementeringen af robotter og andre former for automatisering.

Uddannelser

Videregående uddannelser
Ungdomsuddannelser

Efteruddannelser

Om uddannelsen: 
Kandidatuddannelsen er en 2-årig overbygning til bacheloruddannelsen på universitetet. En samlet kandidat tager derfor 5 år. 
En kandidatuddannelse er funderet på videnskabelige teorier og metoder, og den giver dig både en stor faglig bredde og en dyb specialiseret indsigt. 

Optagelseskrav: 
Du skal have en bacheloruddannelse eller en anden tilsvarende uddannelse for at blive optaget på en kandidatuddannelse. Universiteterne fastsætter selv ansøgnings- og optagelsesprocedurer for de enkelte kandidatuddannelser, og de specifikke adgangskrav er offentliggjort på universiteternes hjemmesider. 

Videreuddannelse: 
Når du har taget en kandidatuddannelse, kan du søge en forskerstilling og tage en ph.d.

Læs mere om kandidatuddannelser

Om uddannelsen: 
Til professionsbacheloruddannelserne hører en række overbygningsuddannelser, der varer 1½ år. Der er både uddannelser inden for det samfundsfaglige, det tekniske og det økonomisk-merkantile område.

Optagelseskrav: 
Fælles for top-up er, at du skal have en relevant erhvervsakademiuddannelse for at kunne blive optaget.

Videreuddannelse: 
Når du har en professionsbachelor, kan du have adgang til udvalgte kandidatuddannelser.

Læs mere om professionsbachelor top-up

Om uddannelsen: 
Erhvervsakademiuddannelsen er en kort videregående uddannelse, der typisk varer i 2 år inklusive praktik. Undervisningen kombinerer teoretisk viden med praktiske udfordringer, og den retter sig oftest mod et bestemt erhverv eller en profession. Du kan bl.a. tage en erhvervsakademiuddannelse inden for økonomi, handel, markedsføring og it eller som laborant. På enkelte uddannelser bliver nogle af fagene udbudt som enkeltfag.

Optagelseskrav: 
Du kan både blive optaget med en erhvervsuddannelse og en gymnasial uddannelse – dog kan der være krav om bestemte faglige niveauer i matematik og engelsk. 

Videreuddannelse: 
Med en erhvervsakademiuddannelse får du adgang til relevante diplomuddannelser og top-up bacheloruddannelser, der varer 1,5 år. Med en top up-uddannelse bliver du professionsbachelor.

Læs mere om erhvervsakademiuddannelser

Om uddannelsen: 
En professionsbachelor er en videregående uddannelse, der består af både teoretisk og praktisk undervisning. Den varer typisk 3½ år og er oftest rettet mod et bestemt erhverv, hvor praktikperioderne er en naturlig del af uddannelsen. Du kan tage en professionsbachelor inden for mange erhvervsområder, både offentlige og private.

Optagelseskrav:
Optagelseskravene afhænger af den professionsbachelor, du vælger. På nogle skal du have en gymnasial uddannelse inkl. specifikke karakterkrav – mens du på andre også kan få adgang med en erhvervsuddannelse. Du kan se alle optagelseskravene her

Videreuddannelse:
Når du har er professionsbachelor kan du søge ind på en kandidatuddannelse. 

Læs mere om professionsbachelor

Om uddannelsen: 
Bacheloruddannelsen på universiteterne varer i 3 år. Videnskabelige teorier og metoder danner grundlag for uddannelsen, og du får både en stor faglig bredde og en specialiseret indsigt i faget. Du kan vælge en bacheloruddannelse inden for en lang række områder. 

Optagelseskrav: 
For at blive optaget på en universitetsbacheloruddannelse skal du have en uddannelse på gymnasialt niveau og opfylde nogle specifikke adgangskrav – fx et karakterkrav. 

Videreuddannelse: 
Når du har taget en bachelor, kan du læse videre på en kandidatuddannelse.

Læs mere om universitetsbachelor

Om uddannelsen: 
En erhvervsuddannelse er en praktisk uddannelse, der retter sig mod et erhverv. Uddannelsen veksler mellem undervisning på skole og oplæring på et lærested. Du kan vælge mellem godt 100 uddannelser med over 300 trin eller specialer. 
Uddannelserne kan inddeles i 4 hovedområder: 

  1. Kontor, handel og forretning
  2. Teknologi, byggeri og transport 
  3. Fødevarer, jordbrug og oplevelser 
  4. Omsorg, sundhed og pædagogik 


Optagelseskrav: 

Du kan begynde efter folkeskolen, hvis du er vurderet uddannelsesparat og har mindst 2,0 i gennemsnit til afgangsprøven i både dansk og matematik. Du kan også starte senere. Her vil optagelseskrav og uddannelsesforløb afhænge af, om du er under eller over 25 år. 

Videreuddannelse: 
Efter uddannelsen kan du søge job som faglært. Overvejer du at læse videre, kan du tage en eux. Den giver dig en erhvervsfaglig studentereksamen, så du kan søge ind på en videregående uddannelse. 

 
Læs mere om erhvervsuddannelser

Om uddannelsen: 
En gymnasial uddannelse er en boglig uddannelse, der gør dig studieparat. Uddannelsen giver mulighed for at søge ind på en videregående uddannelse. Du kan vælge mellem flere forskellige gymnasiale uddannelser: htx, stx, hf, eux og hhx. 

Optagelseskrav: 
Adgangskravene afhænger af, hvilken gymnasial uddannelse du vælger. Du kan få et overblik over optagelseskravene her

Videreuddannelse: 
Efter din gymnasieuddannelse kan du søge optagelse på en videregående uddannelse. De varer typisk 2-5 år alt efter, hvilken uddannelse du vælger.

Læs mere om gymnasiale uddannelser

Om uddannelsen: 
En masteruddannelse er en videregående uddannelse på niveau med en kandidatuddannelse. Masteruddannelserne foregår på universiteter og handelshøjskoler. 
De er bygget op som deltidsuddannelser over 2 år, så du kan arbejde samtidig. Enkelte af dem tager dog 3 år på deltid. 
Du kan tage en master inden for næsten alle områder – fra it og teknologi, ledelse og organisation til kommunikation. Flere af masteruddannelserne foregår på engelsk. 
Der opkræves deltagerbetaling (evt. via kompetencefond) på alle masteruddannelser. 

Optagelseskrav: 
Du skal have erhvervserfaring og som minimum have en relevant uddannelse på bachelorniveau. Det kan være en universitetsbachelor, professionsbachelor eller en diplomuddannelse.

Læs mere om masteruddannelser
Om uddannelsen: 
Diplomuddannelsen er for dig, der har en kort eller mellemlang videregående uddannelse. Den giver dig en tungere, bredere og mere teoretisk viden i de fag, du vil studere – og du får dermed en dybere indsigt på de områder, du vælger. Du kommer til at inddrage konkrete og aktuelle opgaver fra dit daglige arbejde, og undervisningen er tilrettelagt, så du kan passe dit job. Uddannelsen tager 2-3 år på deltid, og der opkræves deltagerbetaling.  

Optagelseskrav:
Du har adgang til uddannelsen, hvis du har afsluttet en bachelor, professionsbachelor eller det, der svarer til en erhvervsakademiuddannelse, og hvis du har mindst 2 års relevant erhvervserfaring på det niveau. 

Videreuddannelse:
Diplomuddannelsen giver dig adgang til masteruddannelserne.
Læs mere om diplomuddannelsen

Om uddannelsen: 
En akademiuddannelse er en videregående uddannelse for voksne med erhvervserfaring. Den er på niveau med en erhvervsakademiuddannelse, og du tager den på deltid. Du kan tilmelde dig et modul ad gangen, så du kan tage uddannelsen i dit eget tempo og passe et job samtidig. En hel uddannelse tager typisk 3 år. Der er deltagerbetaling på alle akademiuddannelser. 

Optagelseskrav: 
Du skal have erhvervserfaring og en erhvervsuddannelse eller en gymnasial uddannelse for at blive optaget. 

Videreuddannelse:
Efter akademiuddannelsen kan du søge videre til en diplomuddannelse.

Læs mere om akademiuddannelser

Om uddannelsen: 
Erhvervsuddannelser for voksne er for dig, der er fyldt 25 år. Uddannelsen foregår på fuld tid og består som regel af både skole og læreplads i en virksomhed. Har du relevant erfaring, kan du få afkortet din uddannelse. Det er uddannelsesstedet, der vurderer det. 

Optagelseskrav: 
Du skal være fyldt 25 år for at søge optagelse på en euv. Se flere adgangskrav her.

Videreuddannelse: 
Efter uddannelsen kan du søge job som faglært. Overvejer du at læse videre, kan du tage en eux. Den giver dig en erhvervsfaglig studentereksamen, så du kan læse videre på en videregående uddannelse. 

Læs mere om erhvervsuddannelse for voksne
Om uddannelsen: 
AMU er korte kurser for dig, der er faglært eller ufaglært. Undervisningen indeholder både praktiske og teoretiske opgaver. Kurserne varer typisk 1-5 dage. Du kan tage et enkelt kursus eller stykke flere kurser sammen efter behov. Du får et uddannelsesbevis for hvert kursus, du gennemfører. 

Optagelseskrav: 
Der er umiddelbart ingen optagelseskrav. Det kan dog på visse kurser være en forudsætning, at du fx har kørekort eller erfaring med det fag, du vil tage et kursus i. 

Videreuddannelse: 
Alle kurser er kompetencegivende, og nogle af dem giver merit til erhvervsuddannelserne.
Læs mere om AMU
Om uddannelsen: 
Hf er en 2-årig gymnasial uddannelse med både obligatoriske fag og valgfag. I modsætning til de 3-årige gymnasiale uddannelser får du ikke standpunktskarakterer, men afslutter i stedet med at gå til eksamen i alle fag. Når du afslutter det første år, skal du vælge en særlig fagpakke, der er målrettet til den uddannelse, du evt. vil læse videre på. De fag og niveauer, du vælger, har betydning for, hvilke uddannelser du direkte kan optages på.

Optagelseskrav:
Du kan begynde direkte efter 9. klasse – eller når du har afsluttet et AVU-forløb med en almen forberedelseseksamen og en række specifikke krav. 

Videreuddannelse:
Efter din hf-eksamen kan du søge ind på en videregående uddannelse, fx en erhvervsakademi- eller professionsbacheloruddannelse. Særlige, udvidede fagpakker kan også give direkte adgang til universiteterne. 
Læs mere om hf

Om uddannelsen: 
Almen voksenuddannelse (AVU) er undervisning i enkeltfag for voksne i en række almene fag på et grundlæggende niveau. Der er både fag på 9. og 10. klasses niveau, og fag der kan gøre dig klar til denne undervisning. Fagene kan afsluttes med prøver, der har samme værdi som folkeskolens afsluttende prøver – og som giver adgang til samme uddannelser.

Optagelseskrav:
Du behøver ikke at have særlige forudsætninger for at deltage. Uddannelsen henvender sig til alle over 18 år, der har behov for at opfriske et eller flere fag på grundskoleniveau.

Videreuddannelse:
Når du har afsluttet et AVU-forløb med en almen forberedelseseksamen, er du sikret adgang til optagelse på den 2-årige hf-uddannelse, hvis du har følgende fag:

  • Dansk D eller dansk som andetsprog D
  • Engelsk D
  • Matematik D
  • Naturvidenskab G eller derover
  • Enten historie, samfundsfag, tysk eller fransk på niveau G eller over
Læs mere om AVU
Om uddannelsen:
FVU er for dig, der gerne vil være bedre til dansk, matematik, engelsk og it på et grundlæggende niveau. Undervisningen foregår på små hold, og den planlægges, så den passer til deltagernes behov. 

Optagelseskrav: 
Som regel skal du være mindst 25 år. Der er dog visse undtagelser. På FVU-digital og FVU-engelsk skal du være ansat i en offentlig eller privat virksomhed. 

Videreuddannelse:
FVU kan gøre det nemmere for dig at følge anden undervisning som fx almen voksenuddannelse, arbejdsmarkedsuddannelse og erhvervsuddannelse for voksne. 
Læs mere om FVU

Filtrer kortet:


HK står altid parat til at hjælpe dig

Ring eller chat med Karrieretelefonen mellem 13.00-16.00 – alle hverdage. Bemærk, at vi har lukket i weekender og på helligdage.