"Der sidder nogle på et kontor og får det til at fungere"

Af Pelle Håland Lindegaard. Foto: Lars Aarø

Ud ad hovedvej 459, ned ad nogle bakkede småveje omgivet af marker, og så lige igennem en lille skov, inden landsbyen Møgelkær dukker op i den sydøstjyske idyl mellem Horsens og Juelsminde. De fleste af byens beboere skal enten videre til noget mindre idyllisk, eller også ville de hellere være et andet sted. Landsbyen er opstået ud af en herregård fra 1400-tallet, men i dag må den nøjes med at være den by i Danmark med absolut flest statslige arbejdspladser per indbygger.

Kun en smal vej adskiller Møgelkær Fængsel og Uddannelsescentret Møgelkær. Fængslet på den ene side af vejen er rammet ind af et metalhegn og en bom. Særligt uddannelsescentret indhegner Danmarks Fængslers udfordringer, men også én af løsningerne. Der skal uddannes flere betjente til et stigende antal indsatte, et forrået klientel, og modvirke flugten, ikke af fanger, men af fængselsbetjente. Dem er der blevet 800 færre af siden 2011.

Optaget og behovet er så stort, at skolen er overbelagt med uniformerede aspiranter, fortæller uddannelseskoordinator og HK’er Sussi Dalsgaard Thygesen:

- Vi pusler med at få plads til alle elever. Bor man over 70 kilometer fra uddannelsen, har man ret til logi, når man er på skole. Vi har 37 kollegiepladser på skolen, men det er langt fra nok, så vi bruger mange penge på at indlogere dem andre steder. Vi har allieret os med Danhostel i Horsens, og i efteråret fandt vi plads til alle.

- Men til april, hvor et nyt hold med 71 elever starter, er der VM i badminton i Horsens, så det bliver spændende at se, hvordan vi får det til at gå op, fortæller hun og drager et lille suk fulgt af en latter.

Pladsproblemer starter på parkeringspladsen

At finde bolig til de kommende fængselsbetjente er et af de puslespil, som Sussi Dalsgaard Thygesen og hendes administrative kolleger skal få til at gå op. I starten af året meldte Danmarks Fængsler ud, at man med optaget af 85 elever på uddannelserne til fængselsbetjent, transportbetjent og værkmester slog rekorden for første gang siden 2019.

Rekordoptaget kan ses med det blotte øje i Møgelkær. Landidyllen brydes af et parkeringskaos, for overbelægningen på Uddannelsescentret kan helt lavpraktisk ses på de biler, der holder i græsrabatten på den i forvejen smalle vej. Der er ofte ikke er plads på skolens parkeringsareal, selvom det blev udvidet i efteråret.

- Så skulle I have set, da der var sne, og hvor snemasserne var klynget sammen til store bunker ude i vejkanten, udbryder Sussi.

I øjeblikket går der 64 elever fra forskellige hold i Møgelkær, og kapacitetsproblemerne er på flere måder den store udfordring for administrationen, fortæller hun:

- Vi har mangel på klasselokaler, og da eleverne går i uniform, som bliver leveret til skolen, og der starter nye hold hvert kvartal, kniber det med pladsen til at have uniformer liggende. Derfor har jeg bestilt en container, hvor vi kan opbevare dem.

Fordi manglen på betjente er så stor, er der officielt ikke noget loft på, hvor mange pladser der er på uddannelsen, som udover Møgelkær også kan tages i Birkerød og Nørre Alslev på Falster samt på pop up-skoler rundt om i landet.

- Det er først helt op til holdstart, at vi ved, hvor mange der reelt starter, siger Sussi.

Også eleverne har bemærket, at de fysiske rammer på skolen er presset, når de henvender sig på forkontoret, hvor Sussi og hendes kolleger holder skansen.

- Skolen er ikke bygget til så mange, og noget, der fylder meget for eleverne, er, hvor mange toiletter og spisepladser der er. Selv prøver jeg også at undgå at kalde tilbuddet om logi for en kollegieplads, men indkvartering. Så har vi ikke lovet for meget, siger hun.

Holder styr på elevernes fravær

Udover at håndtere kapacitetsproblemerne på skolen sidder Sussi og administrationen også med de mere kendte administrative kerneopgaver på en uddannelsesinstitution. Dem, der kitter det hele sammen.

Der er for eksempel alt det praktiske til eksamenerne som at indhente elevlister, eksamensspørgsmål og bestille eksaminatorer og lave tidsplaner for eksamensafviklingen. Dem sidder Sussi dog ikke med. Tidligere har hun været studiesekretær på Syddansk Universitet (SDU) og VUC Fyn, hvor uddannelserne følger et mere traditionelt skoleår.

I Møgelkær er det anderledes, fortæller hun:

- Før arbejdede jeg efter et årshjul, men her er det et kvartalshjul, for der starter hold op i januar, april og september. Det giver mange gentagne arbejdsgange på kort tid, og man når sjældent at bygge relationer op til eleverne.

Uddannelsen til fængselsbetjent tager 3 år, hvoraf 2 af dem foregår i praktik på forskellige typer af institutioner under Danmarks Fængsler. Den hyppige praktiktid, og at eleverne får løn under hele uddannelsen, gør, at de er at betragte som ansatte. Derfor er der ifølge Sussi stor interesse fra tjenestestederne i at vide, hvor gode eleverne er til at passe deres skole:

- Elevernes fraværsstatistikker er noget, der fylder hos os. Når de kun er her 3 måneder til at starte med, skal der ikke mange dage med influenza til, før det boner ud i statistikken. Det holder vi øje med og sender en advarsel ud, hvis det er for højt, for de får løn for at være her, fortæller hun og uddyber:

- Det er noget, tjenestestederne interesserer sig for. Vi har elever med højt fravær, og ude på en arbejdsplads, går det ikke, at man er for meget væk eller ikke melder sig fraværende. I modsætning til SDU og VUC, hvor skolen er nummer et, så er eleverne her mest opsatte på at komme ud i virkeligheden og prøve sig af, oplever jeg. Det er jo kun godt, at de glæder sig til jobbet.

"Nogle på et kontor får det til at fungere"

Siden Sussi blev ansat for 1 år siden, er administrationen blevet opnormeret fra først 2 til 3, og til foråret 4 medarbejdere på uddannelsescentret. Det er for at kunne følge med stigningen i elevtallet, som er drevet af behovet for flere ansatte i fængslerne og flere fængselspladser.

 I den brede offentlighed og på Christiansborg er det fængselsbetjentene, der løber med opmærksomheden, både i omtale og i kroner og øre.

- Vi sørger for, at der et skoleforløb klar, når eleverne møder op, at de er oprettet i systemet, og at der er sørget for alt det praktiske til undervisningen. Det kunne man ikke gøre uden os, fastslår hun og supplerer:

- Vi er også bare en brik i puslespillet, for at det hele går op. Der er knap så mange, der helt generelt tænker over, hvorfor tingene fungerer, men det er jo fordi, der sidder nogle på et kontor og får det til at fungere.

HK’erne er anerkendt på de indre linjer

Sussi Dalsgaard Thygesen oplever, at det kan være svært at forklare udenforstående, hvad man som HK’er laver på en uddannelsesinstitution:

- Nogle gange har jeg også svært ved at forklare, hvad jeg har lavet i dag, fordi det er meget indforstået og ikke kan ses med det blotte øje. Jeg får ikke altid så meget reaktion fra min mand, i hvert fald ikke, når jeg fortæller, at jeg pusler med fraværssedler og uddannelsesplaner, fortæller hun med et grin.

Hun føler dog ikke, at der generelt mangler anerkendelse af hendes arbejde. Den mærker hun internt:

- Jeg føler anerkendelse internt. Eksempelvis blev vi fremhævet til vores nytårstaffel af den lokale ledelse. I dagligdagen sker det også, at underviserne siger, at de ikke vidste, hvad de skulle gøre uden os. Andre gange er det også bare en rar anerkendelse, at der bliver sagt tak, når man hjælper kolleger eller elever. Vi har en god arbejdsplads, pointerer hun.

I den brede offentlighed og på Christiansborg er det fængselsbetjentene, der løber med opmærksomheden, både i omtale og i kroner og øre.

- Vi sørger for, at der et skoleforløb klar, når eleverne møder op, at de er oprettet i systemet, og at der er sørget for alt det praktiske til undervisningen. Det kunne man ikke gøre uden os, fastslår hun og supplerer:

- Vi er også bare en brik i puslespillet, for at det hele går op. Der er knap så mange, der helt generelt tænker over, hvorfor tingene fungerer, men det er jo fordi, der sidder nogle på et kontor og får det til at fungere.

HK’erne er anerkendt på de indre linjer

Sussi Dalsgaard Thygesen oplever, at det kan være svært at forklare udenforstående, hvad man som HK’er laver på en uddannelsesinstitution:

- Nogle gange har jeg også svært ved at forklare, hvad jeg har lavet i dag, fordi det er meget indforstået og ikke kan ses med det blotte øje. Jeg får ikke altid så meget reaktion fra min mand, i hvert fald ikke, når jeg fortæller, at jeg pusler med fraværssedler og uddannelsesplaner, fortæller hun med et grin.

Hun føler dog ikke, at der generelt mangler anerkendelse af hendes arbejde. Den mærker hun internt:

- Jeg føler anerkendelse internt. Eksempelvis blev vi fremhævet til vores nytårstaffel af den lokale ledelse. I dagligdagen sker det også, at underviserne siger, at de ikke vidste, hvad de skulle gøre uden os. Andre gange er det også bare en rar anerkendelse, at der bliver sagt tak, når man hjælper kolleger eller elever. Vi har en god arbejdsplads, pointerer hun.