For komplekst er det altid, når vi skal forberede vores indsats til forhandlingerne med vores arbejdsgivere – og komplekst er det naturligvis, når vi sidder ved bordet, overfor modparten, og skal forhandle en god OK-pakke hjem til jer. En pakke, der bedst muligt afspejler de mange ønsker, vi har fået fra jer.
Derfor vil jeg gerne opfordre alle ude på arbejdspladserne til at melde sig ind, så de ikke står uden konfliktstøtte, hvis det hele trods alt skulle ende i en konflikt. Dig, der allerede er på den sikre side, kan gøre en stor forskel for de kolleger, der ikke er med: Del budskabet med dem om, at det er NU, de skal sikre sig.
Opfordring: ”Meld jer ind…”
Jeg vil dog gerne starte med en opfordring. For selvom jeg og vi går til OK-forhandlingerne med en positiv indstilling og et reelt ønske om et godt resultat, så må vi dog også erkende, at vi aldrig helt kan forudsige hverken proces eller resultat.
Derfor vil jeg gerne opfordre alle ude på arbejdspladserne til at melde sig ind, så de ikke står uden konfliktstøtte, hvis det hele trods alt skulle ende i en konflikt. Dig, der allerede er på den sikre side, kan gøre en stor forskel for de kolleger, der ikke er med: Del budskabet med dem om, at det er NU, de skal sikre sig.
Flere medlemmer stiller samtidig dig og HK’s forhandlere endnu stærkere ved forhandlingsbordet, fordi vi har et større og stærkere mandat, når vi kan henvise til, at vi forhandler på vegne af et stærkt og styrket fagligt fællesskab.
Til jer, der allerede er med og bakker op: Tak for jeres støtte, der gør en kæmpe forskel. For jer. For os allesammen. For vores forhandlere i OK25-forhandlingerne.
De næste OK-skridt i 2025
Når vi er på den anden side af jul og nytår, så står den fra januar 2025 på reelle forhandlinger, efter at forhandlingskravene for længst er afleveret. Herefter følger, i februar, den helt store forhandlingsrunde, inden de nuværende overenskomster officielt udløber den 1. marts.
Som du sikkert ved, så kan processen herefter forlænges, inden vi skal se, om der er en ”deal”, som I som medlemmer kan stemme om i en urafstemning. Eller om parterne er så langt fra hinanden, at forhandlingerne bryder sammen, og en konflikt kan blive en konsekvens.
Lige nu er alt dette dog fremtidsmusik. For vi står foran en juleferie, som vi skal nyde med alle de hyggelige ting, der følger med den.
I det nye år vender jeg tilbage med flere opdateringer på processen, så I hele tiden har et indtryk af, hvor langt vi er – og hvor hele OK25 er på vej hen.
Indtil da vil jeg ønske jer en rigtig glædelig jul og et godt nytår!
Mange julehilsener
Marianne Glintborg
Sektorformand, HK Privat Midt