MitID virker ikke. Hvad gør jeg?
Hvis du prøver at logge ind med en Apple enhed, skal du først prøve at rydde din historik. Sådan gør du:
Gå ind i Indstillinger
Vælg Safari
Ryd historik – webstedsdata
Hvis det ikke hjælper, skal du kontakte supporten hos MitID, da HK desværre ikke kan hjælpe dig i den situation.
Få support hos MitID
Skal jeg altid logge ind med MitID?
Nej, kun første gang du logger på Mit HK. Herefter kan du lave din egen HK-adgangskode.
Kan jeg nøjes med at bruge MitID?
Ja, det kan du godt.
Min HK-adgangskode virker ikke (er blevet låst)
Det er kun dig selv, der kan oprette en HK-adgangskode. Hvis din adgang er låst, skal du logge ind med MitID og herefter selv oprette din HK-adgangskode under 'Ny adgangskode' på Mit HK.
Jeg har glemt min HK-adgangskode
Log ind med MitID, hvorefter du kan oprette en ny HK-adgangskode under 'Ny adgangskode' på Mit HK.
Det er første gang, jeg logger på Mit HK
Så har du ikke en HK-adgangskode endnu. Du skal først logge ind med MitID, og herefter kan du oprette din egen HK-adgangskode.
Skal jeg altid logge ind med MitID?
Nej, kun første gang du logger på Mit HK. Herefter kan du oprette din egen HK-adgangskode.
Kan jeg nøjes med at bruge mit MitID?
Ja, det kan du godt.
Jeg har tekniske problemer med at logge ind
Oplever du tekniske problemer med at logge ind, kan du ringe på: 4437 1563 i åbningstiden, som er 6.00-24.00
Vil du være med til at engagere andre studerende?
Vi er på udkig efter en praktikant, der har lyst til at prøve kræfter med hele bredden af kommunikationsdiscipliner.
Du skal være med til at lave kommunikation til unge, der får hjælp af HK til deres studieliv og start på arbejdslivet. Du bliver en del af HK’s Center for Medlemsengagement. Det, vi har fokus på, er med i vores navn: Vi får medlemmer til at engagere sig - i deres studie og arbejde og fællesskaberne omkring det.
Vi gør det gennem forskellige former for kommunikation. Du bliver involveret i det hele.
Undervejs lærer du fra erfarne kolleger og får skærpet dine kompetencer. Er der en bestemt del, som særligt interesserer dig, giver vi mere plads til det.
Sådan arbejder vi
Vores kultur er uformel og dagligdagen er præget af tæt samarbejde og godt humør. Vi sørger for, at du får en grundig introduktion til opgaverne, og mulighed for balance mellem din praktik, studiet og livet ved siden af. Vi holder løbende mentorsamtaler med dig. På den måde sikrer vi, at du har det godt og får den sparring, du har brug for.
Om dig
Du studerer på en kort videregående uddannelse fx markedsføringsøkonom, service og oplevelsesøkonom eller en top-up inden for HK’s område. Du er nysgerrig, initiativrig og klar på udfordrende og sjove opgaver.
Om stillingen
Praktikforløbet starter januar 2027. Nærmere dato aftales mellem dig, os og dit uddannelsessted. Praktikken er ulønnet og varer minimum 10-12 uger.
Ansættelsessted
Du kommer til at arbejde i HK’s forbundshus på Islands Brygge midt i København.
HK Danmark,
Center for Medlemsengagement/Studie+,
Weidekampsgade 8,
2300 København S.
Yderligere oplysninger
Vil du gerne vide mere om stillingen, så kontakt projektkoordinator Christina Friberg på 3330 4839.
Ansøgning
Lyder det som noget for dig, så send din ansøgning og dit CV senest den 16. oktober 2027. Vi holder samtaler i uge 44. Du søger stillingen ‘Marketingpraktikant’ ved at klikke på ’ANSØG’ nedenfor.
Alle kvalificerede og interesserede uanset alder, religion, etnisk tilhørsforhold, kønsidentitet eller seksuel orientering opfordres til at søge stillingen.
Med 210.000 medlemmer er HK landets næststørste fagforbund. Vi arbejder blandt andet for gode overenskomster og sunde, sikre arbejdsforhold og hjælper vores medlemmerne med job og karriere. Alt sammen for at give vores medlemmer et godt fodfæste på arbejdsmarkedet både i dag og i morgen.
HK Forbundet er en attraktiv arbejdsplads med et kollegafællesskab, hvor vi rækker ud og hjælper hinanden på tværs af teams og afdelinger. Vi arbejder hver dag for at indfri medlemmernes forventninger om god og nærværende service. Det sætter skub i en lang række initiativer og projekter, der er med til at skabe muligheder for, at du som medarbejder kan udvikle dig såvel fagligt som personligt. Målet er, at HK skal levere services af en sådan kvalitet, at HK fortsat er det oplagte valg for nuværende og nye medlemmer.
Læs mere om HK: www.hk.dk/omhk
Vær opmærksom på, at vi først har modtaget din ansøgning, når du får en kvitteringsmail fra os.
Du skulle gerne modtage en kvitteringsmail inden for et par timer. Hvis ikke du modtager noget, så tjek evt. om mailen skulle være havnet i Uønsket post. Ellers er du velkommen til at kontakte os på hr@hk.dk. Husk at skrive hvilken stilling du har søgt.