Mange butiksansatte kæmper med at få familielivet til at hænge sammen. De sene åbningstider og weekendarbejde er ikke just nemt foreneligt med at have børn i en daginstitution, hvor rød stue lukker mange timer før de fleste dagligvarebutikker.

På trods af dette har et flertal i Folketinget netop besluttet at gøre det muligt for butikker i mindre byer med under 16.850 indbyggere at holde åbent på årets få lukkedage. Og med et blev en af Europas mest liberale lukkelove yderligere liberaliseret, og de butiksansatte ansat i de mindre byer fik nu endnu sværere ved at få familie- og privatlivet til at hænge sammen med deres arbejdsliv.

Og selv hvis man kan få det til at hænge sammen, så kan de nye regler medføre alvorlige afsavn. For man risikerer at gå glip af julefrokosten i familiens skød eller af påskefrokoster med gode venner, når de få dage, hvor man før kunne være sikker på at holde fri, nu indgår i vagtplanerne på jobbet. Bevares, man bliver selvfølgelig kompenseret med fridage på andre tidspunkter, men der har resten af familien eller venneflokken typisk ikke fri.

Derfor emmer den nye aftale om lukkeloven af manglende forståelse for de mange butiksansatte, der arbejder i landets mindre byer. Og jeg er alvorligt bekymret for, at det på sigt vil skræmme alle dem med børn væk fra branchen. Det vil betyde, at det fremover kun er unge eller ældre, der kan få arbejdet i butik til at hænge sammen. Det er den helt forkerte vej at gå, hvis vi fortsat skal have en detailbranche, som kan rumme mennesker i forskellige livsstadier.