Ok-leksikon

Du kan ikke slå op i en lov og se, hvad du skal have i løn, hvor lang din arbejdstid er, og hvor meget du skal have i pensionsbidrag. I Danmark er det aftalt gennem overenskomster. Også kaldet Den Danske Model.

Det giver plads til, at man gennem overenskomsterne kan indrette sig efter behovene i de enkelte brancher.

Et andet kendemærke ved vores måde at indrette arbejdsmarkedet på er, at det sammenlignet med de fleste andre lande er ret "billigt" for danske arbejdsgivere at afskedige medarbejdere, blandt andet fordi de danske opsigelsesvarsler er korte.

Til gengæld er dagpengesatsen forholdsvis høj - igen sammenlignet med andre lande - og arbejdsløse har gode muligheder for at blive efteruddannet eller omskolet, så de igen kan komme i arbejde.

Ude i verden kaldes den danske model derfor for flexicurity – en sammentrækning af ordene flexibility og security (fleksibilitet og sikkerhed).

En af de særlige ting ved det danske arbejdsmarked er, at lønmodtagere og arbejdsgivere som hovedregel selv forhandler sig til rette om løn- og arbejdsvilkår.

De fagforbund og arbejdsgivere, som ikke selv kan blive enige om at forny deres overenskomst, vil blive indkaldt til møde i Forligsinstitutionen, hvor forligsmanden vil forsøge at mægle mellem dem.

Forligsmandens værktøj er ”Lov om mægling i arbejdsstridigheder” eller i daglig tale forligsmandsloven.

I loven står blandt andet, at de overenskomstbærende hovedorganisationer har pligt til at møde op.

Forligsmandens mål er at få lavet så mange forlig som muligt, inden han fremsætter et mæglingsforslag, som kan sendes til urafstemning.

Siden 2019 har formanden for Forligsinstitutionen været Jan Reckendorff.
Som forligsmand har han hovedansvaret for at mægle mellem parterne og forslå løsninger, hvis overenskomstforhandlingerne går i hårdknude.

Hvis der er travlhed kan han dog trække på yderligere to forligsmænd, en stedfortræder og syv mæglingsmænd.

Forligsmænd og mæglingsmænd udpeges af beskæftigelsesministeren.

I overenskomstens løbetid skal lønmodtagere passe deres arbejde, også kaldet fredspligt.

Nedlægger en gruppe medarbejdere alligevel arbejdet, har de brudt kontrakten, og strejken vil næsten pr. definition blive erklæret overenskomststridig i Arbejdsretten.

De strejkende kan så blive idømt en økonomisk straf i form af en bod, hvis de ikke hurtigt går i arbejde igen.

En overenskomst løber typisk i to til fire år, men selv om perioden er udløbet, må man ikke bare nedlægge arbejdet.

Hovedaftalen kaldes ofte arbejdsmarkedets grundlov.

Den første hovedaftale mellem LO og Dansk Arbejdsgiverforening blev indgået i september 1899. Principperne i aftalen er stort de samme i dag.

Hovedaftalen beskriver de helt overordnede regler for samarbejdet på det danske arbejdsmarked, herunder fredspligt i overenskomstperioden og retten til at iværksætte lockout eller strejke.

Det er på grund af Hovedaftalen, vi i dag har et system med kollektive overenskomster, der udløber og dermed forhandles samtidig.

Den største hovedorganisation for lønmodtagere på det danske arbejdsmarked er Fagbevægelsens Hovedorganisation. På arbejdsgiversiden er den største Dansk Arbejdsgiverforening (DA)
En hovedorganisation er overbygningen på en kreds af fagforeninger.

På lønmodtagersiden findes:

Fagbevægelsens Hovedorganisation, som består af 64 medlemsorganisationer.
Akademikernes Centralorganisation (AC), som består af 28 medlemsorganisationer.

På arbejdsgiversiden findes:

DA, som består af 11 arbejdsgiverorganisationer.

Finanssektorens Arbejdsgiverforening

Hovedorganisationerne forhandler ikke selv overenskomster – det klarer man i de enkelte brancher.

Men hovedorganisationerne har en vigtig rolle, når det endelige mæglingsforslag skal stykkes sammen.

Samtidig sørger de for at koordinere forhandlingerne undervejs, så alle kommer med hjem.

Siden storkonflikten i 1998 er der før hver forhandlingsrunde indgået en såkaldt klimaaftale.

Klimaaftalen skal sikre et godt forhandlingsklima og afdramatisere forhandlingerne - for eksempel ved at vente så længe som muligt med at varsle konflikt. 

Samtidig opfordres parterne til at være loyale over for hinanden, når de går ud og præsenterer et indgået forlig for offentligheden, så de for eksempel ikke kommer op at skændes om, hvad de rent faktisk har aftalt.

Hvis der ikke kan opnås enighed om at forny en overenskomst, eller hvis medlemmerne nedstemmer et forhandlingsresultat, er der konflikt.

Det kan være i form af en strejke eller en lockout, men i reglen vil der være tale om en kombination.

Livsvigtige områder vil altid blive holdt uden for en konflikt, for eksempel akut sygetransport og reparation af ambulancer og brandbiler.

Sidste store konflikt på det private arbejdsmarked var i 1998, da et flertal af forbundenes medlemmer stemte nej til forligsmandens mæglingsforslag.

Umiddelbart inden en overenskomst udløber, er det normalt, at begge parter opsiger aftalen.

Samtidig kan de sende første varsel om henholdsvis strejke og lockout.

Første varsel har ikke så stor betydning i sig selv – det bliver først alvor, når andet konfliktvarsel er sendt, for det betyder, at en konflikt kan gå i gang syv dage senere.

Forligsmanden har dog mulighed for at udskyde de varslede konflikter i 14 dage, og hvis han skønner, at der er muligheder for forlig, kan han udskyde konflikten i yderligere 14 dage.

Normalt bruger forligsmanden begge muligheder for at udskyde en konflikt, hvis det er nødvendigt.

Selv om overenskomsterne udløber 1. marts eller 1. april, vil en konflikt dermed i regelen først kunne bryde ud omkring en måned senere.

Når arbejdsgiveren lukker arbejdspladsen, så medarbejderne ikke kan komme på arbejde og tjene penge, kaldes det en lockout
En lockout ses normalt kun i forbindelse med et sammenbrud i overenskomstforhandlingerne.

Med en lockout kan arbejdsgiverne slippe for at betale løn til medarbejdere, som ikke er i strejke.

Lærlinge og elever må ikke lockoutes.

På det private arbejdsmarked er det i dag mest almindeligt, at lønnen i et eller andet omfang forhandles lokalt
Det kaldes ofte minimallønsområdet eller mindstebetalingsområdet.

Her aftaler overenskomstparterne en mindsteløn, også er det op til medarbejdere, tillidsrepræsentanter og ledelser på virksomhederne at forhandle de endelige lønninger på plads.

Overenskomster med lokale lønforhandlinger findes blandt andet i størstedelen af industrien og byggeriet, men der er store forskelle på de lønsystemer, man bruger i de enkelte brancher.

På mange virksomheder forhandler man en egentlig lokalaftale om løn.

Her taler man om, at overenskomsten udgør en ramme, som fyldes ud lokalt på arbejdspladserne.

Overenskomstforhandlingerne slutter som regel med, at forligsmanden fremsætter et samlet mæglingsforslag
Mæglingsforslaget omfatter alle overenskomstforlig - både dem, der er indgået med og uden forligsmandens og hovedorganisationernes hjælp. Og forslaget samler de områder op, hvor parterne helt har opgivet at blive enige.

Der er altid en række elementer, der går igen i de indgåede forlig, og de skrives ind i mæglingsforslaget.

Derfra kan de overføres til de - i reglen få - områder, hvor man af en eller anden grund helt har opgivet at finde hinanden.

Man kan altså ikke slippe uden om ved at nægte at forhandle.

På normallønsområdet ligger lønnen tæt på det, man har aftalt i overenskomsten
Her er det normalt ikke muligt at indgå lokale aftaler om højere løn, og derfor kender medarbejderne lønudviklingen i hele overenskomstperioden.

Normalløn finder man inden for mange områder. Især på det offentlige område

En overenskomst er en kontrakt mellem en gruppe af lønmodtagere og arbejdsgiverne
I overenskomsten står blandt andet, hvor meget du har krav på i løn og pension, og du kan læse de almindelige regler om arbejdstid.

Normalt er det arbejdsgiverforeninger og fagforening, der forhandler overenskomsterne, og de dækker som hovedregel både ansatte, der er medlemmer af fagforeningen, og ansatte, der ikke er organiseret.

En overenskomst løber videre, indtil der ligger en ny aftale, som enten er opnået via forhandling eller efter en konflikt.

Hvis en virksomhed er uorganiseret og altså ikke er med i en arbejdsgiverforening, vil den ofte indgå en tiltrædelsesoverenskomst.

Det vil sige, at virksomheden forpligter sig til at følge den gældende overenskomst i branchen.

Overenskomster løber normalt i to, tre eller fire år, og i denne periode er der fredspligt.

Det vil sige, at der hverken må iværksættes strejke eller lockout.

Vil du se din egen overenskomst, eller om du overhovedet har en overenskomst, kan du logge ind på MitHK.

Arbejdsmarkedets parter er de to parter, der forhandler overenskomster, nemlig lønmodtagere og arbejdsgivere
Arbejdsmarkedets parter er et af de udtryk, man hører mest, når der er overenskomstforhandlinger.

Men ”parterne” er faktisk et vidt begreb. I nogle tilfælde er det topfolkene fra hovedorganisationerne, der er parterne, i andre tilfælde er det forhandlerne fra de forskellige fagforeninger og arbejdsgiverforeninger.

Politikerne på Christiansborg vil normalt helst holde sig uden for overenskomstforhandlingerne.

Men når en konflikt har løbet et stykke tid, og der ikke er udsigt til en løsning, vil politikerne kunne standse konflikten med en lov.

Man kalder det et regeringsindgreb, hvor det er beskæftigelsesministeren, der kommer med lovforslaget.

Men det kræver dog, at et flertal i Folketinget vil stemme for, og regeringsindgreb i arbejdskonflikter vedtages normalt også af meget brede flertal.

Hvis der ligger et mæglingsforslag eller bare en skitse til et mæglingsforslag fra forligsmanden, vil det normalt blive kopieret og gjort til lov – eventuelt med en tilføjelse eller to.

Hvis ikke, må regeringen selv prøve at pejle sig frem til, hvad der skal stå i de nye overenskomster.

Et samlet mæglingsforslag, som rummer alle overenskomstsforlig, betyder i praksis, at stemmerne fra alle medlemmer tælles sammen, uanset hvilken overenskomst de har.

Med mæglingsforslaget forhindrer man, at mindre overenskomstområder bliver fanget i isolerede konflikter.

Denne sammenkædningsregel kaldes ofte for en musketéred:

Enten får vi alle en overenskomst med hjem, eller også går vi alle i konflikt på én gang.

Når arbejdstagerne nedlægger arbejdet, kaldes det en strejke.

Med mindre der er tale om en helt særlig situation, er en strejke kun tilladt, hvis overenskomsten er udløbet, og der ikke er forhandlet en ny på plads.

Strejken omfatter alle medlemmer af det eller de fagforbund, der har indgået overenskomsten, dog ikke lærlinge og elever.

De ansatte, som er uorganiserede eller medlemmer af andre fagforeninger, skal møde på arbejde, selv om der strejkes.

Ofte vil de dog blive lockoutet af arbejdsgiveren.

Når der er indgået en ny overenskomst, skal den sendes til urafstemning.

Fagforeningernes medlemmer skal afgøre, om de synes overenskomsten er god nok.

Er overenskomsten indgået helt uden om Forligsinstitutionen, gælder de enkelte forbunds regler, og det vil normalt sige almindeligt flertal.

Men i reglen er overenskomsten en del af et samlet mæglingsforslag, og så er reglerne lidt anderledes.

Hvis mere end 40 procent af de stemmeberettigede medlemmer har deltaget, gælder almindeligt flertal.

Men er deltagelsen under 40 procent, skal mindst 25 procent af alle stemmeberettigede sætte kryds ved "nej" for at forkaste mæglingsforslaget.

Denne grænse skal forhindre, at et lille antal medlemmer kan sende Danmark ud i en storkonflikt.