Tilbage på job efter stresssygemelding

Når du vender tilbage igen på arbejde efter en sygemelding med stress, kan det være en god idé at starte på nedsat tid. Få flere gode råd til, hvordan du kommer godt tilbage, og samtidig passer på dig selv.

Få hjælp til at komme godt tilbage

Vi er klar til at hjælpe dig, hvis du har brug for gode råd til at komme tilbage på jobbet efter en sygemelding. Vi kan blandt andet vejlede dig om, hvordan du sammen med din leder lægger en fornuftig plan for at vende tilbage.
Ring til os på 7011 4545.

Planlæg, hvordan du vender tilbage til jobbet: Sammen med din leder skal du planlægge, hvordan du vender tilbage til jobbet. Det er vigtigt, at I er opmærksomme på, hvordan I kan ændre det, der var med til at gøre dig stresset. Var det for få ressourcer til at løse opgaverne? Uklare rammer? Eller noget helt tredje? Har I mulighed for at ændre på det, der gjorde dig stresset?

Du behøver ikke være helt fri for stresssymptomer, før du vender tilbage. det vigtigste er, at tilbagevenden sker gradvist og efter en plan.
Tilbage på nedsat tid: For de fleste er det en god idé at begynde på nedsat tid.
Det kan være, at du fx i begyndelsen skal arbejde 2-4 timer om dagen, 2-4 dage om ugen.
Når du får det bedre og kan magte mere, kan du gå op i tid. Det er dog vigtigt, at du ikke trapper mere op, end du kan klare.
Et genopstartsforløb kan vare fra uger til måneder.
Hold evalueringssamtaler om din genopstart: Planlæg faste samtaler mellem dig og din leder gennem genopstartsforløbet. Brug samtalerne til at evaluere og justere, hvor mange timer du skal arbejde, og hvilke opgaver du kan varetage. Planen er ikke fast, men skal kunne tilpasses undervejs, hvis der er behov for det.

Det er normalt, at du oplever store udsving i dine stresssymptomer, når du vender tilbage til arbejdet. Hvis belastningen bliver for stor, eller symptomerne ikke aftager igen, kan det være nødvendigt at justere planen. Derfor er de løbende evalueringssamtaler vigtige.

Det kan være en god idé at holde samtalerne med 1-2 ugers mellemrum i den første del af genopstartsforløbet.
Få et overblik over dine opgaver: Sammen med din leder kan du lave en liste med dine opgaver. De opgaver, der ikke er på listen, er ikke dit ansvar. Du kan evt. hænge listen op et sted, hvor dine kolleger og din leder kan se den.

Find ud af, hvilke opgaver der belaster dig mest. Du kan inddele dine opgaver i grøn, gul og rød i forhold til, hvor belastende de er.

Grønne opgaver: Dem kan du klare, når du vender tilbage til jobbet. Opgaverne er rutineprægede og forudsigelige.

Gule opgaver: Dem kan du klare på kort sigt. Opgaverne er komplekse med alene-ansvar.

Røde opgaver: Dem kan du ikke klare nu, men du forventer at kunne på sigt. Opgaverne er med høj kompleksitet, mange samarbejdspartnere, korte deadlines eller højt tempo.

Du kan bruge inddelingen i grøn, gul og rød, når du drøfter med din leder, hvornår du kan klare de forskellige opgaver.

Nogle starter de første uger med administrative opgaver, der normalt slet ikke hører til deres stilling.

Hent en pdf, der viser dig modellen med grønne, gule og røde opgaver. Print modellen, og tag med til møde med din arbejdsgiver.
Informer kolleger og samarbejdspartnere: Før du vender tilbage på arbejde, kan du, din leder, tillidsrepræsentant eller arbejdsmiljørepræsentant sende en mail til kolleger og samarbejdspartnere om din situation. I mailen kan der stå, hvilke opgaver du har, og hvordan kolleger opfordres til at forholde sig til dig. Må de gerne komme og hilse på? Skal de vente med at spørge for meget ind til din sygemelding?
Få en forudsigelig og struktureret arbejdsdag: Forsøg at gøre din arbejdsdag så forudsigelig som muligt. Planlæg, hvornår du skal komme, hvad du skal lave, hvor du skal sidde (hvis du plejer at have en kontorplads). Du skal også vide, hvem der tager sig af de opgaver, du ikke kan løse.
Vent med møder: Vent så længe som muligt med møder. Brug i stedet tiden på dine egne opgaver.
Husk pauserne: Du skal huske holde pauser – også selvom du i starten har en arbejdsdag på 2-4 timer. Hold pauser 1-2 gange i timen. Du kan sætte et æggeur, så du bliver mindet om at holde pause.
Undgå skift og afbrydelser: Du og din leder skal forsøge at undgå skift i arbejdstider og arbejdsopgaver. Undgå også for mange afbrydelser, mens du arbejder. Hvis du arbejder på kontor, kan du høre, om der er mulighed for at få eget kontor i opstartsperioden.
Brug ikke flere ressourcer, end du har: Du skal passe på ikke at tage flere opgaver, end du har ressourcer til. Heller ikke selvom du har dårlig samvittighed over for dine kolleger. Hvis du bruger flere ressourcer, end du har, kan det tage længere tid, før du bliver rask. Og det er hverken i din, dine kollegers eller arbejdsgivers interesse.
Lyt til dine symptomer: Når du starter på arbejde igen efter din stresssygemelding, er det normalt, at du fortsat mærker symptomer på stress. Det kan være symptomer som træthed, søvnproblemer, appetitændringer, svimmelhed, hjertebanken, smerter i hoved eller maven, kort lunte og lettere til tårer. Men selvom symptomerne er normale, er det vigtigt, at du accepterer begrænsningerne og indretter dig efter dem.

Hent støtte hos din TR eller AMR: Du kan hente støtte hos din TR eller AMR i forbindelse med din tilbagevenden efter stress. Fx kan TR/AMR deltage i samtaler med din leder om din tilbagevenden, hvis du ønsker det. Hvis du ikke har en TR eller AMR, kan du bruge din lokale HK-afdeling.

Gode råd til dig, der er kollega til en stressramt

Har du en kollega, der er på vej tilbage på jobbet efter at have været sygemeldt med stress? Du kan gøre en forskel, så din kollega kommer godt tilbage.

Vis, at du er glad for at se din kollega igen. Mange stressramte spekulerer på, hvad kollegerne tænker om dem.
Den stressramte har sandsynligvis sammen med jeres leder lavet en plan for opgaver i opstartsperioden. Respekter planen – også selvom det betyder, at dine opgaver og arbejdsgange ændrer sig.
Spørg ikke den stressramte, om han eller hun vil hjælpe dig med en opgave.

Er du tæt på den stressramte, og ved du, hvilken støtte han eller hun har brug for, så klæd de andre kolleger på, så de ved, hvordan de skal agere over for den stressramte. Det kan fx være, at den stressramte ikke ønsker, at alle kolleger kommer forbi og spørger ind til sygemeldingen.

Er du arbejdsmiljørepræsentant? Få flere gode råd til, hvordan du hjælper din kollega.

Leder

Særligt for ledere: Sådan får du din stressramte medarbejder godt tilbage

Det er vigtigt at være synlig som leder. Tag derfor hurtigt kontakt til den sygemeldte, og hold kontakten.
Når medarbejderen er klar til at komme gradvist tilbage, skal I sammen lave en plan for det.
Sørg for, at der er ro, hvor medarbejderen skal sidde.
Følg op på medarbejderens plan for tilbagevenden til arbejdet. Hold korte opfølgningsmøder hver eller hver anden uge i starten. Vær klar på at justere planen efter behov.
Informer og involver den sygemeldtes kolleger i forløbet.
Husk de øvrige medarbejdere. Prioriter og sørg for, at de øvrige medarbejdere ikke belastes for meget.
Skyldes stressen forhold på arbejdspladsen? Lær af situationen, og ændr på de forhold, der udløste stressbelastningen.

Læs mere på Arbejdstilsynets hjemmeside om, hvordan du som leder håndterer stress på arbejdspladsen.