Ungdomskonsulent i HK Kommunal Manja Vang ønsker sig på ungdommens vegne et bedre og mere ægte fællesskab på danske arbejdspladser. Foto: Lars Pryds


Det kommer uvilkårligt til at rykke ved fremtidens arbejdsliv, når den nye generation Z om få år kommer til at dominere på det danske arbejdsmarked. De unge kræver bedre feedback, større fleksibilitet og et stærkere tværgående samarbejde med chefer og kolleger, når de træder ind på det danske arbejdsmarked.

Dansk Industri (DI) satser da også på at komme til at kende fremtidens ansatte. Derfor har arbejdsgiver- og erhvervsorganisation gennemført en større undersøgelse af de nye unge i job. Og under overskriften ’fremtidens arbejdslyst’ har DI for nylig afholdt en konference i København.

LÆS OGSÅ: TEMA: De nye unge 

- Den nye generation er direkte og hurtig. Vi skal have øje for de nye strømninger og forstå de unge. Det handler om en ny verden med mere feedback og fleksibilitet. For de skal fastholdes på en anden måde end tidligere generationer, sagde rådgivningsdirektør i DI Kinga Szabo Christensen som indledning til konferencen.

Det handler om ”nysgerrighed og velvillighed”

Generation Z er defineret ved at være unge mennesker født mellem 1995 og 2012, som netop i disse år kommer til at fylde op overalt på arbejdsmarkedet. Lige nu er det største antal unge nogensinde i Danmark i arbejde. Tal viser, at næsten halvdelen af de unge peger på mental sundhed som den sag, der betyder mest for dem, mens flere end halvdelen mener, at det sociale miljø er det vigtigste, når de søger job.

DI’s UNG2026-undersøgelse af generationen viser blandt andet, at 78 procent mellem 15 og 25 år vælger arbejdsplads ud fra, om det er i orden at begå fejl. Samtidig søger de unge tryghed i jobbet. Et trygt miljø er ifølge undersøgelsen afgørende for 76 procent af de unge, hvilket adskiller dem fra den generelle befolkning.

LÆS OGSÅ: De nye unge slår hovedet på arbejdslivet

- Vi tror på, at det vigtigste for at møde de yngre generationer på arbejdsmarkedet, handler om nysgerrighed, velvillighed og at man som virksomhed har mod på at bryde med ’plejer’. Det er vigtigt, at man lytter til medarbejderne og ikke kun går efter, hvad der ser godt ud på papiret. Det perspektiv havde vi selvfølgelig med til konferencen og fik mange gode snakke, udtalte formanden for HK Ungdom Kevin Vognstoft Kristensen efter DI-konferencen.

Der skal en ny kultur til

Ungdomskonsulent i HK Kommunal Manja Vang deltog også i konferencen, hvor hun blandt andet var på scenen sammen med et par andre repræsentanter for Generation Z. Hun opfordrer de nuværende generationer på arbejdsmarkedet til at tage godt imod de yngre generationer og deres kompetencer.

- Teknologisk set har vi unge et forspring på de fleste arbejdspladser. Men der opstår ofte konflikter, når en ældre medarbejder ikke kan finde ud af den teknik, organisationen gør brug af. På den måde skal lederen kunne gribe både Z’erne og de garvede, siger Manja Vang.

LÆS OGSÅ: Unge mistrives: "Vi accepterer ikke det samme som tidligere generationer"

Ungdomskonsulenten begyndte selv sit arbejdsliv under corona, hvor alle arbejdede hjemmefra. Så det var den rytme, hun lærte og tog til sig. Nu har mange glemt det. Og lederne vil pludselig igen have mere tilstedevær.

- Hjemmearbejde var vores kultur, og digitale møder blev normen. Der var tillid under ansvar. Vi lærte at gå på arbejde hjemmefra. Nu indfører man restriktioner af hensyn til dem, der ikke kan hjemmearbejde. Vi skal i stedet have opdyrket en kultur på jobbet, der tillader os at være personlige, ligeværdige og uformelle, siger Manja Vang.

Unge vil spørges og inddrages

- Vi skal sørge for, at der er indbyrdes tillid til kollegerne på jobbet. Og lederne skal kende deres medarbejdere godt nok til at kunne tilbyde fleksibilitet og mulighed for at have frihed under ansvar. Men det er et mudret billede, siger hun.

LÆS OGSÅ: "De unge er vokset op i en højhastighedens tidsalder, og de lærer mig en masse"

Inddragelse og et bedre og mere ægte fællesskab er i det hele taget vitalt for fagforeningerne, når de unge medlemmer skal fastholdes. Og det fungerer endnu ikke, mener ungdomskonsulenten.

- Mange unge melder sig ind i fagforeningerne. Men de fleste melder sig ud igen. Måske er problemet, at ingen spørger, om vi vil deltage i det faglige fællesskab. For til forskel fra tidligere, vil de unge spørges og inddrages på individuel basis. Vi har hørt, at alle regner med os, fordi ’vi kan det hele’. Og de unge vil gerne organiseres i et fællesskab, men vi vil bare gerne spørges, siger Manja Vang.