Fra 1. januar 2027 er det virkeligheden for de butiksansatte i de små byer – men er det rimeligt? Det spørger Formand for HK Handel MidtVest, Marianne Aaris Andersen, blandt andet om i sit seneste debatindlæg.
Regeringen sælger den lempede lukkelov som et løft til den lokale handel og et løft for turismen. Men i virkeligheden sætter den nogle rammer, der giver medarbejderne dårligere betingelser for at få arbejdsliv og privatliv til at hænge sammen.
Den nye lukkelov kommer til at få store konsekvenser for de butiksansatte og deres familieliv. Mange butiksansatte kæmper i forvejen med at få familielivet til at hænge sammen, da sene åbningstider og weekendarbejde ikke ligefrem er nemt at forene med daginstitutionernes åbningstider.
Vi bliver derfor nødt til at tage vilkårene for butiksansatte med i ligningen, for ellers vælger de faget fra, når de får børn – simpelthen fordi det ikke kan hænge sammen, når ikke engang helligdagene er hellige længere.
Vores medlemmer i HK efterspørger bedre arbejdsvilkår og en sund balance mellem arbejde og fritid. Den nye lukkelov skubber udviklingen i den stik modsatte retning.
De ansatte mister de ganske få tidspunkter på året, hvor de kan tage et velfortjent hvil og være sammen med familie og venner, og koble af fra en travl hverdag. Det gælder desuden også de mange medarbejdere på lagrene, som også på helligdage skal have varerne sendt afsted til butikkerne.
Danskerne vil næppe bruge flere penge, bare fordi der er åbent i butikkerne flere dage om året. I stedet tænker jeg, at butikkerne vil få en højere lønomkostning, hvilket kan komme til at betyde butiksdød i det midt- og vestjyske.
Så i stedet for at styrke butikkerne i de små samfund, vil det udsulte branchen og gøre det mindre attraktivt at arbejde i butik.
Det er naturligvis i alles interesse at sikre eksistensgrundlaget for butikkerne i de mindre byer - men det må ikke ske på bekostning af vilkårene for medarbejdere, der allerede er presset. De fortjener et arbejdsliv med plads til familieliv og fritid – også i de små byer.
