Grundlæggende InDesign: Boost dine InDesign-kompetencer
23. september 2026 | 17.00 - 21.00
23. september 2026Tilmeldingsfrist 16. september 2026
Dette kursus er til dig, der har ingen eller kun meget lidt erfaring med InDesign.
| Dato: | 23. september |
|---|---|
| Tidspunkt: | 17.00 - 21.00 |
| Status | Ledige pladser |
| Kursusnummer: | 0128-26-23-09 |
| Adresse: |
Odin Mødecenter, Lumbyvej 17F, 5000 Odense
placering på kort |
| Tilmeldingsfrist: | 16. september 2026 |
| Website: | Læs mere om stedet her |
Indhold
På kurset lærer du at opbygge mindre publikationer i InDesign, for eksempel annoncer, flyers og brochurer.
Vi arbejder med dokumentstørrelser, typografi, farver og grafiske elementer, og hvordan du samler det hele til en flot og overskuelig publikation.
Undervejs får du praktiske tips til, hvordan du arbejder enkelt og sikkert med programmet, og hvor du kan finde ressourcer på nettet, for eksempel gratis billeder, fonte og inspiration til design.
Vi ser også på de muligheder, AI kan give i arbejdet med InDesign.
Til sidst ser du, hvordan du eksporterer dit arbejde som PDF eller publicerer din publikation online.
Vi kommer blandt andet igennem følgende emner:
o Introduktion til InDesigns brugerflade og vigtigste værktøjer
o Oprettelse af dokumenter med sider, margener og spalter
o Indsættelse og formatering af tekst
o Placering og tilpasning af billeder og grafik
o Arbejde med farver, former og simple grafiske elementer
o Eksport til PDF og online publicering
o Teori omkring formater og opløsning
o Masser af tips og tricks.
Kurset tager udgangspunkt i den engelske version af InDesign 2026.
Det er et praktisk, hands-on kursus, så du får mest muligt ud af aftenen.
Husk at medbringe din egen computer.
Efter kurset modtager du et kursusbevis fra HK grafisk kommunikation som bevis på, at du har gennemført kurset.
Målgruppe
Medlemmer af HK grafisk kommunikation
Underviser:
Gert Laursen er indehaver af Advice360, og har arbejdet i den grafiske branche siden 1993. Siden 2007 har han arbejdet som selvstændig grafiker. Ud over at producere kataloger, bøger og lignende, afholder han kurser og webinarer for virksomheder inden for Adobe-pakken og WordPress. Det er specielt optimering, forenkling og automatiseringen af produktionen, han har fokus på, samt de muligheder som AI giver for at løse opgaver i den grafiske og digitale produktion. Gert udvikler også scripts til brug i InDesign og Photoshop og skriver lærebøger om grafisk produktion som anvendes på flere grafiske uddannelsesinstitutioner. Han har udgivet bøgerne ”InDesign for begyndere”, ”InDesign for rutinerede brugere” og “Kunstig intelligens – Brug af AI i den trykte og digitale produktion.”
Arrangør
HK grafisk kommunikation
Weidekampsgade 8
2300 København S
- Telefon:
- 33304470
- Mail:
- gk@hk.dk
- Web:
- www.hk.dk/omhk/tvaergaaende-landsforening-og-branchesektion/hk-grafisk-kommunikation