Den Danske model
er navnet på den måde, vi har organiseret arbejdsmarkedet i Danmark på. Modellen bygger på kollektive aftaler mellem arbejdsgivere og lønmodtagere.
I Danmark har vi ingen lov for, hvor meget du som minimum skal have i løn. Modsat fx Tyskland, hvor Forbundsdagen har vedtaget en mindsteløn på 8,50 euro i timen, (1. januar 2015).
For der er bred enighed om, at aftaler om løn- og arbejdsvilkår klares bedst mellem arbejdsgiverne på den ene side og lønmodtagerne på den anden, fordi de har indsigten i og mest viden om, hvordan arbejdsmarkedet fungerer. Og det er netop kernen i den danske model.
Hvis du skal finde ud af, hvad mindstelønnen er inden for et område, skal du have fat i den overenskomst, der dækker området.
Andre eksempler på medarbejderrettigheder, som er sikret via overenskomster, er pensionsordning, barns sygedag, overtidsbetaling og feriefridage.
Det er dog ikke sådan, at politikerne blander sig uden om alt, hvad der har med arbejdsmarkedsforhold at gøre. Fx er arbejdsmiljøet i høj grad reguleret af lov.
For der er bred enighed om, at aftaler om løn- og arbejdsvilkår klares bedst mellem arbejdsgiverne på den ene side og lønmodtagerne på den anden, fordi de har indsigten i og mest viden om, hvordan arbejdsmarkedet fungerer. Og det er netop kernen i den danske model.
Hvis du skal finde ud af, hvad mindstelønnen er inden for et område, skal du have fat i den overenskomst, der dækker området.
Andre eksempler på medarbejderrettigheder, som er sikret via overenskomster, er pensionsordning, barns sygedag, overtidsbetaling og feriefridage.
Det er dog ikke sådan, at politikerne blander sig uden om alt, hvad der har med arbejdsmarkedsforhold at gøre. Fx er arbejdsmiljøet i høj grad reguleret af lov.
Konflikter og uro banede vejen
Den danske model har mere end 100 år bag sig. Den blev etableret i 1899, hvor Dansk Arbejdsgiverforening og De samvirkende Fagforbund - forløberen for LO - efter en lang periode med konflikter og uroligheder på arbejdsmarkedet indgik et forlig.
Se også OK-leksikonet
Arbejdsretten dømmer i sager, hvor parterne er uenige. Fx i afskedigelsessager, fortolkning af overenskomsterne og arbejdskonflikter.
Forligsinstitutionen overvåger overenskomstforhandlinger og træder til, hvis forhandlingerne ikke kommer ud af stedet eller bryder sammen.
Septemberforliget, som senere blev til Hovedaftalen, slog fast:
- at arbejdsgiverne har retten til at lede og fordele arbejdet
- at medarbejderne har ret til at organisere sig
Se også OK-leksikonet
For at sikre at alt går ordentligt for sig, og at parterne overholder de fælles spilleregler, er der etableret et fagretligt system, som består af Arbejdsretten og Forligsinstitutionen.
Arbejdsretten dømmer i sager, hvor parterne er uenige. Fx i afskedigelsessager, fortolkning af overenskomsterne og arbejdskonflikter.
Forligsinstitutionen overvåger overenskomstforhandlinger og træder til, hvis forhandlingerne ikke kommer ud af stedet eller bryder sammen.
Et langt sejt træk for anerkendelse
Selv om HK som fagforening er lige så gammel som den danske model, var vi ikke med i Septemberforliget.
For på det tidspunkt var HK en forholdsvis ung fagforening, som stadig kæmpede med at definere sin rolle.
For på det tidspunkt var HK en forholdsvis ung fagforening, som stadig kæmpede med at definere sin rolle.
De største udfordringer var, at en del af de potentielle medlemmer følte en større samhørighed med deres arbejdsgivere end med ideen om faglig organisering, og at arbejdsgiverne ikke HK’erne som en værdig modpart. Dertil kom, at vi ikke havde nogen overenskomster.
Men et langt sejt træk op gennem første halvdel af det 20. århundrede og især i 1930’erne mundede ud i, at HK blev medlem af LO og omfattet af Hovedaftalen.
Og i 1948 kunne HK krone anstrengelserne med den første landsdækkende overenskomst med Dansk Arbejdsgiverforening. Til sammenligning har vi i dag flere end 1.400 forskellige overenskomster.
Men et langt sejt træk op gennem første halvdel af det 20. århundrede og især i 1930’erne mundede ud i, at HK blev medlem af LO og omfattet af Hovedaftalen.
Og i 1948 kunne HK krone anstrengelserne med den første landsdækkende overenskomst med Dansk Arbejdsgiverforening. Til sammenligning har vi i dag flere end 1.400 forskellige overenskomster.
Trepartsforhandlinger
Fra at være en aftale mellem arbejdsgiverne og lønmodtagerne har den danske model udviklet sig og har i dag stor indflydelse på hele samfundet.
Især gennem trepartforhandlingerne, hvor den siddende regering, Dansk Arbejdsgiverforening og LO mødes og diskuterer fælles udfordringer på arbejdsmarkedet.
Det kan være udfordringer i forhold til arbejdsmiljø, beskæftigelsespolitik eller uddannelse. Og lovforslag, som berører arbejdsmarkedet, bliver som regel sendt i høring hos DA og LO, inden de behandles politisk.
Indførelsen af pensionsopsparing gennem overenskomsten er et af de mere markante resultater af en trepartsforhandling.
Især gennem trepartforhandlingerne, hvor den siddende regering, Dansk Arbejdsgiverforening og LO mødes og diskuterer fælles udfordringer på arbejdsmarkedet.
Det kan være udfordringer i forhold til arbejdsmiljø, beskæftigelsespolitik eller uddannelse. Og lovforslag, som berører arbejdsmarkedet, bliver som regel sendt i høring hos DA og LO, inden de behandles politisk.
Indførelsen af pensionsopsparing gennem overenskomsten er et af de mere markante resultater af en trepartsforhandling.
