EU

HK og resten af fagbevægelsen spiller en central rolle på det danske arbejdsmarked. Det har vi gjort i snart 125 år. Men arbejdsmarkedet udvikler sig hele tiden, og det stiller krav til vores evne til at sikre, at vores skattede danske arbejdsmarkedsmodel både beskyttes og tilpasses udviklingen. Det er en delikat balancegang, som særligt kommer til udtryk i EU-samarbejdet.

EU og den danske model

EU spiller en vigtig rolle for det danske arbejdsmarked. Samtidig har vi i Danmark et unikt system, hvor vilkår på arbejdsmarkedet udtænkes og udmøntes i aftaler mellem arbejdsmarkedets parter og gennem trepartsaftaler mellem arbejdsmarkedets parter og staten.

I takt med, at EU-institutionerne har fået et stadigt stigende fokus på den sociale dagsorden, kommer der løbende lovgivning, der potentielt – og i større eller mindre grad – karambolerer med aftaleparternes forhandlingsret og autonomi.

HK’s udgangspunkt er, at vi ikke ønsker EU-lovgivning på områder, der bedre løses nationalt eller gennem trepartsaftaler. Samtidigt kan der være fornuftige tiltag, som vi i HK eller fagbevægelsen overordnet ikke har haft held med at få igennem aftalesystemet eller dansk lovgivning, men som vil gavne vores medlemmer og de europæiske arbejdstagere som helhed – eksempelvis på ligestillingsområdet.

For eksempel er HK imod direktivet om mindsteløn, mens vi bakker op flere andre tiltag, såsom direktivet om øget løntransparens, platformsdirektivet, det nye arbejdsvilkårsdirektiv, whistleblowerdirektivet, oprettelsen af en europæisk arbejdsmarkedsmyndighed (ELA) og det nye orlovsdirektiv.

HK vurderer fra sag til sag, om vi vil støtte eller modarbejde forslag til social- og arbejdsmarkedslovgivning fra EU, som får direkte indflydelse på vores medlemmer og det danske aftalesystem. Som udgangspunkt er vores holdning, at EU skal supplere den danske model, og HK vurderer løbende, om vi skal støtte eller modarbejde forslag til social- og arbejdsmarkedslovgivning for EU.

 

Hvad arbejder HK for i EU-systemet?

Der er masser af eksempler på tiltag på EU-niveau, som vil kunne bidrage til at styrke arbejdstagernes rettigheder, uden det bliver på bekostning af den danske aftalemodel. HK arbejder fx for:
  • En revision af European Work Council-direktivet, der sætter rammerne for, hvordan store, tværnationale virksomheder skal høre og informere medarbejderne, når der skal tages beslutninger, der påvirker medarbejderne på tværs af landegrænser.
  • En ny revision af arbejdsvilkårsdirektivet, der sætter rammerne for arbejdstageres grundlæggende ansættelsesvilkår, så det fremover ikke er muligt at undtage visse offentligt ansatte grupper fra dele af direktivets bestemmelser.
  • En revision af udbudsdirektivet, hvor der indføres krav om obligatorisk brug af arbejdsklausuler og overenskomstdækning for alle offentlige leverandører.
  • Fokus på- og konkrete krav om social bæredygtighed og kompetenceudvikling i EU’s kontinuerlige arbejde med at omstille kontinentet til en grøn og digital fremtid.
  • Et direktiv om algoritmisk ledelse, som skal gælde for hele arbejdsmarkedet, da digital overvågning på arbejdspladsen ikke kun finder sted på digitale platforme, men bliver mere og mere udbredte på store dele af arbejdsmarkedet bredt set.
  • Et direktiv om psykosocial sundhed, a la den danske bekendtgørelse om psykisk arbejdsmiljø, så arbejdsgiverne i hele Europa fremover kan holdes juridisk ansvarlige for dårligt psykisk arbejdsmiljø.
  • Et direktiv om distancearbejde og retten til at logge af.

 

Nej til mindsteløn, ja til styrkede faglige rettigheder i EU

HK og resten af den danske fagbevægelse deler bekymringen for de mange lønmodtagere i Europa, som ikke kan leve af deres løn. Det er et kæmpe problem, som der skal gøres noget ved. Men det direktiv om mindsteløn, som blev stemt igennem EU-systemet i 2022 var ikke den rigtige vej at gå. Tværtimod.

De fleste EU-lande har allerede lovbestemte mindstelønninger, uden det har en positiv effekt på lønniveauet for de lavestlønnede. Hvis disse lande ønsker højere mindstelønninger gennem lovgivning, er de i deres gode ret til at sætte den op nationalt. Direktivet om mindsteløn risikerer derimod at sætte en kæp i hjulet på over 120 års tradition for, at lønmodtagere og arbejdsgivere selv forhandler sig frem til de vilkår, der skal gælde på arbejdsmarkedet – en tradition, der gang på gang viser sit værd ved at resultere i de bedste løn- og arbejdsvilkår i Europa.

 

Hvordan arbejder HK for bedre lønninger i EU?

HK står sammen med FH og resten af den danske fagbevægelse i spørgsmålet om mindsteløn. Andre lande misunder vores arbejdsmarkedsmodel - og med god grund. Løsningen på problemet med alt for lave lønninger i Europa skal i stedet findes gennem:
  • Kollektive forhandlinger
    De lande, der har de højeste bundniveauer for løn er de lande, hvor det er arbejdsmarkeds parters opgave at forhandle lønforhold. Derfor skal vi understøtte andre landes faglige organisationer i at få skabt gode rammer og forudsætninger for at forhandle kollektive aftaler på plads om løn- og arbejdsvilkår.
Der skal i samme ombæring lægges pres på de medlemslande og virksomheder, der ikke bidrager til at sikre rammerne for kollektive forhandlinger. Det kan bl.a. ske gennem:
  • Bekæmpelse af union busting
    HK støtter initiativer, der styrker organiseringsgraden, understreger retten til at indgå i kollektive forhandlinger og bekæmper de mange union-busting-taktikker, som har til formål at træde arbejdstagernes faglige rettigheder under fode.
  • Revision af udbudsdirektivet
    HK arbejder som nævnt for en revision af udbudsdirektivet, hvor der indføres krav om obligatorisk brug af arbejdsklausuler og overenskomstdækning for alle offentlige leverandører.

 

Direktivet om mindsteløn blev stemt igennem EU-systemet i 2022, og det er vigtigt at understrege, at direktivet ikke pålægger Danmark at indføre en mindsteløn. Ikke desto mindre har Danmark anlagt et såkaldt annullationssøgsmål mod direktivet. HK er enig med regeringen i, at løndannelse er og skal være et nationalt anliggende, og HK følger derfor annullationssøgsmålet tæt.