OK25
Mejeribrugets Arbejdsgiverforening
Den 6. marts 2025 blev HK Privat og DIO II Mejeribrugets Arbejdsgiverforening enige om en fornyelse af overenskomsten. Overenskomsten er 3-årig og løber fra 1. marts 2025 til 1. marts 2028.
Løn
Minimallønssatser
| Over 18 år | |
|---|---|
| Pr. 1. maj 2025 | 24.933 kr. pr. måned |
| Pr. 1. marts 2026 | 25.494 kr. pr. måned |
| Pr. 1. marts 2027 | 26.056 kr. pr. måned |
| Under 18 år | |
|---|---|
| Pr. 1. maj 2025 | 12.230 kr. pr. måned |
| Pr. 1. marts 2026 | 12.559 kr. pr. måned |
| Pr. 1. marts 2027 | 12.880 kr. pr. måned |
| Afløsere | |
|---|---|
| Pr. 1. maj 2025 | 155,50 kr. pr. time |
| Pr. 1. marts 2026 | 159,00 kr. pr. time |
| Pr. 1. marts 2027 | 162,50 kr. pr. time |
| Forskudt tid 17.00-22.00 | |
|---|---|
| Pr. 1. maj 2025 | 65,08 kr. pr. time |
| Pr. 1. marts 2026 | 67,36 kr. pr. time |
| Pr. 1. marts 2027 | 69,72 kr. pr. time |
| Forskudt tid 22.00-05.00 | |
|---|---|
| Pr. 1. maj 2025 | 88,12 kr. pr. time |
| Pr. 1. marts 2026 | 91,20 kr. pr. time |
| Pr. 1. marts 2027 | 94,40 kr. pr. time |
| Lørdag, søn- og helligdage | |
|---|---|
| Pr. 1. maj 2025 | 27,10 kr. pr. time |
| Pr. 1. marts 2026 | 28,04 kr. pr. time |
| Pr. 1. marts 2027 | 29,03 kr. pr. time |
Opsparingsordning
Pr. 1. marts 2026 stiger indbetalingen til opsparingsordningen med 1,0 % til i alt 10,03 %- Pr. 1. marts 2027 stiger indbetalingen til opsparingsordningen med 1,0 % til i alt 11,03 %
Fremover kan du og din arbejdsgiver aftale, at du får 7,0% af indbetalingen til din opsparingsordning udbetalt løbende med lønnen.
Pension
Pr. 1. maj 2025 stiger det arbejdsgiverbetalte bidrag på pension med 1,0 % til i alt 13,99 %
Er der aftalt et højere arbejdsgiverbidrag lokalt i virksomheden, stiger det også 1,0 %. Stigningen kan altså ikke modregnes.
Ret til frihed pga. af familiemæssige situationer
Fremover har du ret til frihed:
- På barns 3. sygedag.
- Når du skal følge en nærtstående til helbredskonsultation, sundhedsbehandling, møde med offentlig myndighed eller er nødt til at tage fri ved et akut nødstilfælde. Du kan holde op til 2 dage pr. år. Er der tale om kritisk sygdom eller udredning herfor, kan du holde op til 5 dage pr. år.
- Når dine børnebørn har brug for en omsorgsdag. Du kan holde op til 2 dage pr. år. Gælder børn under 14 år.
Dagene kan finansieres med udbetaling fra fritvalgslønkontoen.
Overarbejde
Det er præciseret, at du kan afslå overarbejde, hvis du har tungtvejende personlige eller familiemæssige grunde.
Familiemæssige grunde er eksempelvis særlige mærkedage som barnedåb, konfirmation, bryllup, rund fødselsdag mm.
Personlige grunde er fx akut lægebesøg, som ikke kan flyttes, nærtståendes dødsfald eller akut assistance til nærtstående i forbindelse med lægebesøg eller hospitalsindlæggelse.
Uanset grunden skal du give din arbejdsgiver besked i så god tid som mulighed og oplyse grunden til, at du ikke kan arbejde over.
Ikke-afholdte feriefridage
Har du ikke-afholdte feriedage pr. 1. maj, får du nu ret til at få udbetalt værdien af dem. Obs! Du skal give din arbejdsgiver besked om, at du ønsker at få værdien af de ikke-afholdte feriedage udbetalt. Det skal ske senest 3 uger efter 1. maj.
Lønsamtale
Det er præciseret, at du har ret til en lønsamtale. Du skal selv bede om samtalen.
Barselsorlov
Barselsorloven udvides med 2 uger for børn, der er født eller modtaget pr. 1. juni 2025. Ugerne kan fordeles frit mellem forældrene.
Derudover er barselsbestemmelserne opdateret, så sociale forældre og nærtstående familiemedlemmer kan afholde barselsorlov, hvis de har fået overdraget retten til den.
Store bededagstillæg
Din arbejdsgiver får ret til at indbetale kompensationen for store bededag på dit ferietillæg. I praksis betyder det, at dit ferietillæg stiger med 0,55 %, hvis din arbejdsgiver vælger denne ordning.
Overførelse af ferie
Grænsen for, hvor mange feriedage du kan overføre fra den 5. ferieuge bortfalder. Det vil være muligt at have mere end 10 feriedage overført.
Uddannelse ved afskedigelse
Er du blevet opsagt og gerne vil bruge overenskomstens mulighed for at tage op til 5 ugers uddannelse i opsigelsesperioden, kan 2 uger placeres i forlængelse af din opsigelsesperiode, hvis det ikke er muligt at gennemføre uddannelsen i opsigelsesperioden.
Elever
Påbegyndt uddannelse før det 21. år
| Løn pr. måned | 1. maj 2025 | 1. marts 2026 | 1. marts 2027 |
|---|---|---|---|
| 1. år | 13.745 kr. | 14.226 kr. | 14.724 kr. |
| 2. år | 15.134 kr. | 15.673 kr. | 16.221 kr. |
| 3. år | 15.909 kr. | 16.466 kr. | 17.042 kr. |
| 4. år | 16.750 kr. | 17.337 kr. | 17.943 kr. |
Elever
Påbegyndt uddannelse efter det 21. år
| Løn pr. måned | 1. maj 2025 | 1. marts 2026 | 1. marts 2027 |
|---|---|---|---|
| 1. år | 15.979 kr. | 16.538 kr. | 17.117 kr. |
| 2. år | 16.821 kr. | 17.410 kr. | 18.020 kr. |
| 3. år | 17.585 kr. | 18.201 kr. | 18.838 kr. |
| 4. år | 18.008 kr. | 18.638 kr. | 19.291 kr. |
Laborantpraktikanter
Mindstelønssatser
- Pr. 1. maj 2025 18.105 kr. pr. måned
- Pr. 1. marts 2026 18.739 kr. pr. måned
- Pr. 1. marts 2027 19.394 kr. pr. måned
Arbejdsmiljørepræsentanter
Arbejdsmiljørepræsentanter, som er medlem af HK Privat får et årligt vederlag på 9.000 kr.Tillidsrepræsentanter
Retten til at deltage i informationsmøder i forbindelse med overenskomstfornyelsen gøres permanent.OBS! I tilfælde af tvivl er det de underskrevne protokollater, der er gældende.