Røveri i butikken

Det er vigtigt, at din arbejdsgiver instruerer dig og kollegerne i, hvordan I forebygger et røveri – og hvordan I skal forholde jer, hvis I skulle blive udsat for et røveri. Når I er velforberedte og ved, hvordan I skal tackle et eventuelt røveri, øger I jeres sikkerhed.
stjaele

Få rådgivning & hjælp af os

Vi er klar til at svare på dine spørgsmål om fx forebyggelse af røveri på arbejdspladsen. Er du blevet udsat for røveri på jobbet, er vi også klar til at lytte og vejlede dig.
Ring til os på 7011 4545.

 

Hvad er forskellen på tyveri og røveri?
Butikstyveri defineres som en handling, hvor en person uretmæssigt tager varer fra en butik uden at have til hensigt at betale for dem og uden at bruge vold eller trusler om vold. Anvender en tyv vold eller truer med vold for at beholde de værdier/varer, vedkommende har stjålet, bliver tyveriet til et røveri.
Vær forberedt på et røveri i butikken
Din arbejdsgiver har ansvar for at forebygge røveri i butikken ved at udarbejde retningslinjer og sikre, at I er klædt på til at håndtere røverier, hvis de finder sted. Det er vigtigt, at du og dine kolleger er forberedt på, at du/I kan komme til at stå over for en røver i butikken – og at du/I ved, hvordan du/I skal tackle et røveri. Forberedelse øger nemlig jeres sikkerhed og styrker dig/jer psykisk.

Din arbejdsgiver har ansvaret for, at du bliver grundigt instrueret i:

- hvordan du kan være med til at forebygge røveri (luk fx altid pengeskuffen, når der ikke er ind- eller udbetalinger, og hold kassebeholdningen så lav som muligt)

- hvordan jeres sikkerhedssystemer virker

- hvordan du håndterer et røveri, hvis det skulle ske

- hvad du gør efter et eventuelt røveri.     
Hvordan skal du forholde dig under et røveri?
- En røver kan være under stærkt psykisk pres, og kan derfor handle irrationelt. Derfor skal du altid gøre præcis, som røveren siger.

- Forsøg at bevare roen så vidt muligt.

- Råb ikke op, og gør ikke modstand.

- Iagttag røveren – blandt andet udseende, særlige kendetegn, flugtmåde og flugtrute.

- Aktiver eventuelt en overfaldsalarm, hvis det kan ske uden at bringe nogen i fare.

- Forsøg ikke at tilbageholde røveren, afspærre røverens flugtvej, og løb ikke efter ham eller hende.
Hvordan skal du forholde dig efter et røveri?
- Aktivér alarmen, hvis det ikke allerede er sket, og ring 112.
- Tilkald en ambulance, hvis nogen er kommet alvorligt til skade.
- Lås butikken, og luk kun politi og eventuelle ambulancefolk ind. Sørg for at én person tager imod dem.
- Giv psykisk førstehjælp til de berørte.
- Er der vidner til røveriet, skal I bede dem blive, til politiet er kommet – eller få deres navn og telefonnummer.
- Lad alting ligge, som det er. I skal ikke rydde op eller røre noget, som har forbindelse til røveriet, før politiet har været i butikken.
- Kontakt din leder, hvis han eller hun ikke allerede er til stede.
- Sørg for at sikre eventuelle optagelser fra tv-overvågning.
- Udfyld en signalementsblanket uden at diskutere røverens signalement med andre. Du kan hente blanketten her.
Psykisk førstehjælp
Din arbejdsgiver skal sørge for, at medarbejdere, der har været udsat for røveri eller været vidne til røveri, har adgang til psykisk førstehjælp.
Ifølge Arbejdstilsynet skal psykisk førstehjælp bestå af handlinger, der viser, at medarbejderne ikke er overladt til sig selv. Handlingerne er en opsøgende indsats, hvor hjælperen blandt andet:

- skaber ro, tager styringen og bevarer overblikket
- lytter nærværende, roligt og tålmodigt til medarbejderen
- sørger for, at medarbejderen ikke kører alene hjem i chokeret eller omtåget tilstand
- underretter medarbejderens pårørende om hændelsen
- aftaler forløbet de kommende dage og uger med medarbejderen.

Læs mere i Arbejdstilsynets vejledning om psykisk førstehjælp.
Få hjælp hos Offerrådgivningen 
Hvis du har været udsat for et røveri, kan du have brug for krisehjælp. Tal med din chef eller din læge.
Du kan også kontakte Offerrådgivningen og få rådgivning og hjælp. Det er gratis.
Offerrådgivningen hjælper ofre, vidner og pårørende i forbindelse med voldsomme og chokerende oplevelser som kriminalitet og ulykker.
Læs mere og find kontaktoplysninger på Offerrådgivningens hjemmeside.
Psykiske reaktioner efter et røveri
Hvis du har været udsat for et røveri, kan du få psykiske eftervirkninger. Det er helt normalt. Reaktionerne kan være meget forskellige fra person til person. Der er ingen reaktioner, der er rigtige eller forkerte.

Typiske reaktioner:
- Situationen kan føles virkelighedsfjern, og din tidsfornemmelse kan være væk.
- Du kan græde pludselig, føle dig vred, angst eller genopleve situationen som en film, der kører igen og igen.
- Du kan føle dig utilpas, have hjertebanken, kvalme, være svimmel eller ryste på hænderne.
- Du kan have svært ved at sove.
- Din appetit kan blive påvirket.
- Du kan blive bange for at være alene, eller du kan omvendt miste lysten til at være sammen med andre mennesker.
- Du kan reagere på lyde, lugte, kundetyper eller situationer, der minder dig om røveriet.
Det kan du selv gøre
- Tal med leder, AMR og/eller TR, kolleger, familie eller venner om det, du har oplevet.
- Fasthold dine rutiner i dagligdagen. Stå op om morgenen, gå til dine normale fritidsaktiviteter og gå på arbejde, så snart du kan (helst dagen efter).
- Forsøg at få din søvn og noget at spise.
- Dyrk motion for at komme af med stresshormonerne.
- Lav aktiviteter, du godt kan lide.
- Undgå stimulanser som alkohol.
Det kan du gøre for en kollega, der har oplevet et røveri
- Vis omsorg, nærhed og respekt.
- Lad personen tale ud om hændelsen. Lyt uden at afbryde, og acceptér gentagelser.
- Undgå at analysere eller forklare hændelsen. Tal heller ikke om, hvordan de andre har det.
- Anerkend, hvad der er sket – slå ikke hændelsen hen.
- Hjælp med praktiske ting som at køre din kollega hjem. Lad aldrig den kriseramte være alene.
Anmeld episoden som arbejdsskade
Et røveri er ofte en voldsom oplevelse, som kan give store psykiske eftervirkninger. Derfor skal episoden anmeldes som en arbejdsskade. Det er langt fra altid, at symptomerne på en psykisk arbejdsskade kommer lige efter episoden, men da man skal anmelde en arbejdsskade senest 14 dage efter ulykkesdagen, så anbefaler vi, at du hellere anmelder én arbejdsskade for meget end én for lidt.
Kontakt din arbejdsmiljørepræsentant, tillidsrepræsentant eller HK for at få yderligere vejledning og hjælp til at anmelde arbejdsskaden. 

Læs også:

Kilder:

Bekendtgørelse om psykisk arbejdsmiljø

Arbejdstilsynets vejledning om psykisk førstehjælp

Branchefællesskaber for arbejdsmiljø (BFA), som består af repræsentanter fra arbejdsmarkedets parter – blandt andre HK:

BFA Handel