Lene Roed, formand for HK Kommunal, siger, at AI skal følges af investeringer og kompetenceudvikling. Foto: Louise Munksgaard
- Der er brug for investeringer, kompetenceudvikling og dokumenterede gevinster for borgerne, hvis kunstig intelligens skal styrke velfærden og ikke svække tilliden til den offentlige sektor.
Det siger HK Kommunals formand, Lene Roed, efter at det nye regeringsgrundlag er offentliggjort.
Den nye regering lægger i regeringsgrundlaget op til en markant satsning på kunstig intelligens i den offentlige sektor. HK Kommunal hilser både forslaget om en AI-accelerationsfond og ambitionen om at styrke ledelse, organisering og kompetencer velkommen.
Kunstig intelligens kan blive et vigtigt redskab i fremtidens velfærd. Men når AI får betydning for borgernes møde med kommuner og regioner, handler det ikke kun om teknologi og tempo. Det handler også om kvalitet, retssikkerhed og tillid, fastslår Lene Roed.
Kvalitet og retssikkerhed
Hun opfordrer derfor regeringen til at sætte en tydelig retning for offentlig AI, hvor borgernes tillid er omdrejningspunktet, og hvor tempo ikke går på kompromis med kvalitet og retssikkerhed.
AI kan ifølge HK Kommunals formand ikke bare rulles ud som endnu et teknologiprojekt. Tilliden til den offentlige digitalisering er allerede under pres. Kun 42 procent af borgerne oplever i dag, at digitaliseringen gavner dem, mod 58 procent i 2023.
– AI kan blive en vigtig del af fremtidens velfærd. Men hvis borgerne skal have tillid til teknologien, skal den gøre mødet med det offentlige bedre – ikke mere uigennemskueligt. Det offentlige skal være til at forstå og til at få fat i, siger Lene Roed.
Medarbejderne skal inddrages
En vigtig forudsætning for den tillid er, at medarbejderne bliver inddraget fra start. Det er derfor positivt, at regeringen lægger op til at inddrage medarbejderne i arbejdet med kunstig intelligens. For det er medarbejderne, der hver dag møder borgerne og løser opgaverne i praksis.
– Det er medarbejderne, der skal få AI til at virke i virkeligheden. De skal have tid, viden og mandat til at bruge teknologien kritisk. Ellers bliver AI ikke bedre velfærd, men bare endnu et lag mellem borgeren og kommunen, siger Lene Roed.
Hvis kunstig intelligens skal styrke velfærden og bevare borgernes tillid til den offentlige sektor, kræver det mere end nye teknologiske løsninger. HK Kommunal peger på tre afgørende forudsætninger.
Investeringer og kompetencer
For det første kræver AI langsigtede investeringer. HK Kommunal bakker op om, at der afsættes særskilt finansiering, men en accelerationsfond må ikke alene handle om hurtig skalering. Der er behov for en flerårig investeringsramme, som også omfatter implementering, datakvalitet, retssikkerhed, borgerservice og medarbejdernes kompetencer, er vurderingen.
Hvis ikke det sikres gennem fonden, bør regeringen, KL og Danske Regioner indtænke det i de kommende økonomiforhandlinger. Ellers risikerer man, at investeringerne besluttes centralt, mens regningen lander lokalt, mener Lene Roed.
For det andet skal der stilles klare kompetencekrav til offentlig brug af AI. Via en ny national lovgivning skal der placeres et tydeligt ansvar hos offentlige myndigheder og ledere for at sikre, at medarbejderne har de nødvendige kompetencer til at bruge, vurdere og udfordre AI-systemer i praksis.
- Kompetenceudvikling bør derfor være en fast del af alle offentlige AI-projekter, siger Lene Roed.
Gevinster for borgerne
For det tredje skal medarbejderne ifølge HK Kommunals formand inddrages systematisk, og der skal kunne dokumenteres reelle gevinster for borgerne, før AI anvendes som begrundelse for besparelser.
Større offentlige AI-projekter bør vurderes på kvalitet, retssikkerhed, borgerservice og arbejdsmiljø, ikke kun på tekniske eller økonomiske målepunkter:
– Man kan ikke spare sig til god og ansvarlig brug af kunstig intelligens. Hvis vi vil bruge teknologien i velfærden, skal vi også investere i det, der får den til at virke: Medarbejdernes kompetencer, ordentlig implementering, datakvalitet, borgerservice og retssikkerhed. Ellers ser gevinsterne måske fine ud på papiret, mens borgerne får en mere besværlig hverdag, siger Lene Roed.