Opsigelse ved konkurs eller rekonstruktion

Er din arbejdsplads gået konkurs? Eller er virksomheden under rekonstruktion? Se, hvad du skal være opmærksom på her.

Er en virksomhed i så alvorlige økonomiske vanskeligheder, at den ikke kan fortsætte som hidtil, er der mulige scenarier. Konkurs eller rekonstruktion, .

Uanset hvilken scenarie, der er tale om, er det vigtigt, at du som medarbejder har styr på, hvad virksomheden kan forlange af dig, og at du er sikret løn for det arbejde, du udfører.

Hvad sker der ved en konkurs!

Hvis din arbejdsgiver går konkurs, vil du blive kontaktet af boets kurator. Kurator er den advokat, som skifteretten har udpeget til at være bestyrer af konkursboet. Med andre ord vil kurator umiddelbart efter konkursen undersøge, om virksomheden kan sælges, eller om virksomheden skal afvikles.

Kurator vil i denne sammenhæng undersøge og tage stilling til, hvorvidt der er brug for din arbejdskraft. Går din arbejdsplads konkurs, skal du straks kontakte din lokale HK-afdeling på telefon 70 11 45 45.

Modtager du ikke nogen orientering fra kurator, skal du møde på arbejde - men du må ikke udføre noget som helst arbejde for boet, med mindre der er stillet betryggende sikkerhed for din løn. Af konkurslovens regler fremgår det, at kurator har 14 dage, regnet fra konkursdatoen, til at tage stilling til, hvorvidt der er brug for din arbejdskraft.

Har han ikke inden denne frist meddelt, om konkursboet vil indtræde i ansættelsesforholdet eller ej, kan ansættelsesforholdet af den grund ophæves. Det kræver dog, at man har gjort kurator opmærksom på dette, og din afdeling har standardskrivelser til brug herfor, som de kan udfylde og sende for dig.

Stå til rådighed
Kurator kan vælge at hjemsende dig i 14 dages-perioden - men du skal stå til rådighed, hvis det viser sig, at han får brug for din arbejdskraft. Det anbefales, at du har en skriftlig bekræftelse på hjemsendelsen.

Hvis kurator beder dig om at arbejde for boet, er det meget vigtigt, at du omgående kontakter din HK-afdeling, fordi der - som ovenfor anført - skal stilles betryggende sikkerhed for din løn og feriegodtgørelse for det arbejde, du udfører for boet.

Også efter konkursens indtræden har du krav på din fulde løn til normal forfaldstid. Får du ikke det, er der tale om grov misligholdelse fra virksomhedens side. Også i dette tilfælde anbefales det, at du straks kontakter din afdeling, efter du har konstateret, at din løn ikke bliver indbetalt, da ansættelsesforholdet skal hæves.

Ud over at hjemsende dig eller gøre brug af din arbejdskraft, kan kurator også vælge at fritstille dig. Hvis kurator vælger at fritstille dig, er dit ansættelsesforhold i princippet ophørt. Det betyder blandt andet, at du skal søge nyt arbejde.

Hvad sker der, når virksomheden er under rekonstruktion

Har din arbejdsgiver likviditetsproblemer og vanskeligt ved at betale sine kreditorer, kan en mulighed være, at virksomheden kommer under rekonstruktion.

En rekonstruktion er som udgangspunkt mindre dramatisk end en konkurs, fordi formålet med en rekonstruktion er redde virksomheden - eller dele af den.

Det er skifteretten, der beslutter, om betingelserne for at indlede en rekonstruktion er opfyldt. Det er også skifteretten, som udpeger en rekonstruktør - oftest en advokat, som skal forsøge at rette op på virksomhedens økonomi. Fx ved at indgå aftaler med kreditorerne eller ved at trimme forretningen.

En rekonstruktion løber typisk 7 måneder, men kan i visse tilfælde forlænges op til 1 år.

En rekonstruktion er dog ingen garanti for, at virksomheden fortsætter. De økonomiske vanskeligheder kan vise sig at være så alvorlige, at det alligevel ender med en konkurs.

Fortsætte med at arbejde
Er din virksomhed under rekonstruktion, betyder det ikke umiddelbart noget for dit ansættelsesforhold. Du skal fortsat møde på arbejde, og du skal have din løn til sædvanlig tid.

Som ansat har du dog ret til at få sikkerhed for, at du vil få løn for dit arbejde. Sikkerheden vil sædvanligvis være i form af en bankgaranti.

Kontakt altid din HK-afdeling, inden du foretager dig noget, og få hjælp til at rejse kravet
om sikkerhedsstillelse.

Får du ikke en garanti for sikkerhed inden 14 dage, har du ret til at hæve dit ansættelsesforhold.

Mangler du løn, lønandele eller feriepenge for tiden inden rekonstruktionen, kan din arbejdsgiver nægte at udbetale pengene, så længe rekonstruktionen er i kraft.

Hvis du arbejder for virksomheden under rekonstruktionen, og virksomheden senere går konkurs, vil den løn, du har til gode, blive udbetalt fra Lønmodtagernes Garantifond.

Lønmodtagernes Garantifond

Hvis din arbejdsplads går konkurs og ikke kan udbetale din løn, kan du få den dækket af Lønmodtagernes Garantifond. Vi anbefaler, at du får HK til at hjælpe med at udfylde papirerne og anmeldelse til Lønmodtagernes Garantifond.

Når du henvender dig i din HK-afdeling, skal du medbringe din ansættelseskontrakt, lønsedler, pensionsaftale (hvis du har en pensionsordning), kontoudskrifter (dokumentation for, at lønnen ikke er blevet indbetalt) samt andre relevante papirer og oplysninger.

Du skal være opmærksom på, at Lønmodtagernes Garantifond ikke dækker krav, der er mere end seks måneder gamle. I en konkurssag regnes fristen på de 6 måneder fra den fristdag, der er fastsat af skifteretten efter reglerne i konkursloven.

På Borger.dk kan du læse mere om Lønmodtagernes Garantifond.

Tjek Borger.dk