Brand dig selv på LinkedIn
24. august 2026 | 09.00 - 10.30
24. august 2026LinkedIn kan være en stærk platform, når du gerne vil vise, hvad du kan. Men det må gerne føles som dig. På webinaret får du konkrete greb til profil, opslag, niche og god adfærd på LinkedIn.
| Dato: | 24. august |
|---|---|
| Tidspunkt: | 09.00 - 10.30 |
| Status | Ledige pladser |
| Kursusnummer: | 6010-26-35-11 |
| Adresse: | Online via Zoom |
LinkedIn kan hurtigt føles som et sted, hvor alle andre har styr på deres personlige brand, deres spidskompetencer og deres helt særlige rejse.
Imens sidder man selv og overvejer, om “motiveret holdspiller” stadig går an.
På dette webinar får du en mere jordnær vej ind i LinkedIn.
Josephine Staunsbjerg, rådgiver inden for sociale medier og ejer af JOST, giver dig konkrete tips til, hvordan du kan blive mere tydelig, blive fundet og blive husket. Med autenticitet som omdrejningspunkt.
For det stærkeste personlige brand er ikke nødvendigvis det mest højtråbende. Det er det, der passer til dig.
Du bliver klogere på:
- hvordan du gør din profil mere tydelig og relevant
- hvordan du finder en niche, der passer til dine kompetencer
- hvad der kendetegner et godt opslag
- hvordan du kan poste uden at føle, at du skal være “på” hele tiden
- hvordan du opfører dig klogt og ordentligt på LinkedIn
Deltagerforudsætninger
Webinaret er for dig, der har en LinkedIn-profil og gerne vil bruge den bedre. Både hvis du vil vise dine kompetencer i dit nuværende arbejdsliv, og hvis du gerne vil stå stærkere, den dag du får lyst til at skifte spor.
Undervisningsform
Dette er et webinar via zoom.
Webinaret optages og sendes ud til alle tilmeldte efterfølgende. Det er okay at tilmelde sig uden at deltage på selve webinaret.
Arrangør
HK Center for medlemsaktiviteter
Svend Aukens Plads 11
2300 København S
- Telefon:
- 28433070
- Mail:
- me@hk.dk
- Web:
- https://www.hk.dk/kurser