Smalltalk er undervurderet. Det er vigtigt, at vi får øjnene op for værdien af de små uformelle snakke, mener samtaleforsker Birte Asmuss. Privatfoto
Når vi henter en kop kaffe, udveksler vi tit et par ord med dem, som vi lige møder. Det kan være om vejret, cykelturen til arbejdet eller om ferien med familien. Og på vej ned ad gangen siger du hej til en kollega og spørger ind til, om hun har haft en god weekend.
Smalltalk har et lidt dårligt ry som noget overfladisk snak. Det er faktisk ufortjent, for små samtaler som disse er den sociale lim på arbejdspladsen. De er vigtigere, end vi lige tror, påpeger Birte Asmuss, der er lektor ved Institut for Virksomhedsledelse på Aarhus Universitet.
LÆS OGSÅ: Fremtidens arbejdsliv: "Den nye generation er direkte og hurtig"
- Vi er jo egentlig gode til at smalltalke, for vi gør det hele tiden. Man kan jo fx ikke forestille sig at starte et arbejdsmøde med at snakke hardcore indhold. Som mennesker har vi et grundlæggende behov for at vise, at vi ser hinanden, respekterer hinanden og har en relation til hinanden. Smalltalk er jo det, der knytter os tættere sammen, siger hun.
Birte Asmuss er aktuel med bogen ’Smalltalk’, hvor hun beskriver, hvordan de små samtaler har en vigtig social funktion på jobbet.
Korte udvekslinger kan noget
Vi skal ifølge samtaleforskeren passe på med at konkludere, at smalltalk, som ikke fører til en dybere samtale, er dårlig. Korte udvekslinger har også en berettigelse, for det kan være vejen til en tættere relation. Blandt kollegerne vil der altid være nogle sociale konventioner, der er med til at bestemme, hvad man kan snakke om.
- Smalltalk er defineret ved, at det er lidt uforpligtende samtaler om emner, der ikke er særligt følsomme. Men man kan ikke pådutte den anden person, hvad den uformelle snak skal handle om. I samtalen skal man lytte og mærke efter, om vedkommende er villig til at komme ind på mere følsomme, sårbare eller politiske emner, eller hvad det nu kan være. Hvis I fra starten taler om følsomme emner, viser det, at I har en tryg relation, tilføjer Birte Asmuss.
LÆS OGSÅ: "De unge er vokset op i en højhastighedens tidsalder, og de lærer mig en masse"
Der skal ikke altid mange ord til. Smalltalk er meget mere end udveksling af ord. Når vi passerer forbi hinanden på gangen, kan et venligt blik og et lille smil også være en form for smalltalk.
Netværk og større indflydelse
Vi forbinder automatisk smalltalk med overfladisk snak, som vi ikke tillægger særlig meget værdi. Men de medarbejdere, der er gode til den uforpligtende samtale, er ifølge Birte Asmuss tit de medarbejdere, som er ret centrale i forhold til videndeling på arbejdspladsen. De har ofte rigtig meget viden om alle mulige aspekter i organisationen.
- De medarbejdere, der har et stort netværk, bliver tit centrale personer i organisationen. Vi ved, at den uformelle indflydelse, som man har på arbejdspladsen, i høj grad afhænger af ens netværk og evne til at relatere til andre personer i netværket. Så dér spiller smalltalk jo en enormt afgørende rolle, fremhæver hun.
Derfor er det ifølge forskeren vigtigt, at man ikke bare giver op med at smalltalke, fordi man er introvert, og at det derfor ikke falder naturligt for en.
Vi bliver mere effektive
Når vi åbner samtalen med en lille kommentar med nogen ved kaffemaskinen, som man ellers ikke ville få snakket med, kan det give ny inspiration. Og det kan have betydning for den måde, som vi løser vores arbejdsopgaver på. Vi kan ligefrem blive mere innovative og effektive i vores arbejde, når vi kender vores kolleger bedre.
LÆS OGSÅ: KAFFEPAUSEN: 4-dagesuge? Vi løber stærkt nok i forvejen
- Det har noget med tryghed at gøre. Når vi gennem smalltalk har opbygget et bånd til en kollega, føler vi os mere trygge i relationen med vedkommende. Det betyder, at vi kan være mere innovative, for vi tør komme med de lidt vilde og skøre idéer. På den måde bliver vi mere effektive, fordi vi tør vise hinanden nogle halvfærdige ting, frem for at alt først skal være helt korrekt og poleret, siger Birte Asmuss.
Smalltalk skaber lykke
Det er vigtigt at skabe plads til smalltalk, når vi indretter os på arbejdspladsen, mener forskeren. Skal der fx være en kaffemaskine i hver afdeling, eller vil det være bedre at have den et centralt sted, så medarbejdere med forskellige faglige baggrunde kan mødes. Ledelsen kan gøre smalltalk til en del af kulturen på arbejdspladsen ved fx at skrive det ind i personalepolitikken, at her hilser man på hinanden, selv om man ikke kender hinanden.
- Det, som man i forskningen kalder ’weak ties’ – altså svage forbindelser, skaber lykke. Og smalltalk er en sådan svag forbindelse. Et smil, når vi går forbi hinanden, er faktisk med til at bidrage til lykke. Selv om jeg ikke kender den kollega, der går forbi, så er det rart, at vedkommende lige kigger på mig og smiler. Når vi ved, at de korte udvekslinger i bund og grund fremmer lykke, så er det jo vigtigt at få gjort plads til det på arbejdspladsen, understreger hun.
Ny bog: Smalltalk