Du kan i øjeblikket ikke logge ind med NemID på Mit HK , det skyldes en fejl hos NemID.
Du kan logge ind med brugernavn/adgangskode, hvis du tidligere har oprette en, eller du kan anvende MitID
Min HK-adgangskode virker ikke (er blevet låst)
Det er kun dig selv, der kan oprette en HK-adgangskode. Hvis din adgang er låst, skal du logge ind med NemID og herefter selv oprette din HK-adgangskode under 'Ny adgangskode' på Mit HK.
Jeg har glemt min HK-adgangskode
Log ind med NemID, hvorefter du kan oprette en ny HK-adgangskode under 'Ny adgangskode' på Mit HK.
Det er første gang, jeg logger på Mit HK
Så har du ikke en HK-adgangskode endnu. Du skal først logge ind med NemID, og herefter kan du oprette din egen HK-adgangskode.
Skal jeg altid logge ind med NemID?
Nej, kun første gang du logger på Mit HK. Herefter kan du oprette din egen HK-adgangskode.
Kan jeg nøjes med at bruge mit NemID?
Ja, det kan du godt.
Jeg har tekniske problemer med at logge ind
Oplever du tekniske problemer med at logge ind, kan du ringe på: 4437 1563 i åbningstiden, som er 6.00-24.00
Der skulle et jobskifte til, før hun for alvor fik lov at bruge de nye kompetencer, hun har fået gennem sin akademiuddannelse. Mød Stina Harild. Hun er ret vild med efteruddannelse.
- Jeg kunne godt tænke mig at få nogle flere redskaber og kompetencer – at udvikle mig og få flere muligheder.
Sådan tænkte Stina Harild i 2016, 1½ år efter at hun blev udlært som kontorassistent ved Bornholms Politi. Den nu 28-årige kvinde arbejdede dengang i ekspeditionen på Politiskolen i København. Også skolens chef, som Stina var forkontor for, ville gerne have hende i gang med efteruddannelse. Han anbefalede en diplomuddannelse, men adgangskravene betød, at hun måtte tage en akademiuddannelse først.
Nu, i 2019, er Stina færdig med sin akademiuddannelse i offentlig forvaltning og administration. Efter 3 år, hvor hun i hvert af uddannelsens moduler skiftede 10-12 arbejdsdage ud med dage på skolebænken. Samtidig lagde hun mellem 2 og 10 timers fritid om ugen i læsning og anden forberedelse.
Allerede i 2020 håber Stina at begynde på en diplomuddannelse, gerne i kommunikation. Diplomen står i hendes uddannelsesplan, fortæller hun. Ingen tvivl om, at Stina er ret vild med efteruddannelse.
- Man bliver opslugt. Fagene er interessante, og du lærer virkelig meget om dig selv. Jeg syntes aldrig, at det var øv. Uddannelsen var jo mit valg, siger hun og tilføjer:
- Akademiuddannelsen var spændende, fordi man kommer rundt i en bred pallette af fag som personalejura, projektledelse, organisation og psykologi. Det gav god mening for mig. Undervejs i studiet arbejdede jeg flere gange med den samme studiekammerat. Vi sparrede fx, da vi skulle skrive en stor opgave på 40-60 sider. Han arbejder bedst i sidste øjeblik. Jeg skal bare i gang med det samme. Så jeg mødte ind på arbejde hver morgen klokken 6 – stort set – og skrev 2 timer. På dettidspunkt arbejder jeg bedst. Jeg er struktureret, siger Stina – og afslører, at hun på Politiskolen havde tilnavnet Logistina.
I sin afsluttende opgave havde hun fokus på sparring og vidensdeling om kompetenceudvikling og på, hvad uddannelse kan bruges til, og hvor gode virksomhederne er til at gøre brug af nye kompetencer.
- På Politiskolen syntes jeg ikke, at jeg fik lov at bruge mine nye kompetencer. Jeg blev i samme stilling, selv om jeg gjorde opmærksom på mine tillærte kompetencer. Man havde brug for mig i ekspeditionen, og chefen havde rykket sig i mellemtiden. Jeg lærte rigtig meget under uddannelsen, men blev demotiveret, fordi jeg ikke følte, at den gjorde en forskel i dagligdagen.
Men så blev et job i politiets Landsdækkende Center for IT-relateret Økonomisk Kriminalitet, LCIK,slået op. Stina søgte og fik jobbet, brugte sine nye kompetencer – og læste de sidste moduler af akademiuddannelsen.
- Her får jeg lov at bruge rigtig mange af mine kompetencer. Her bliver jeg virkelig udfordret, fortæller hun.
Stina arbejder nu både med kommunikation, HR, koordinering, logistik, lidt drift og indkøb og forplejning.
- Det er superspændende. Og som støttefunktion for ledelsen har man jo en finger med i det hele. Jeg synes, det er fedt at have overblik og at få lov til at være tæt på ledelsen.
Arbejdsopgaverne løser hun i tæt samarbejde med en ung akademiker. De 2 er fælles om en stor interesse for projektledelse, som Stina har haft som fag på akademiuddannelsen.
- Kasser og bokse og struktur er fedt. Vi har fx gjort det til et projekt at lave målhierarkier. Det har jeg lært på uddannelsen, og den viden har vi brugt. Samtidig har vi kunnet inspirere kollegaerne med vores måde at tilgå opgaverne, fortæller Stina Harild.
Log ind med NemID
Du kan altid bruge dit NemID til at logge ind på HK.dk. Hvis det er første gang du logger ind, skal du altid bruge dit NemID