Her er de vigtigste resultater i den nye overenskomst:

Fritvalgslønkontoen

Piktogram med plante og kronetegnPr. 1. marts 2026 stiger indbetalingen til fritvalgslønkontoen med 1,0 % til i alt 10 %
Pr. 1. marts 2027 stiger indbetalingen til fritvalgslønkontoen med 1,0 % til i alt 11 %

Pension

Pr. 1. maj 2025 stiger det arbejdsgiverbetalte bidrag på pension med 1,0 % til i alt 11 %
Er der aftalt et højere arbejdsgiverbidrag lokalt i virksomheden, stiger det også 1,0 %. Stigningen kan altså ikke modregnes.

Elever

Pr. 1. maj 2025 stiger minimallønnen i gennemsnit 4,0 %
Pr. 1. marts 2026 stiger minimallønnen i gennemsnit 3,5 %
Pr. 1. marts 2027 stiger minimallønnen i gennemsnit 3,5 %

Ret til frihed pga. familiemæssige situationer

Fremover har du ret til frihed:

  • På barns 3. sygedag.
  • Når du skal følge en nærtstående til helbredskonsultation, sundhedsbehandling, møde med offentlig myndighed eller er nødt til at tage fri ved et akut nødstilfælde. Du kan holde op til 2 dage pr. år. Er der tale om kritisk sygdom eller udredning herfor, kan du holde op til 5 dage pr. år.
  • Når dine børnebørn har brug for en omsorgsdag. Du kan holde op til 2 dage pr. år. Gælder børn under 14 år.


Dagene kan finansieres med udbetaling fra fritvalgslønkontoen.

Overarbejde

Piktogram med urskiveDet er præciseret, at du kan afslå overarbejde, hvis du har tungtvejende personlige eller familiemæssige grunde.
Familiemæssige grunde er særlige mærkedage som barnedåb, konfirmation, bryllup, rund fødselsdag mm.

Personlige grunde er fx akut lægebesøg, som ikke kan flyttes, nærtståendes dødsfald eller akut assistance til nærtstående i forbindelse med lægebesøg eller hospitalsindlæggelse.

Uanset grunden skal du give din arbejdsgiver besked i så god tid som mulighed og oplyse grunden til, at du ikke kan arbejde over.

Ikke-afholdte feriefridage

Fremover skal virksomheden automatisk udbetale kompensation for ikke-afholdte feriefridage ved ferieafholdelsesperiodens udløb eller ved fratræden.

Store bededagstillæg

Piktogram med møntstablerDin arbejdsgiver får ret til at indbetale kompensationen for store bededag på dit ferietillæg. I praksis betyder det, at dit ferietillæg stiger med 0,55 %, hvis din arbejdsgiver vælger denne ordning.

Overførelse af ferie

Grænsen for, hvor mange feriedage du kan overføre fra den 5. ferieuge, bortfalder. Det vil derfor nu være muligt at have overført flere end 10 feriedage.

Lønsamtale

Det er præciseret, at du har ret til en lønsamtale. Du skal selv bede om samtalen.

Barselsorlov

Ikon med barnevognBarselsorloven udvides med 2 uger for børn, der er født eller modtaget pr. 1. juni 2025. Ugerne kan fordeles frit mellem forældrene.
Derudover er barselsbestemmelserne opdateret, så sociale forældre og nærtstående familiemedlemmer kan få overdraget en del af den barselsorlov, hvor der udbetales fuld løn.

Uddannelse ved afskedigelse

Er du blevet opsagt og gerne vil bruge overenskomstens mulighed for at tage op til 5 ugers uddannelse i opsigelsesperioden, kan 2 uger placeres i forlængelse af din opsigelsesperiode, hvis det ikke er muligt at gennemføre uddannelsen i opsigelsesperioden.

Arbejdsmiljørepræsentanter

Arbejdsmiljørepræsentanter, som er medlem af en fagforening under CO-industri, får et årligt vederlag på 9.000 kr.

Tillidsrepræsentanter

Retten til at deltage i informationsmøder i forbindelse med overenskomstfornyelsen gøres permanent.

Uddannelsesrepræsentanter

Timelønnede og funktionærer får fremover mulighed for at udpege hver deres uddannelsesrepræsentant.

Skift af pensionsselskab

Hvis din arbejdsgiver ønsker at skifte pensionsselskab og flytte jeres pensionsordninger, får du nu en række detaljerede oplysninger om omkostningerne i den nye ordning. Formålet er, at du bedre kan vurdere, hvad et skifte kommer til at betyde for din pensionsordning. Ønsker du ikke at flytte din pensionsordning til det pensionsselskab, som din arbejdsgiver har valgt, har du altid ret til at skifte til Pension For Funktionærer i PFA.

Tiltrædelse af overenskomsten

Når en virksomhed tiltræder Industriens Funktionæroverenskomst ved opfyldelse af 50 %-reglen, vil det være naturligt, at virksomheden bruger overenskomstens optrapningsmodeller til fritvalgslønkonto og pensionsordning i stedet for at foretage en lønomlægning.

Optrapningen betyder, at medarbejderne over en periode på 3 år opnår overenskomstens fulde indbetaling på fritvalgslønkonto og over en periode 4 år opnår fuld indbetaling på overenskomstens pensionsordning.

Overenskomstens varighed

Overenskomsten gælder fra 1. marts 2025 til 1. marts 2028.

Obs! I tilfælde af tvivl er det de underskrevne protokollater, der er gældende.