Ihærdig indsats for tryghed ved domstolene bærer frugt

Formand for landsklubben HK Danmarks Domstole Sandra Lindgren har indsamlet oplysninger om chikanøse episoder og skrevet rapport, som hun har fremlagt for Domstolsstyrelsen for at få kastet lys på behovet for at fjerne kontorpersonalets navne fra skrivelserne. Foto: Tomas Bertelsen

Fra 2013 til 2024 eksploderede antallet af politianmeldelser for vold, chikane, forhånelse og trusler mod offentligt ansatte. De næsten 9.000 anmeldelser i 2024 svarer til, at der i snit var 35 tilfælde per arbejdsdag, hvor offentligt ansatte oplevede chikane fra borgere.

Et af de steder i staten, hvor den stigende tendens har vist sig, er ved domstolene. Her er det HK-fagspecialisterne, der har den primære kontakt med rettens brugere og blandt meget andet står de for at afholde fogedmøder og sende alt fra indkaldelser til afgørelser ud til borgerne i alle typer af sager.

Mere chikane mod kontorpersonalet, både i- og udenfor arbejdstiden, over telefon, på skrift og minsandten også på hjemmeadressen har skabt utryghed. Derfor har det været en højt prioriteret mærkesag for landsklubben HK Danmarks Domstole at få fjernet medarbejdernes navne fra retternes skrivelser. Og nu har det båret frugt, fortæller formand, Sandra Lindgren:

- Medarbejderens navne fra næsten alle skrivelser er blevet fjernet. Det er noget, vi har arbejdet på i mange år, også før min tid. Jeg mærkede stor opbakning til det både i Domstolsstyrelsens bestyrelse, hvor flere var i chok over de eksempler, vi lagde frem, men også fra retspræsidenterne, som har det sidste ord, fortæller en tilfreds landsklubformand.

Fjernede navne skaber tryghed

At medarbejdernes navne ikke længere fremgår af en lang række af retternes skrivelser, er allerede trådt i kraft, oplyser Sandra Lindgren. Hun har fået lutter positive reaktioner på beslutningen:

- Jeg mærker, at medarbejderne er glade for, at vi kom igennem med tiltaget. Det skaber tryghed, og flere opdagede det selv, inden jeg nåede at melde det ud, fortæller hun.

Baggrunden for at kræve navnene fjernet har gennem flere år været et fokus for landsklubben. Allerede i den tidligere landsklubformand Kate Kengens tid råbte landsklubben op om problemerne. Tilbage i efteråret hævede Sandra Lindgren også stemmen i HK Stats medier i forsøget på få de til tider træge domstole til at sætte skub i processen:

- Jeg tror, det har været afgørende, at vi har kunnet fremvise så mange konkrete og grelle eksempler på, hvad kontorpersonalet må lægge navn til, og at det er nemt på baggrund af et navn at fremsøge medarbejdernes personlige oplysninger. Den slags sætter sig i arbejdsmiljøet, siger Sandra Lindgren.

"Vi er ikke i mål endnu"

Undervejs har landsklubbens fokus og godt benarbejde fra lokale HK-tillidsfolk også givet resultater i form af flere lokale tiltag med at fjerne navne fra skrivelser ved fogedretter, skifteretter og Tinglysningsretten. Her har navne i dele af kommunikationen med brugerne været udeladt eller været begrænset til initialer eller fornavn.

Men det har hele tiden været målet for HK Danmarks Domstole, at kontorpersonalets navne ikke skal fremgå, og at det skal gælde for alle embeder, understregede Sandra Lindgren tilbage i efteråret.

Og selvom der er glæde at spore over, at kontorpersonalets navne nu bliver fjernet fra en stor del af alle retters skrivelser, er Sandra Lindgren og HK Danmarks Domstole ikke i mål med at optimere sikkerheden ved domstolene:

- Målet er, at det bliver udvidet til at gælde for skrivelser i alle typer af sager, også de civile sager. At de er undtaget, det accepterer vi indtil videre, da de civile sager sjældent er genstand for chikane mod medarbejderne og ofte omfatter et andet klientel, samt at det ville være omkostningstungt at fjerne navnene i dét, uden at det vil gå udover andre funktioner, siger hun og fortsætter:

- Men jeg ser rigtig gerne navne fjernet fra skrivelser under Ungdomskriminalitetsnævnet. Her er HK’erne i kontakt med kriminelle unge samt deres forældre. Det er ofte forældrene, der er ubehagelige, så det er et oplagt mål for os, at det også bliver en del af tiltaget fremover.

Flere tiltag er godt på vej

Det helt store mål, som kan gøre en endnu større forskel for medarbejdertrygheden, er ifølge Sandra Lindgren, at navne på retternes skrivelser med afgørelser bliver omfattet. Det er især relevant for HK-fagspecialisterne ved fogedretterne, som blandt andet har den betroede, men også udsatte opgave at kunne træffe beslutning om at sætte borgere ud af et lejemål, hvis der ikke er betalt husleje.

- Der har man ret til at se, hvem der har truffet afgørelse i sagen, og det er lovgivning, der skal ændres, hvis vi skal i mål med at få fjernet navne fra afgørelser. Det har derfor lidt længere udsigter, men vi er færd med at undersøge det, fastslår Sandra Lindgren.

Også andre fronter, hvor der er potentiale til at forbedre trygheden for medarbejderne, er på dagsordenen i HK Danmarks Domstole:

- Vi er langt med at få udvidet domstolenes database over episoder, hvor medarbejdere har oplevet chikane. Vi har fremlagt for Domstolsstyrelsen, at vi gerne ser den udvidet til også at gælde for episoder, der er sket udenfor arbejdstid, Det er min forventning, at det kommer til at ske, beretter hun.

Sikkerheden relateret til de fysiske rammer ved retterne er også på tapetet hos landsklubben, for det er ikke alle retsbygninger, der i dag er forsynet med overvågning og adgangskontrol:

- Det kan skabe yderligere tryghed at få optimeret sikkerheden i retsbygningerne, således at der er overvågning og adgangskontrol af brugerne alle steder. Det går fremad, og der er nedsat en arbejdsgruppe under domstolenes strukturudvalg, som regner på det, og hvordan det kan implementeres, fortæller Sandra Lindgren, formand for HK Danmarks Domstole