MIT HK
Log ind med NemID
Problemer med login med NemID?
Problemer med login med adgangskode?
Problemer med
Log ind
Log ind med NemID
Du kan altid logge ind med dit NemID. Hvis du ønsker at oprette eller ændre din personlige adgangskode til HK kræver det login med NemID.
Log ind med HK-adgangskode
For at kunne benytte en personlig adgangskode til HK, skal du først oprette en ved at logge ind med NemID. Herefter kan du benytte adgangskoden, hver gang du logger ind.
Problemer med
NemID-login
Mit NemID virker ikke
Så skal du kontakte NemIDs support for hjælp .
Generelt skal du altid kontakte NemID, hvis du har problemer med dit NemID.
Tjek fx NemID support og kontakt
Skal jeg altid logge ind med NemID?
Nej, kun første gang du logger på Mit HK. Herefter kan du lave din egen HK-adgangskode.
Kan jeg nøjes med at bruge mit NemID?
Ja, det kan du godt.
Problemer med
log ind
Min HK-adgangskode virker ikke (er blevet låst)
Det er kun dig selv, der kan oprette en HK-adgangskode. Hvis din adgang er låst, skal du logge ind med NemID og herefter selv oprette din HK-adgangskode under 'Ny adgangskode' på Mit HK.
Jeg har glemt min HK-adgangskode
Log ind med NemID, hvorefter du kan oprette en ny HK-adgangskode under 'Ny adgangskode' på Mit HK.
Det er første gang, jeg logger på Mit HK
Så har du ikke en HK-adgangskode endnu. Du skal først logge ind med NemID, og herefter kan du oprette din egen HK-adgangskode.
Skal jeg altid logge ind med NemID?
Nej, kun første gang du logger på Mit HK. Herefter kan du oprette din egen HK-adgangskode.
Kan jeg nøjes med at bruge mit NemID?
Ja, det kan du godt.
Tirsdag 9.00-12.00
Onsdag 9.00-12.00
Torsdag 9.00-12.00
Fredag 9.00-12.00
Lørdag Lukket
Søndag Lukket
Om HK
HK’s historie
I mere end 120 år har HK kæmpet for at forbedre dit fag, dine arbejdsvilkår og dine muligheder. HK, der oprindeligt hed Handels- og Kontorfunktionærernes Forbund, blev grundlagt som lokalafdeling i København i 1897. Få et overblik over HK’s største sejre og øjeblikke.
HK’s begyndelse
1897 – Den første lokalforening blev grundlagt
Arbejdsdage på op til 17 timer – alle ugens dage – og en meget lav løn. Det var vilkårene for butiksmedhjælpere i slutningen af 1800-tallet. En dag i 1897 blev det nok for en lille gruppe butiksmedhjælpere. De ville have bedre arbejdsvilkår, og derfor stiftede de De Danske Handelsmedhjælperes Forbund af 1897, der blev starten på HK København.
HK vokser og bliver staerkere
1904 – Bedre arbejdstider for medhjælpere
Efter flere års arbejde lykkedes det HK at få indført en lukkelov i 1904. Nu kunne butikkerne ikke længere holde åbent på søn- og helligdage. HK kæmpede videre, og i 1908 blev en ny lukkelov vedtaget, som bestemte, at butikkerne skulle lukke klokken 20 på ugens fire første dage og klokken 24 fredag og lørdag.
1916 – Første lønkonflikt
I 1916 kastede HK sig ud i den første lønkonflikt mod firmaet A/S Den danske Vin- og Konservesfabrik. Det var lykkedes HK at organisere firmaets 29 lagerekspedienter, og HK indledte forhandlinger om en overenskomst. Direktøren trak sig dog ud af forhandlingerne, og HK anvendte derefter for første gang strejkevarslet. Forhandlingerne blev genoptaget, men kort tid efter begyndte firmaet at afskedige de organiserede lagerarbejdere for at ansætte uorganiserede. Det startede en konflikt. Virksomheden prøvede fortsat at ansætte uorganiseret arbejdskraft, men da det ikke lykkedes, måtte direktøren indgå forlig. De fyrede lagerekspedienter blev genansat, og der blev indgået en overenskomst, hvor der blandt andet indgik lønforhøjelse, en uges ferie med løn og 14 dages opsigelsesvarsel.
1916 – Første overenskomst med Vejle Brugsforening
I 1916 indgik Vejle Brugsforening som den første en beskeden overenskomst med HK. Samme år sluttede brugsforeningerne sig sammen, og der kom for alvor gang i forhandlingerne. Personalet dannede en klub, og så var der skabt grundlag for den første større fælles overenskomst i HK. Aftalen indeholdt blandt andet satser om mindsteløn.
1918 – Gyldendal-konflikten
HK havde i 1918 fået organiseret næsten alle medarbejdere hos Gyldendal. Det var forlagsdirektøren ikke tilfreds med. Han fyrede derfor en medarbejder, efter den pågældende medarbejder havde deltaget i en HK-kongres. De andre medarbejdere svarede igen ved at danne en klub og vælge den opsagte kollega til formand. Forlaget fyrede derefter yderligere fire, hvorefter medarbejderne begyndte en strejke, som HK støttede. Strejken fik folkelig opbakning, og efter 11 dage gav Gyldendal op og indgik en aftale, der imødekom alle HK’s krav.
Flere forbedringer til HK'erne
1932 – medlem af De Samvirkende Fagforbund
I 1932 blev HK medlem af De Samvirkende Fagforbund (senere LO og nu FH). Dansk Arbejdsgiverforening nægtede dog at acceptere, at HK nu var omfattet af Septemberforliget (læs mere om Septemberforliget). Da en gruppe organiserede medarbejdere bad HK om at optage lønforhandlinger med deres arbejdsplads, resulterede det i en konflikt. Sagen endte først efter fire år, hvor Højesteret fastslog, at Handels- og kontormedhjælperne havde samme organisations- og strejkeret som alle andre lønmodtagere under De Samvirkende Fagforbund.
1938 – Funktionærloven bliver til
Igennem 1930’erne steg antallet af funktionærere. For HK betød det flere overenskomster og langt flere medlemmer. De borgerlige var ikke begejstrede og for at undgå, at flere meldte sig ind i HK, fremsatte Det Konservative Folkeparti i 1938 et lovforslag om individuelle arbejdsaftaler. Loven skulle gælde alle dem, der ikke var omfattet af kollektive aftaler. For funktionærerne var forslaget dog ringere end den retspraksis, der allerede eksisterede. Derfor gik HK og den socialdemokratiske regering imod, og sammen med Det Radikale Venstre forhandlede de sig frem til forbedringer af det oprindelige forslag. Lovforslaget, der blev til funktionærloven, fik bred opbakning i Folketinget.
1946 – HK kæmper for lørdagslukning
Under anden verdenskrig havde der været en lukkelov, der begrænsede butikkernes åbningstider. Efter krigen kom der en midlertidig lukkelov, der stadig betød delvis weekendlukning. Butikkerne skulle lukke klokken 14 om lørdagen og holde helt lukket om søndagen. Weekendlukningen skabte dog stor utilfredshed blandt store dele af befolkningen, og HK måtte kæmpe hårdt i flere år for at bevare weekendlukningen. Derfor producerede HK blandt andet en kampagnefilm, der forklarede fordelene ved weekendlukning.
1957 – Første kvinde i HK’s forretningsudvalg
I slutningen af 1950’erne var hver anden HK’er en kvinde, men først i 1957 blev Erna Madsen som den første kvinde valgt ind i HK’s forretningsudvalg. 10 år senere udgjorde kvinderne langt over halvdelen af medlemmerne, men Erna Madsen var stadig den eneste kvinde i forretningsudvalget.
HK har fokus på både nutidens og fremtidens behov
1981 – HK sætter skub i teknologiaftale
I slutningen af 1970’erne har HK fokus på, at det er vigtigt at få indflydelse på indførelse af ny teknologi på arbejdspladserne. I 1977 ansætter HK som det første fagforbund også en særlig teknologikonsulent. På trods af arbejdsgiversidens modstand blev HK i stand til at indgå de første lokale teknologiaftaler i løbet af 1980, og i 1981 indgik HK sammen med LO og Dansk Arbejdsgiverforening den første teknologiaftale. Ifølge aftalen skal de ansatte i tide orienteres om og forberedes på indførelsen af ny teknologi på arbejdspladsen.
1986 – HK tilbyder medlemmer EDB-uddannelse
I løbet af 1980’erne blev computere et mere og mere almindeligt arbejdsredskab for HK’ere. Men mange arbejdspladser overlod det mere eller mindre til medarbejderne selv at sørge for uddannelse. HK begyndte derfor at tilbyde medlemmerne EDB-uddannelse. I 1986 etablerede HK Modul Data, et ny EDB-uddannelsescenter med afdelinger rundt om i landet.
1987 – HK blev opdelt i sektorer
Ved kongressen i 1987 blev der vedtaget en ny decentral struktur, der delte HK op i fem sektorer. Handel, Industri, Service, Stat og Kommunal (HK Industri og HK Service fusionerede i 2003 til HK Privat). Overenskomstkompetencen og det faglige kom til at ligge i sektorerne, mens de fælles opgaver som uddannelse, udvikling, jura med videre blev liggende i det centrale forbund.
Sammen er du staerkere
Nu
HK har næsten 120 års erfaring med fagligt arbejde og er Danmarks næststørste fagforbund.
HK har fortsat fokus på uddannelse, overenskomster, arbejdsvilkår, arbejdsmiljø og meget mere. De senere år har HK også haft fokus på at være en organiserende fagforening og skabe et stærkt fællesskab på arbejdspladserne, for vores erfaring er, at sammen er du stærkere.