I 2024 fangede tolderne ved de danske grænser blandt andet 84 kilo kokain, næsten 1 ton hash samt over 20.000 ulovlige våben, oplyser Toldstyrelsen. I SVM-regeringens tid var Toldstyrelsen blandt de styrelser, der blev skåret mest ned på personalefronten med i alt 104 færre årsværk. Foto: Michael Drost.

Opgavebortfald var SVM-regeringens slagnummer, når det kom til at retfærdiggøre statens arbejdsprogram og massefyringerne af 640 medarbejdere i Skatteforvaltningen.

- Jeg sørger for, at sikre politisk opbakning til at beslutte, hvilke opgaver der ikke længere skal laves. Det er min klare ambition, at den lavere økonomiske ramme i videst muligt omfang modsvares af færre opgaver, sagde skatteminister Ane Halsboe Jørgensen (S) på et samråd i Folketingets skatteudvalg i januar.

Virkeligheden er dog den, at Toldstyrelsen er blevet over 100 årsværk fattigere, og er blandt de styrelser, der er blevet skåret mest ned på personale i SVM-regeringens tid, skriver Altinget.

Ifølge HK Stats fællestillidsrepræsentant i Toldstyrelsen, Dan Schytz, ligger der ikke færre, men flere opgaver og venter, alt imens der er færre ansatte til at løse dem:

- Vi er allerede skåret helt ind til benet. Tværtimod har vi behov for flere hænder for at kunne tage os af alle de opgaver, vi kigger ind i, fortæller han.

Noget tyder derfor på, at politikernes kugleramme med opgavebortfald og fyringer nok engang har forregnet sig. Som HK Stats medier tidligere på foråret beskrev, faldt et tiltag med at reducere åbningstiderne i toldekspeditionerne ved de danske grænser hurtigt til jorden og er indtil videre trukket tilbage, da lastbiler måtte vente i op til 6 timer ved ekspeditionen i den sønderjyske grænseby Padborg for at få fortoldet deres varer.

Politisk nedprioritering vil svække toldkontrollen

Tiltaget med at reducere åbningstiderne i toldekspeditionerne fremhævede skatteministeren på det føromtalte samråd ellers som et godt eksempel på et sted, hvor man kunne lave opgavebortfald til at opveje fyringerne.


- På de indre linjer forsøger vi at kvalificere de beslutninger, som bliver taget, så det kan skabe mest mulig værdi for styrelsen, når der er for få hænder til opgaverne, fortæller HK’ernes fællestillidsrepræsentant Dan Schytz. Foto: Pelle Håland Lindegaard.

Toldstyrelsen er skrumpet med i alt 104 fuldtidsansatte medarbejdere siden 2023. I samme periode er bevillingen til Toldstyrelsen også faldet, fremgår det af de sidste par års finanslove. Som følge af statens arbejdsprogram meldte Toldstyrelsen i efteråret ud, at 40 årsværk skulle afskediges.

Fællestillidsrepræsentant Dan Schytz har svært ved at se, hvor i styrelsen, der fremover kan laves opgavebortfald for at opveje de mange hænder.

- Vi har trimmet så meget i årenes løb, og nu kommer statens arbejdsprogram så på bagkanten. Jeg hæfter mig også ved det paradoksale i, at flere af vores nabolande har intensiveret toldkontrollen, imens vi bliver reduceret.

- Jeg kan godt frygte for, hvor højt toldkontrollen bliver prioriteret i fremtiden, med henblik på at der også venter en anden runde af statens arbejdsprogram og en flerårsaftale. Her ser det ud til, at Toldstyrelsen ikke har politikernes prioritet, og det vil jeg appellere kraftigt til, at man genovervejer nøje, lyder hans opfordring.

Formanden for landsklubben HK SKAT, Jacob Leth Halldorsson, kender ikke til, at der fra politisk side er peget på flere opgaver, som ikke længere skal løses til at modsvare den ensrettede trafik ud ad bagdøren.

- Nej, det har vi ikke hørt om, og jeg er heller ikke optimistisk i forhold til, at der er noget opgavebortfald at tage af. Lige nu forsøger man at flytte ressourcer derover, hvor der er mest pres på, men at skære kagen ud i flere stykker, gør ikke kagen større, fastslår han.

De leder ikke ’bare’ efter cigaretter

Personalereduktionen på over 100 årsværk lagt sammen med flere opgaver har ramt HK’ernes arbejdsmiljø, fortæller HK’ernes fællestillidsrepræsentant Dan Schytz:

- De løber stærkt. Det er ærekære og loyale medarbejdere, som gerne vil løse opgaverne, men presset bliver større og større, og det kører på pumperne. Jeg mærker, at der er en form for fagligt stress, hvor man oplever at være bagud. Det gør det svært at finde tid til kompetenceudvikling og at dykke ordentligt ned i sagerne.

Han undrer sig i det hele taget over politikernes prioritering af Toldstyrelsen:

- Jeg tror, det handler om, at de ikke kender til variationen og kompleksiteten i de opgaver, vi løser. Vi er det første ansigt, man møder, når man kører ind over en dansk grænse. Og så er der nok en opfattelse af, vi er dem, der ’bare’ tjekker, om man har for mange cigaretter med sig hjem over grænsen. Det gør vi også, men vi samarbejder også med politiet om at kontrollere for blandt andet smugling af narkotika, som er i stigning, samt våben og kopivarer i havne og lufthavne, siger han.

- Derudover laver vi også kontroller for andre myndigheder som eksempelvis Fødevarestyrelsen og Lægemiddelstyrelsen.

Fællestillidsrepræsentanten peger desuden på et ændret billede i de globale handels- og forbrugsmønstre, der underbygger behovet for flere ressourcer:

- Især nethandlen med varer fra tredjeverdenslande stiger. Det betyder, at vi højere grad skal forholde os til kopivarer og brud på ophavsrettigheder. Og samtidig skal vi også sørge for, at der helt generelt er en strøm af varer ind og ud af Danmark, fortæller han.

Toldkontrol er også sikkerhedspolitik

At opretholde dansk sikkerhedspolitik i praksis er en anden vigtig opgave, der i takt med krig i Europa har kastet en ressourcekrævende opgave af sig:


Formand for landsklubben HK SKAT Jacob Leth Halldorsson tror ikke, at der er udsigt til opgavebortfald i Toldstyrelsen. Foto: Nils Lund Pedersen.
- Siden invasionen af Ukraine er det Toldstyrelsen, der kontrollerer, om handelssanktionerne mod Rusland bliver overholdt fra dansk side, fortæller Dan Schytz.

 

De opgaver lander også på HK’ernes bord, og de har direkte tråde til de store geopolitiske dagsordener og dermed Danmarks sikkerhedspolitik, som ændrede karakter efter Ruslands invasion af Ukraine i februar 2022, uddyber Jacob Leth Halldorsson, formand for HK SKAT:

- Det indebærer blandt andet at føre kontrol med russernes såkaldte skyggeflåder. Det er skibe, der eksempelvis sejler under falsk flag for at dække over, at der bliver sejlet med sanktionsbelagt russisk olie. Det kræver både flere stærke administrative kræfter til at undersøge eksportdokumenter og toldere til den fysiske kontrol.

Sidste år registrerede Søfartsstyrelsen 292 skyggeflåder i danske farvande. Et andet aspekt i Toldstyrelsens opgave med at håndhæve handelssanktionerne går på at kontrollere, om eksporten til en række af Ruslands nabolande i virkeligheden ender i Rusland.

I hælene på Temu

Også en ny og omfattende toldreform fra EU vil afspejle sig i flere sagsbunker og kontrolopgaver til HK’erne, vurderer de to skatte-HK’ere.

- I det hele taget er der lagt op til, at Toldstyrelsen får en mere markant rolle. Hele EU's toldområde bliver lavet om. Alle reglerne skal implementeres i systemet, og det har stor betydning for Toldstyrelsen og antallet af ressourcer, da det er den største toldreform, siden toldunionen så dagens lys. Det har vi brug for flere ressourcer til at facilitere, fastslår fællestillidsrepræsentant Dan Schytz, som også er bestyrelsesmedlem i HK SKAT.

Én af de ting, den nye toldreform skal forsøge at råde bod på, er den populære, kinesiske handelsplatform Temu:

- Gennem længere tid har der været en toldproblematik med varer fra eksempelvis Temu, som er kommet i søgelyset for at angive forkerte priser for at undgå at betale told i EU, fortæller Jacob Leth Halldorsson.

Mere grænsekontrol kalder på flere hænder

Ifølge HK SKAT har EU også bedt Danmark om at skrue op for kontrollen af illegale varer, herunder våben og narkotika, der kommer ind over de danske grænser. Det kræver også flere hænder, siger Jacob Leth Halldorsson:

En af Temus finter foregår ved, at varer fra den samme ordre sendes i flere, små pakker for at holde sig under toldgrænsen i EU på 1.120 kroner. Derfor har EU i en ny toldreform, der træder i kraft 1. juli i år, afskaffet toldgrænsen og pålagt 22,50 kroner i told per vare fra tredjeverdenslande, der koster under 1.120 kroner.

- Ja, når der er indført grænsekontrol, så giver det flere opgaver til Toldstyrelsen. Det er EU, der bestemmer kontroltrykket, og når det kommer til kontrollen af illegale varer, har EU bedt Danmark om at skrue op, siger han og uddyber:

- I forhold til sikkerheden giver politikerne ofte indtryk af, at de gerne vil have politiet til at kontrollere for smugling af våben og narkotika ved grænsen, men nogle af de ting, som de gerne vil have politiet til, der er det, tolderne, der fanger det, så det er ikke kun en politiopgave at tage sig af den politisk bestemte grænsekontrol, fremhæver Jacob Leth Halldorsson, formand for landsklubben HK SKAT.

Putins naboer trodser sanktionerne

En finte for at omgå sanktioner foregår ved at bruge andre lande som mellemhandlere, som derefter sender varerne videre til Rusland. Sidste år afslørede DR, at den danske malerkoncern Flügger Farver eksporterede til Rusland via Estland, Kasakhstan, Aserbajdsjan og Kirgisistan. Topchefen og finansdirektøren er sigtet for sanktionsbrud.
Tilbage i henholdsvis 2022 og 2023 kunne Dagbladet Børsen og tænketanken Kraka løfte sløret for, at dansk eksport til Ruslands nabolande, som Georgien, Kasakhstan, Tadsjikistan og Armenien var steget markant efter krigens udbrud i 2022. Fra 2015-2023 var den danske vareeksport til disse lande vokset sig mellem 3 og 6 gange større.
- Der er et påfaldende sammenfald mellem en eksplosion i eksporten til disse lande og krigens start. Det kan ikke være et tilfælde. Det er så indlysende og så bekymrende, at det må føre til handling for både EU og de danske myndigheder, sagde Kraka-direktør, Peter Mogensen, til Finans.
Kraka tog dog det forbehold i analysen, at stigningerne ikke entydigt beviste, at der var tale om sanktionsbrud.
'Det er ikke muligt på baggrund af ovenstående tal at konkludere, hvorvidt dele af den danske eksport til disse lande udgør en overtrædelse af sanktionerne mod Rusland'.
'En alternativ forklaring kunne fx være, at sanktionerne gennem bl.a. det finansielle system har besværliggjort den direkte eksport til Rusland i en sådan grad, så lovlig eksport til Rusland også omdirigeres gennem tredjelande. Det kan også tænkes, at en del eksport til landene nær Rusland før gik gennem Rusland, men nu eksporteres direkte'.
'Men systematikken i den stigende eksport bør give anledning til den samme bekymring i Danmark, som lignende eksportmønstre har gjort i tilsvarende tilfælde i udlandet', skrev Kraka i sin analyse fra september 2023.
Analysen viste også, at EU-landendes eksport til Armenien, Kasakhstan og Georgien i snit blev fordoblet fra 2021 til udgangen af 2022. Toldstyrelsen var ligeledes ude at advare danske virksomheder om at være opmærksomme på efterspørgslen fra Ruslands naboer.