Modelfoto: Mostphotos
Flere lønmodtagere er i dag stressede i forhold til for 10 år siden. Og flere end halvdelen af dem angiver, at det skyldes deres arbejdsliv. Det viser helt friske tal fra en undersøgelse, Beskæftigelsesministeriet har gennemført.
Stressundersøgelsen viser også, at kvinder oftere føler sig stressede, end mænd gør. En anden tendens er, at stress rammer mange flere yngre end ældre. Stress rammer ifølge undersøgelsen oftest kvindelige lønmodtagere uden børn i alderen 25 til 34 år, og den største stigning i antallet af stressramte er også i denne gruppe.
Det overrasker ikke adjunkt på CBS og forsker i stress Pernille Steen Pedersen. Hun fortæller til Jyllands-Posten, at det er misforstået, når stress opfattes som noget, individet alene skal klare. Stress skal løses i fællesskab, og her spiller arbejdspladsen en afgørende rolle, mener forskeren.
Modelfoto: Mostphotos
- Den her gruppe kvinder bliver særligt pressede af deres idé om andres forventninger til dem på arbejdet. Derfor er man først og fremmest nødt til at turde modstå det ideal og række ud til sin leder og sige: ”Jeg har lavet de her prioriteringer - er du enig i dem?”. Det handler om at få skabt klare rammer og forventninger, så man også kan forhandle med sine egne alt for høje idealer, siger Pernille Steen Pedersen til Jyllands-Posten.
Hvem har skylden for stress-epidemien?
Men kan vi overskue – og behandle – den stress-epidemi, som har fået stadig mere tag i danskerne? En undersøgelse fra HK og Arbejderbevægelsens Erhvervsråd viser, at arbejdsrelateret stress årligt koster det danske samfund 55 milliarder kroner. Så der er masser af både menneskelige og økonomiske grunde til at tage fat om nældens rod.
LÆS OGSÅ:TEMA: Stress er ikke din egen skyld
Der sker bare for lidt på det overordnede plan, mens politikere, arbejdsgivere og meningsmagere skændes om, hvem der har skylden for det stadigt dårligere psykiske arbejdsmiljø.
I mellemtiden læser vi overskrifter som ’Stress er en folkesygdom’, ’Halvdelen af stressramte taler ikke med deres leder’, ’Flere dør som følge af stress’, ’Arbejdsgivere bør gå mere op i at forebygge stress’, ’74 procent af danskere rammes af negativ stress’ og lignende nedslående udviklinger.
Arbejdsgiverne har et stort medansvar
- Der er ingen tvivl om, at forebyggelse af stress er langt at foretrække. Men vi ved også fra vores medlemmer, at de alt for tit ender nede i stress-grøften. Mere og mere arbejde ender med, at medarbejderne selv tager det lederskab, som mangler i mange uigennemskuelige opgaver, hvilket hurtigt fører til stress. Og når man først er blevet stresset, kan der være lang vej tilbage til jobbet. I den situation er det vigtigste, at man husker, at det er ens hjerne som har været udsat for en overbelastning. Derfor skal den også have ro til at komme sig, siger næstformanden i HK Stat, Ulla Moth-Lund Christensen.
LÆS OGSÅ: Stress koster årligt samfundet mere end en ny storebæltsbro
Næstformanden pointerer, at arbejdsgiverne – gennem ofte uklare krav og højt tempo på jobbet – har et stort medansvar for, at deres medarbejdere er kommet så langt ud, at de går ned med stress. Derfor har de i hendes øjne også både et ansvar for og en forpligtelse til, at medarbejderne sikres den tid, de skal bruge for at komme sig helt.
Næstformand i HK Stat Ulla Moth-Lund Christensen. Foto: Mikkel Østergaard
- Jeg bliver simpelthen så sur, når jeg hører om arbejdsgivere, der fyrer deres medarbejdere fem uger efter, de er vendt tilbage på arbejde igen oven på en stress-sygemelding. Det er ansvarsforflygtigelse ud over alle grænser, siger Ulla Moth-Lund Christensen.
Sådan reparerer du din stress-hjerne
Selv om der gøres beskæmmende lidt ved stress af beslutningstagerne og på arbejdspladserne, så kan du godt selv gøre noget, selv om det ikke fjerner selve problemet. Stress belaster din hjerne, så det bedste er selvfølgelig, at du stiller krav til din arbejdsplads, lytter til kollegerne og helt undgår at ende i en længerevarende stress-situation.
LÆS OGSÅ: For mange kompromiser giver moralsk stress
Men selv de bedst forberedte kan blive ramt af stress. Det sker, når uklare krav, for høj arbejdsbelastning og manglende lederskab koger sammen til en uigennemskuelig grød af opgaver, som sender dig hjem i sengen med prikker for øjnene. Så trænger både din krop og især hjernen til ro.
Langvarig stress får hjernen til at lukke ned og fungere på et lavere niveau end normalt. Så hjernen skal langsomt finde tilbage til normalen. Hvordan hjernen bedst får ro, giver forskerne gennem videnskab.dk os 5 gode råd til. Læs de 5 gode råd i den nedenstående boks.
Kom godt tilbage efter stress
- Prøv mindfulness – kontrollér din opmærksomhed
Mindfulness-meditation handler grundlæggende om at træne hjernens evne til at kontrollere opmærksomheden, så den ikke overbebyrdes af bekymringer og uro. - Løb en tur – ud af hovedet, ned i kroppen
Motion – fx en løbetur – giver ligesom meditation mulighed for at flytte opmærksomheden ned i kroppen og dermed væk fra tankerne. - Acceptér, at du kan mindre – det tager tid at komme sig
Det er vigtigt, at man accepterer, at hjernen bliver hurtigere træt og at være tålmodig med den. Presser man sig selv, kan det tage endnu længere tid at komme ovenpå igen. - Brug dine kræfter klogt – planlæg efter de friske timer
Planlæg din dag efter, hvornår du er mest frisk og klar i hovedet. Læg måske de sværeste opgaver først på dagen. Så kan hjernen slappe af sidst på eftermiddagen. - Husk små pauser – giv hjernen ’fri’ til genopbygning
Det allersidste råd handler om at indlægge små pauser i sin hverdag. Så får hjernen jævnligt ’fri’ for alle de indtryk, den konstant bombarderes med. Kig ud ad vinduet, eller sæt dig under et træ og fokusér på at trække vejret roligt.