Erfaren advokatsekretær

Har du styr på retssager, deadlines og dokumenter – og trives du med at være den, der får hverdagen omkring advokaternes sager til at fungere? Så har vi en spændende stilling til dig i HK Privat.

 

Som led i en organisatorisk forandring samler vi det ansættelsesretlige og kollektivarbejdsretlige område i Faglig Afdeling i HK Privat.

 

Derfor søger vi en erfaren advokatsekretær, som sammen med de øvrige kolleger kan være med til at sikre en professionel og effektiv håndtering af vores civilretlige sager – og samtidig være med til at forme det administrative set-up og arbejdsgangene i den nye organisering.

 

Jobbet

Som advokatsekretær bliver du en del af Faglig Afdeling i HK Privat.

 

Du kommer først og fremmest til at understøtte vores advokater i behandlingen af ansættelsesretlige sager og retssager. Du får en vigtig rolle i at skabe overblik, sikre fremdrift og holde styr på de mange praktiske og administrative dele af sagsbehandlingen.

 

Dine arbejdsopgaver vil blandt andet være:

  • Daglig opfølgning på MinRetssag og sikring af frister og sagsgange
  • Retssagsbehandling, herunder klargøring og indlevering af processkrifter, bilag og øvrige dokumenter
  • Færdiggørelse og kvalitetssikring af ekstrakter og materialesamlinger til retterne
  • Praktisk og administrativ håndtering af advokaternes sagsportefølje
  • Kommunikation og koordinering med HK’s afdelinger, medlemmer, domstole, modparter og øvrige samarbejdspartnere
  • Korrekturlæsning og kvalitetssikring af juridiske dokumenter
  • Kalender-, møde- og friststyring i forbindelse med sagerne
  • Journalisering og dokumenthåndtering
  • Andre administrative opgaver i Faglig Afdeling.

 

Opgaverne kan udvikle sig over tid, og vi forestiller os, at du får en central rolle i at skabe gode og effektive arbejdsgange omkring vores juridiske sager.

 

Som en del af rollen får du også en vigtig opgave med at oplære to kolleger i de centrale advokatsekretæropgaver og dele din viden og erfaring med dem. Dermed er du med til at sikre, at vi har et stærkt fagligt fundament omkring opgaverne og kan understøtte advokaterne og sagerne godt – også ved ferie, sygdom og andet fravær.

 

Din profil

Vi forestiller os, at du:

  • er uddannet advokatsekretær eller har solid erfaring som sekretær for procesadvokater
  • har erfaring med retssagsbehandling og kender arbejdsgangene ved domstolene
  • har erfaring med MinRetssag
  • er god til at holde overblik over flere sager, frister og opgaver på samme tid
  • arbejder struktureret, omhyggeligt og selvstændigt
  • er sikker i dansk retskrivning og har blik for detaljen
  • har gode IT-kompetencer
  • trives med, at arbejdsopgaver og arbejdsgange kan forandre sig.

 

Kendskab til ansættelsesret eller fagbevægelsen er en fordel, men ikke en forudsætning. Det vigtigste er, at du har erfaring med at understøtte advokater og retssager og har lyst til at bruge den erfaring i en organisation, hvor juraen gør en konkret forskel for medlemmerne.

 

Hvem er du?

Du er serviceminded, imødekommende og god til at samarbejde. Du tager ansvar for dine opgaver og følger dem til dørs. Du trives i en hverdag med både faste procedurer, korte deadlines og uforudsete opgaver og bevarer overblikket, når der er travlt.

 

Samtidig er du nysgerrig på, hvordan vi kan gøre tingene smartere. Du tør udfordre vante arbejdsgange og processer og byder gerne ind med idéer til, hvordan teknologi eller nye måder at arbejde på kan gøre hverdagen lettere og vores opgaveløsning bedre.

 

Om Faglig Afdeling i HK Privat

I Faglig Afdeling i HK Privat er vi 42 engagerede kolleger ansat som administrative medarbejdere, faglige sagsbehandlere, faglige sekretærer, jurister, advokater, konsulenter og organiseringsmedarbejdere – det er dét hold, du bliver en del af.

 

Vi tror på det, vi laver, og lægger vægt på, at det skal være rart at gå på arbejde. Du får derfor dygtige og engagerede kolleger, som hjælper hinanden, deler viden og også har plads til at grine sammen.

 

HK Privat er en organiserende fagforening. Det betyder, at vi ikke alene løser den enkelte sag, men også har blik for, hvordan vores arbejde kan styrke medlemmerne og fællesskabet på arbejdspladserne.

 

Vi tilbyder

Du får en stilling med spændende og varierede arbejdsopgaver. Du kommer tæt på den juridiske sagsbehandling og bliver en vigtig del af et fagligt miljø, hvor vi løser opgaverne i fællesskab.

 

Vi lægger vægt på arbejdsglæde, gode kollegiale relationer og mulighed for både faglig og personlig udvikling.

 

Vi tilbyder attraktive løn- og ansættelsesvilkår i henhold til intern overenskomst med OK-fællesskabet (Klubben HK) samt en høj grad af fleksibilitet i tilrettelæggelsen af arbejdet. Stillingen er på 37 timer om ugen inklusive frokost og med flextid.

 

Ansættelsessted

HK Privat, Weidekampsgade 8, 2300 København S.

 

Tiltrædelse

1. december 2026 eller efter aftale.

 

Vil du vide mere?

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte teamleder Mia Faaborg Sass, HK Privat, mobil 3063 1981.

 

Sådan søger du

Send din motiverede ansøgning og dit CV ved at trykke 'ANSØG' nedenfor. 

 

Ansøgningsfristen er onsdag den 14. oktober 2026, og vi forventer at afholde samtaler i uge 43.

 

Alle kvalificerede og interesserede uanset alder, religion, etnisk tilhørsforhold, kønsidentitet eller seksuel orientering opfordres til at søge stillingen.

------------------------------

HK Privat er den største sektor i HK med sine 88.000 medlemmer. Vi er fagforeningen for privatansatte HK’ere som fx administrative medarbejdere, grafikere, laboranter, freelancere, IT-medarbejdere og tandklinikassistenter. Sektorens omkring 65 medarbejdere forhandler overenskomster, rådgiver medlemmerne juridisk og fagligt og arbejder for at forbedre medlemmernes arbejdsmiljø og kompetencer.

Læs mere på www.hkprivat.dk


OBS

Vær opmærksom på, at vi først har modtaget din ansøgning, når du får en kvitteringsmail fra os.

Du skulle gerne modtage en kvitteringsmail inden for et par timer. Hvis ikke du modtager noget, så tjek evt. om mailen skulle være havnet i Uønsket post. Ellers er du velkommen til at kontakte os på hr@hk.dk. Husk at skrive hvilken stilling du har søgt.