HK’s udgangspunkt er, at vi ikke ønsker EU-lovgivning på områder, der bedre løses nationalt eller gennem trepartsaftaler. Samtidigt kan der være fornuftige tiltag, som vi i HK eller fagbevægelsen overordnet ikke har haft held med at få igennem aftalesystemet eller dansk lovgivning, men som vil gavne vores medlemmer og de europæiske arbejdstagere som helhed – eksempelvis på ligestillingsområdet.

 

Hvad arbejder hk for?

HK vurderer fra sag til sag, om vi vil støtte eller modarbejde forslag til social- og arbejdsmarkedslovgivning fra EU, som får direkte indflydelse på vores medlemmer og det danske aftalesystem. Som udgangspunkt er det derfor vores holdning, at

• EU skal supplere den danske model
• HK vurderer løbende om forslag til social- og arbejdsmarkedslovgivning for EU skal støttes eller modarbejdes

HK og resten af den danske fagbevægelse deler vi bekymringen for de mange lønmodtagere i Europa, som ikke kan leve af deres løn. Det er et kæmpe problem, som der skal gøres noget ved. Men en EU-mindsteløn er ikke den rigtige vej at gå. Snarere tværtimod.

De fleste EU-lande har allerede lovbestemte mindstelønninger, uden det har en positiv effekt på lønniveauet for de lavestlønnede. Hvis disse lande ønsker højere mindstelønninger gennem lovgivning, er de i deres gode ret til at sætte den op nationalt. Et EU-mindstelønsdirektiv risikerer derimod at sætte en kæp i hjulet på over 120 års tradition for, at lønmodtagere og arbejdsgivere selv forhandler sig frem til de vilkår, der skal gælde på arbejdsmarkedet – en tradition, der gang på gang viser sit værd ved at resultere i de bedste løn- og arbejdsvilkår i Europa.

 

HVAD ARBEJDER HK FOR?

HK står sammen med FH og resten af den danske fagbevægelse i spørgsmålet om mindsteløn. Andre lande misunder vores arbejdsmarkedsmodel - og med god grund. Løsningen på problemet skal i stedet findes gennem:

• Kollektive forhandlinger
  De lande, der har de højeste bundniveauer for lønninger er de lande, hvor det er arbejdsmarkeds parters opgave at forhandle lønforhold. Derfor skal vi understøtte andre landes faglige organisationer i at få skabt gode rammer og forudsætninger for at forhandle kollektive aftaler på plads om løn- og arbejdsvilkår.

Der skal i samme ombæring lægges pres på de medlemslande og virksomheder, der ikke bidrager til at sikre rammerne for kollektive forhandlinger. Det kan bl.a. ske gennem:

• Bekæmpelse af union busting
  Vi skal arbejde for initiativer, der styrker organiseringsgraden, understreger retten til at indgå i kollektive forhandlinger og bekæmper de mange union-busting-taktikker vi ser i disse år, og som har til formål at træde arbejdstagernes faglige rettigheder under fode.
• Revision af udbudsdirektivet
  Der bør indføres krav om obligatorisk brug af arbejdsklausuler og overenskomstdækning for alle offentlige leverandører.

I både EU og HK har man længe gerne ville finde en løsning på, hvordan man kan fjerne uklarheder omkring beskæftigelsesstatus på digitale platforme og sikre, at alle uanset kontraktform sikres grundlæggende sociale rettigheder.

Problematikken i platformsøkonomi består i, at platformene indgår aftaler med platformsarbejdere, der bliver kategoriseret som freelancere/solo-selvstændige og derfor ikke får arbejdstagerrettigheder. Samtidig kan platformen til enhver tid bestemme, at platformsarbejderen ikke skal have tilbudt nye opgaver, ligesom det er platformen, der ofte ensidigt fastsætter prisen for arbejdet og platformsarbejderens vederlag.

 

Initiativ på vej i EU

EU-Kommissionen ventes at fremlægge et forslag til regulering af arbejdsforholdene på platforme omkring årsskiftet (2021-2022). De fleste er heldigvis enige om, at der er behov for at regulere området, men vi ved ikke i skrivende stund, hvordan initiativet vil komme til at se ud.

Hvad arbejder HK for?

HK er positivt indstillet overfor initiativer på EU-plan, der har til formål at styrke og beskytte rettighederne for platformsarbejdere og soloselvstændige med svag forhandlingsposition. I HK arbejder vi for at følgende skal indgå i initiativet:

• Det skal være muligt for freelancere og solo-selvstændige at indgå overenskomst.
• Platformsvirksomheder bør skulle leve op til den samme regulering, som øvrige virksomheder skal leve op til.
• Der er brug for en retlig klassificering af hhv. selvstændige/freelancere og lønmodtagere.

Ved at gøre det muligt for solo-selvstændige at indgå overenskomst og stå sammen kan man opnå en mere jævnbyrdig forhandlingsposition over for virksomheder der er langt større end dem selv.

HK ser positivt på beslutningen om et EU-initiativ af to årsager:

1. Det kan i dag være vanskeligt at vide, om man konkurrenceretligt er selvstændig eller lønmodtager. Tvivlen er i sig selv en barriere for at stå sammen og forhandle kollektivt.
2. I dag ser vi solo-selvstændige, der er selvstændige rent juridisk, men som beviseligt står i en meget svag forhandlingsposition over for større kunder. Vi ser, at virksomhederne derfor ofte kan diktere ensidige kontrakter og vilkår, som freelancerne ikke enkeltvist har nogen mulighed for at forhandle ændringer til.

Det er vigtigt at have øje for, at initiativet ikke som sådan løser problemerne med udnyttelse af de atypiske ansatte. Det giver os udelukkende muligheden for at organisere reelt- og falske solo-selvstændige og kæmpe for at sikre dem bedre vilkår. Og det er selvfølgelig en kamp, vi i HK kan og skal tage – både for de solo-selvstændige og for lønmodtagernes skyld.

Den europæiske søjle for sociale rettigheder – i daglig tale den sociale søjle – er et billede på EU’s stigende fokus på og prioritering af den sociale dagsorden. Søjlen har medført flere initiativer, der har til formål at styrke EU-arbejdstagernes rettigheder og vilkår. HK støtter op om resten af den danske fagbevægelses konstruktivt kritiske tilgang til søjlen.

 

Hvad arbejder HK for?

HK mener, at følgende tiltag vil bidrage til en styrkelse af arbejdstagernes rettigheder, uden det bliver på bekostning af den danske aftalemodel:

• Forslaget om et EU-ID-kort, som bør suppleres af krav om, at vandrende arbejdstagere skal oprette- og få indbetalt deres løn på en bankkonto i det land, de arbejder i.
• En revision af European Work Councildirektivet, der sætter rammerne for, hvordan store, tværnationale virksomheder skal høre og informere medarbejderne, når der skal tages beslutninger, der påvirker på tværs af landegrænser.
• En revision af arbejdsvilkårsdirektivet, der sætter rammerne for arbejdstageres grundlæggende ansættelsesvilkår. Det bør fremover ikke være muligt at undtage visse offentlige ansatte grupper fra dele af direktivets bestemmelser.
• Vi skal arbejde for, at der stilles krav om social bæredygtighed og kompetenceudvikling i EU’s kontinuerlige arbejde med at omstille kontinentet til en grøn fremtid