HK.dk logo
Om HK

HK’s historie

I 125 år har HK kæmpet for at forbedre dit fag, dine arbejdsvilkår og dine muligheder. HK, der oprindeligt hed Handels- og Kontorfunktionærernes Forbund, blev grundlagt som lokalafdeling i København i 1897. Hovedforbundet blev stiftet i 1900. Få et overblik over HK’s største sejre og øjeblikke.

HK’s begyndelse

1897 – Den første lokalforening blev grundlagt

Arbejdsdage på op til 17 timer – alle ugens dage – og en meget lav løn. Det var vilkårene for butiksmedhjælpere i slutningen af 1800-tallet. En dag i 1897 blev det nok for en lille gruppe butiksmedhjælpere. De ville have bedre arbejdsvilkår, og derfor stiftede de De Danske Handelsmedhjælperes Forbund af 1897, der blev starten på HK København.

1900 – Hovedforbundet HK blev stiftet

I 1900 blev hovedforbundet HK stiftet. Der var cirka 700 medlemmer og 16 foreninger rundt om i landet. Blandt programpunkterne var lige løn for lige arbejde, højere lønninger og kortere arbejdstid.

Tegning af mand på talerstol - HK Fagforening

HK vokser og bliver stærkere

1904 – Bedre arbejdstider for medhjælpere

Efter flere års arbejde lykkedes det HK at få indført en lukkelov i 1904. Nu kunne butikkerne ikke længere holde åbent på søn- og helligdage. HK kæmpede videre, og i 1908 blev en ny lukkelov vedtaget, som bestemte, at butikkerne skulle lukke klokken 20 på ugens fire første dage og klokken 24 fredag og lørdag.

Forside af lov - HK Fagforening

1907 – HK etablerer a-kasse

I 1907 etablerede HK en a-kasse, der kun var for organiserede medlemmer. A-kassen fik dog ikke statsstøtte, for ifølge loven fik a-kasser kun offentlig støtte, hvis a-kassen var åben for alle, ikke kun organiserede.

1915 – HK fik statsanerkendelse af a-kasse

Under 1. verdenskrig var arbejdsløsheden høj i Danmark. Der var mange, der havde behov for understøttelse, og derfor voksede HK’s behov for at få statsstøtte til a-kassen. I 1915 søgte HK om statsanerkendelse af a-kassen – og fik det.

1916 – Første lønkonflikt

I 1916 kastede HK sig ud i den første lønkonflikt mod firmaet A/S Den danske Vin- og Konservesfabrik. Det var lykkedes HK at organisere firmaets 29 lagerekspedienter, og HK indledte forhandlinger om en overenskomst. Direktøren trak sig dog ud af forhandlingerne, og HK anvendte derefter for første gang strejkevarslet. Forhandlingerne blev genoptaget, men kort tid efter begyndte firmaet at afskedige de organiserede lagerarbejdere for at ansætte uorganiserede. Det startede en konflikt. Virksomheden prøvede fortsat at ansætte uorganiseret arbejdskraft, men da det ikke lykkedes, måtte direktøren indgå forlig. De fyrede lagerekspedienter blev genansat, og der blev indgået en overenskomst, hvor der blandt andet indgik lønforhøjelse, en uges ferie med løn og 14 dages opsigelsesvarsel.

1916 – Første overenskomst med Vejle Brugsforening

I 1916 indgik Vejle Brugsforening som den første en beskeden overenskomst med HK. Samme år sluttede brugsforeningerne sig sammen, og der kom for alvor gang i forhandlingerne. Personalet dannede en klub, og så var der skabt grundlag for den første større fælles overenskomst i HK. Aftalen indeholdt blandt andet satser om mindsteløn.

Medarbejder i butik - HK Fagforening

1918 – Gyldendal-konflikten

HK havde i 1918 fået organiseret næsten alle medarbejdere hos Gyldendal. Det var forlagsdirektøren ikke tilfreds med. Han fyrede derfor en medarbejder, efter den pågældende medarbejder havde deltaget i en HK-kongres. De andre medarbejdere svarede igen ved at danne en klub og vælge den opsagte kollega til formand. Forlaget fyrede derefter yderligere fire, hvorefter medarbejderne begyndte en strejke, som HK støttede. Strejken fik folkelig opbakning, og efter 11 dage gav Gyldendal op og indgik en aftale, der imødekom alle HK’s krav.

Flere forbedringer til HK'erne

1919 – 8 timers arbejdsdag

Fagbevægelsen havde i mange år kæmpet for en arbejdsdag på kun 8 timer. I 1919 vandt fagbevægelsen kampen, og arbejdsdagen på 8 timer blev en del af overenskomsten.

8 timers arbejde - 8 timers hvile - 8 timers frihed - HK Fagforening

1932 – medlem af De Samvirkende Fagforbund

I 1932 blev HK medlem af De Samvirkende Fagforbund (senere LO og nu FH). Dansk Arbejdsgiverforening nægtede dog at acceptere, at HK nu var omfattet af Septemberforliget (læs mere om Septemberforliget). Da en gruppe organiserede medarbejdere bad HK om at optage lønforhandlinger med deres arbejdsplads, resulterede det i en konflikt. Sagen endte først efter fire år, hvor Højesteret fastslog, at Handels- og kontormedhjælperne havde samme organisations- og strejkeret som alle andre lønmodtagere under De Samvirkende Fagforbund.

1938 – Funktionærloven bliver til

Igennem 1930’erne steg antallet af funktionærere. For HK betød det flere overenskomster og langt flere medlemmer. De borgerlige var ikke begejstrede og for at undgå, at flere meldte sig ind i HK, fremsatte Det Konservative Folkeparti i 1938 et lovforslag om individuelle arbejdsaftaler. Loven skulle gælde alle dem, der ikke var omfattet af kollektive aftaler. For funktionærerne var forslaget dog ringere end den retspraksis, der allerede eksisterede. Derfor gik HK og den socialdemokratiske regering imod, og sammen med Det Radikale Venstre forhandlede de sig frem til forbedringer af det oprindelige forslag. Lovforslaget, der blev til funktionærloven, fik bred opbakning i Folketinget.

1946 – HK kæmper for lørdagslukning

Under anden verdenskrig havde der været en lukkelov, der begrænsede butikkernes åbningstider. Efter krigen kom der en midlertidig lukkelov, der stadig betød delvis weekendlukning. Butikkerne skulle lukke klokken 14 om lørdagen og holde helt lukket om søndagen. Weekendlukningen skabte dog stor utilfredshed blandt store dele af befolkningen, og HK måtte kæmpe hårdt i flere år for at bevare weekendlukningen. Derfor producerede HK blandt andet en kampagnefilm, der forklarede fordelene ved weekendlukning.

1948 – Første landsoverenskomst

I 1948 er HK blevet så stor, at der for første gang blev forhandlet om en landsoverenskomst med Dansk Arbejdsgiverforening. Først i 1997 blev landsoverenskomsten opsplittet i en række brancheoverenskomster.

1957 – Første kvinde i HK’s forretningsudvalg

I slutningen af 1950’erne var hver anden HK’er en kvinde, men først i 1957 blev Erna Madsen som den første kvinde valgt ind i HK’s forretningsudvalg. 10 år senere udgjorde kvinderne langt over halvdelen af medlemmerne, men Erna Madsen var stadig den eneste kvinde i forretningsudvalget.

1965 – Ligeløn for lige arbejde

Fra den 1. januar 1965 blev der indført ligeløn på minimallønssatserne i overenskomsten. Lige løn for lige arbejde havde været på HK’s program lige fra HK’s start.

Lige løn for lige arbejde - HK Fagforening

HK har fokus på både nutidens og fremtidens behov

1981 – HK sætter skub i teknologiaftale

I slutningen af 1970’erne har HK fokus på, at det er vigtigt at få indflydelse på indførelse af ny teknologi på arbejdspladserne. I 1977 ansætter HK som det første fagforbund også en særlig teknologikonsulent. På trods af arbejdsgiversidens modstand blev HK i stand til at indgå de første lokale teknologiaftaler i løbet af 1980, og i 1981 indgik HK sammen med LO og Dansk Arbejdsgiverforening den første teknologiaftale. Ifølge aftalen skal de ansatte i tide orienteres om og forberedes på indførelsen af ny teknologi på arbejdspladsen.

1986 – HK tilbyder medlemmer EDB-uddannelse

I løbet af 1980’erne blev computere et mere og mere almindeligt arbejdsredskab for HK’ere. Men mange arbejdspladser overlod det mere eller mindre til medarbejderne selv at sørge for uddannelse. HK begyndte derfor at tilbyde medlemmerne EDB-uddannelse. I 1986 etablerede HK Modul Data, et ny EDB-uddannelsescenter med afdelinger rundt om i landet.

Medarbejdere ved computere - HK Fagforening

1987 – HK blev opdelt i sektorer

Ved kongressen i 1987 blev der vedtaget en ny decentral struktur, der delte HK op i fem sektorer. Handel, Industri, Service, Stat og Kommunal (HK Industri og HK Service fusionerede i 2003 til HK Privat). Overenskomstkompetencen og det faglige kom til at ligge i sektorerne, mens de fælles opgaver som uddannelse, udvikling, jura med videre blev liggende i det centrale forbund.

1997 – Landsoverenskomsten blev erstattet af brancheoverenskomster

I 1997 fik HK ophævet landsoverenskomsten for butiks- og kontorområdet i den private sektor. Overenskomsten blev opsplittet i en række brancheoverenskomster. Landsoverenskomsten havde eksisteret siden 1948.

2000 – Grafisk Forbund fusioneres med HK

Grafisk Forbund og Jernbaneforeningen blev i 2000 en del af HK.                  

Sammen er du stærkere

 

2021 - HK Danmark får første kvindelige formand

HK's kongres vælger for første gang i HK's historie en kvindelig formand: Anja C. Jensen. Hun vælges den 30. oktober 2021.

Anja C. Jensen
Foto: Keld Navntoft, Rizau Scanpix

Nu

HK har 125 års erfaring med fagligt arbejde og er Danmarks næststørste fagforbund. HK har fortsat fokus på uddannelse, overenskomster, arbejdsvilkår, arbejdsmiljø og meget mere. De senere år har HK også haft fokus på at være en organiserende fagforening og skabe et stærkt fællesskab på arbejdspladserne, for vores erfaring er, at sammen er du stærkere.
Se alt det du får med et HK-medlemskab

Log ind som medlem