Jettes krop slukkede: Mit præstationscenter stod af

Foto: Hanne Loop

Det var en ganske normal travl dag på kontoret i Udenrigsministeriet for Jette Jensen. Men den dag i februar 2026 blev arbejdslivet for den garvede medarbejder vendt totalt på hovedet.

- Jeg havde nogle måneder tidligere haft en fantastisk MUS med en virkelig glad chef, som roste mit arbejde og engagement. Så jeg fortsatte, som jeg plejede. Men senere hen – i februar midt på en travl arbejdsdag – stoppede hun mig og sagde: ’Jeg tror, du skal til læge’. Min reaktion var at sige, at jeg manglede sukker. Men chefen kunne jo se, at jeg reagerede anderledes end normalt, så hun skred ind, siger Jette Jensen.

FAKTA
Flere end 10.000 europæiske lønmodtagere dør årligt som følge af dårligt psykisk arbejdsmiljø. 6.190 arbejdstagere i EU og Storbritannien dør årligt af hjertesygdomme, der kan tilskrives usundt psykisk arbejdsmiljø. Yderligere 4.843 mister livet gennem selvmord som følge af arbejdsrelateret depression.
Tal fra forskningsinstituttet ETUI fra 2024

Siden har hun været sygemeldt med stress og plejet sig selv for at komme til hægterne. Jette Jensen, som arbejder med it-sikkerhed, har altid været meget ærekær, og hun indrømmer i dag, at hun altid har taget mange opgaver på sig.

Talte i tåger

- Men den dag knækkede filmen for mig. Og jeg var heldig, at min chef så bag facaden og reagerede. Jeg havde jo haft for meget at tumle med på jobbet, men så det ikke selv. Da det hele tippede for mig, havde jeg i en længere periode sammen med kolleger i mit team haft særligt meget at gøre med flere opgaver i nogle nye områder og med udbud, siger Jette.

Den 69-årige it-medarbejder røg på hospitalet et par dage. Sygeplejersken sagde senere til Jette, at hun var usammenhængende, talte i tåger, og ingen kunne læse hendes håndskrift. Heller ikke Jette selv, da hun senere forsøgte.

- Lægen sagde til mig, at ’det gør du ikke igen, for din krop kan ikke tåle det’. Jeg var lidt i tvivl om, hvad det var, jeg ikke skulle gøre igen, men jeg forstod, at jeg ikke kunne tåle det. Siden blev jeg klar over, at alt for mange opgaver, hensyn, pligtopfyldelse og en manglende evne til at sige nej, var pakket så tæt sammen i mig, at kroppen til sidst sagde fra.

Fokus på at ’se græsset gro’

I den første tid efter stress-sygemeldingen kunne Jette ikke huske noget. Helt banale ting forsvandt fra hukommelsen, mens hun var voldsomt træt og ikke kunne sove. Så den erfarne medarbejder indså, at hun skulle have passet bedre på sine kompetencer, sin opgavelevering og sit tempo på den travle arbejdsplads.

FAKTA
Flere lønmodtagere er i dag stressede i forhold til for 10 år siden. Mere end halvdelen af dem angiver, at det skyldes deres arbejdsliv. Unge mellem 25 og 34 år er hårdest ramt.
Rapport fra Beskæftigelsesministeriet, 2025

- Præstationscenteret stod ligesom af. Jeg har nu været hjemme som stress-sygemeldt siden slut februar, og først nu (august måned, red.) forstår jeg, hvad der trigger mig. Jeg tror nu ikke længere, at jeg kan presse citronen lidt mere og påtage mig ubestemt meget. Nu tænker jeg, ’hvordan kunne jeg’, men det så jeg ikke den gang. Jeg kommer til at opgive meget af det, jeg helt naturligt gjorde før, konstaterer Jette.

Hendes overblik er ramt, stress har ændret Jettes personlighed, og hendes lunte er blevet kortere. Men hun prøver stadig at vende tilbage fra den ”mærkelige sygdom”. Behandlerne opfordrede Jette til at koncentrere mig om, at ’se græsset gro’. Hun fokuserer nu på haven, på pauser, på at tanke op i ro med musik, gåture, oplevelser, tv, og så har familien hjulpet rigtig meget. Det har taget toppen af den værste stress.

Vi er ikke ’en slavehær’

- Jeg savner mine kolleger, og egentlig også arbejdet i en stærkt reduceret mængde. Men det vil ikke være rart at tumle omkuld igen. Jeg har valgt at være åben over for chef og kolleger på min arbejdsplads. De forstår det ikke helt, men nu ser de faresignalerne, som jeg ikke opfattede.

LÆS OGSÅ: Sådan reparerer du din hjerne efter stress

FAKTA
Arbejdsrelateret stress koster hvert år Danmark 55 milliarder kroner. Det sænker hvert år det effektive arbejdsudbud med 55.600 ansatte på fuld tid. Blandt dem gælder det, at 22.600 fuldtidsansatte rammes af reelt sygefravær.
Undersøgelse baseret på svar fra 38.000 danske lønmodtagere fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd og HK

Derfor har det da også været en rød klud i ansigtet på Jette de seneste måneder, når DA (Dansk Arbejdsgiverforening), CEPOS og Berlingske har mistænkeliggjort de stress-sygeramte. Hun har oplevet fordrejede undersøgelser og kommentarer om, at stress ikke opstår i jobbet, så arbejdsgiversiden fralægges medansvar for de ansattes arbejdspres.

- Det kommer til at lyde skingert og tarveligt. For rigtig mange personer rammes af højt arbejdspres og stress på jobbet. De mennesker slides op i hjernen og mister overblikket.

- Så er det, man ønsker, at den højreorienterede side af det politiske spektrum og DA vågner op til lidt medansvar for de mennesker, der driver samfundet som ansatte. Det handler ikke om en slavehær, som skal stå til rådighed for arbejdsgiverne. Vi vil alle gerne præstere, men arbejdsgiverne har pligt til at indse, at medarbejderne måske ikke kan mere. Det glemmer de, siger Jette.

”Noget går i stykker”

Som TR og i forbindelse med sit arbejde i faglige klubber har Jette snakket med mange lønmodtagere om arbejdspres. Og hun har været overrasket over, at netop de medarbejdere har været ved at vælte. De har været ramt af stress, tog en pause, og de fleste kom i job igen.

FAKTA
Hvis arbejdsrelateret stress bliver nedbragt med 20 procent, vil det hvert år øge velstanden i samfundet med næsten 11 milliarder kroner og hæve det effektive arbejdsudbud med over 11.100 fuldtidspersoner.
Udregning baseret på undersøgelse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd og HK

- Men noget kom ikke tilbage for en del af dem. Noget går i stykker i mennesker på grund af arbejdspres og stress. Det er mange gange ufatteligt svært at få folk til at forstå, at de ikke kan det hele. Jeg havde heller ikke set det komme.

For Jette var det nogle simple skrivefejl, som hun ikke normalt lavede, der fik hendes chef sporet ind på, at der var noget galt. Og at det kunne være stress, som var ved at vælte hende. Det er Jette i dag dybt taknemmelig for, at chefen reagerede på.

- Tænk over jeres egen hverdag. Sørg for at skabe pauser, få ro til hjernen og bed om hjælp til de opgaver, I egentlig ikke har tid til. Jeg har nu lært på den hårde måde, at man skal sørge for at have fokus på at balancere spidskompetencerne. Jeg sagde, ’alt er i orden’, men det er det jo ikke. Man har en tendens til at sætte et højt tempo og bygge oven på det, siger Jette Jensen.