Dagpenge

Barselsdagpenge

Skal du på barsel? Stort tillykke. Her får du et samlet overblik, så du let kan orientere dig om reglerne, uanset om du er ledig og gravid, er medforælder eller har spørgsmål til overgangen efter endt barsel.

Du kan få barselsdagpenge fra Udbetaling Danmark, hvis du opfylder kravene for at få dagpenge. Du får den samme sats i barselsdagpenge, som du ville få i dagpenge. Du bruger ikke af din dagpengeret, mens du er på graviditets- eller barselsorlov. 

Vælg din situation nedenfor og gennemgå processen trin for trin, så du kan se præcis, hvad du skal gøre.

Ofte stillede spørgsmål om barselsdagpenge

Føder du før termin, starter din barselsorlov den dag, du føder. Din graviditetsorlov på 4 uger før termin bliver derfor tilsvarende forkortet.

Eksempel: Føder du 2 uger før termin, starter din orlov på fødselsdagen, og du når kun at bruge 2 ugers graviditetsorlov.

Ja. Hvis du har et deltidsarbejde, og samtidig modtager supplerende dagpenge, har du ret til barselsdagpenge. Du skal ved overgangen til barsel opfylde de almindelige betingelser, som hvis du var ledig på fuld tid.

Din arbejdsgiver skal give besked til NemRefusion, hvor de oplyser: 

  • Start på barsel
  • Dit ansættelsesforhold
  • Om der udbetales løn under barsel (hvis relevant)


Vi giver oplysninger til Udbetaling Danmark om din dagpengeret og dagpengesats.

Du skal derfor både give din arbejdsgiver og os besked om din graviditet, så du kan få barselsdagpenge på de korrekte betingelser. 

Som selvstændig søger du barselsdagpenge hos Udbetaling Danmark via selvbetjeningen på virk.dk.

Du kan læse om regler, frister og planlægning af orlov for selvstændige på borger.dk.

Ja. Du kan få barselsdagpenge som nyuddannet, hvis du har ret til dagpenge. Som nyuddannet får du dagpengeret, når du melder dig ind i en a-kasse senest 14 dage efter, at din uddannelse er afsluttet. Få det fulde overblik over reglerne på borger.dk.

Se alle dine fordele, og bliv medlem af HK's a-kasse her, hvis du ikke allerede er det.

Ja. Du optjener ferie, når du er på barsel, så du kan holde ferie efter din barselsorlov. Hvis du modtager barselsdagpenge og er medlem af en a-kasse, optjener du ret til feriedagpenge i samme periode.

Feriedagene med ret til feriedagpenge kan kun bruges i selve ferieafholdelsesperioden, som er ferieåret og de efterfølgende 4 måneder (1. september – 31. december). Feriedagpenge kan derfor ikke overføres fra et ferieår til et andet ferieår.

Læs mere om feriedagpenge her.

Hvis der under din graviditet opstår graviditetsbetinget sygdom, skal du orientere os om det. Årsagen er, at vi skal give Udbetaling Danmark besked om, at du skal overgå til udbetaling af barselsdagpenge.

Vær opmærksom på, at Udbetaling Danmark ofte kræver en lægeerklæring før de kan udbetale barselsdagpenge for graviditetsbetinget fravær. Ved almindelig sygdom under din graviditet, melder du det på almindelig vis.

Læs mere om sygedagpenge her.

Er du soloforælder eller alene med barnet, gælder der særlige regler for barselsdagpenge.

Det samme er gældende ved adoption, hvor reglerne kan være lidt komplekse. Det er derfor en god idé at kontakte Udbetaling Danmark for at få helt styr på dine muligheder og ansøgningsfrister.

Du kan få et overblik og finde kontaktoplysninger på borger.dk.


Vil du vide, hvordan HK kan hjælpe dig?

Ring og hør mere om medlemskab på 7011 4545
eller læs mere om dine muligheder