EU

EU og den danske model

EU spiller en vigtig rolle for det danske arbejdsmarked. Samtidig har vi i Danmark et unikt system, hvor vilkår på arbejdsmarkedet udtænkes og udmøntes i aftaler mellem arbejdsmarkedets parter og gennem trepartsaftaler mellem arbejdsmarkedets parter og staten.

I takt med, at EU-institutionerne har fået et stadigt stigende fokus på den sociale dagsorden, kommer der løbende lovgivning, der potentielt – og i større eller mindre grad – karambolerer med aftaleparternes forhandlingsret og autonomi.

HK’s udgangspunkt er, at vi ikke ønsker EU-lovgivning på områder, der bedre løses nationalt eller gennem trepartsaftaler. Samtidigt kan der være fornuftige tiltag, som vi i HK eller fagbevægelsen overordnet ikke har haft held med at få igennem aftalesystemet eller dansk lovgivning, men som vil gavne vores medlemmer og de europæiske arbejdstagere som helhed – eksempelvis på ligestillingsområdet.

For eksempel er HK imod direktivet om mindsteløn, mens vi bakker op flere andre tiltag, såsom direktivet om øget løntransparens, platformsdirektivet, det nye arbejdsvilkårsdirektiv, whistleblowerdirektivet, oprettelsen af en europæisk arbejdsmarkedsmyndighed (ELA) og det nye orlovsdirektiv.

HK vurderer fra sag til sag, om vi vil støtte eller modarbejde forslag til social- og arbejdsmarkedslovgivning fra EU, som får direkte indflydelse på vores medlemmer og det danske aftalesystem. Som udgangspunkt er vores holdning, at EU skal supplere den danske model, og HK vurderer løbende, om vi skal støtte eller modarbejde forslag til social- og arbejdsmarkedslovgivning for EU.

Nej til mindsteløn, ja til styrkede faglige rettigheder i EU

HK og resten af den danske fagbevægelse deler bekymringen for de mange lønmodtagere i Europa, som ikke kan leve af deres løn. Det er et kæmpe problem, som der skal gøres noget ved. Men det direktiv om mindsteløn, som blev stemt igennem EU-systemet i 2022 var ikke den rigtige vej at gå. Tværtimod.

De fleste EU-lande har allerede lovbestemte mindstelønninger, uden det har en positiv effekt på lønniveauet for de lavestlønnede. Hvis disse lande ønsker højere mindstelønninger gennem lovgivning, er de i deres gode ret til at sætte den op nationalt. Direktivet om mindsteløn risikerer derimod at sætte en kæp i hjulet på over 120 års tradition for, at lønmodtagere og arbejdsgivere selv forhandler sig frem til de vilkår, der skal gælde på arbejdsmarkedet – en tradition, der gang på gang viser sit værd ved at resultere i de bedste løn- og arbejdsvilkår i Europa.

Direktivet om mindsteløn blev stemt igennem EU-systemet i 2022, og det er vigtigt at understrege, at direktivet ikke pålægger Danmark at indføre en mindsteløn. Ikke desto mindre har Danmark anlagt et såkaldt annullationssøgsmål mod direktivet. HK er enig med regeringen i, at løndannelse er og skal være et nationalt anliggende, og HK følger derfor annullationssøgsmålet tæt.