Fleksjob

Krav for at få fleksjob

Der er en række krav du skal opfylde for at få fleksjob.

Du kan blive tilkendt et fleksjob, når du har en væsentlig og varig begrænsning af din arbejdsevne. Desuden skal andre muligheder for at fastholde arbejdet være afprøvet først. 

 

Fleksjob tilkendt efter 2013

Får du tilkendt nyt fleksjob, eller skifter du til et andet fleksjob, bliver du omfattet af den nugældende ordning. Det betyder, at du får løn fra din arbejdsgiver ud fra en vurdering af din effektive arbejdsindsats. Derudover yder din kommune et fleksløntilskud.


Hvis du flytter til en ny kommune

Bemærk, at du bevarer retten til tilskud til fleksjob eller ledighedsydelse, når du flytter til en anden kommune.

Krav og sanktioner ved fleksjob - HK Fagforening

Sanktioner i forbindelse med fleksjob

Ophører du med at arbejde, eller afviser du at tage imod et fleksjob uden rimelig grund, kan du ikke få ledighedsydelse i tre uger.

Gentager det sig inden for 12 måneder, mister du retten til ledighedsydelse.

Vil du vide, hvordan HK kan hjælpe dig?

Ring og hør mere om medlemskab på 7011 4545
eller læs mere om dine muligheder