Unge mistrives: ”Vi accepterer ikke det samme som tidligere generationer”

De to unge HK-medlemmer, Ditte Delorang Roi (tv) og forperson for HK Ungdom Kevin Vognstoft Kristensen efterlyser større interesse på arbejdspladserne for, hvad de nye unge kan bidrage med. Privatfoto

En ny generation myldrer lige nu ud på arbejdspladserne. En generation, som bliver drillet med, at de konstant har næsen i mobiltelefonen. Men også den bedst uddannede generation på arbejdsmarkedet hidtil.

Det er en generation, der er vant til at stille spørgsmål og kræve svar. Samtidig er det også en generation, som er hårdt ramt af mistrivsel. Allerede nu viser statistikkerne, at denne gruppe unge i udtalt grad ender med stress-sygemeldinger på grund af mødet med det danske arbejdsmarked.

LÆS OGSÅ: De nye unge slår hovedet på arbejdslivet

Ifølge andre statistikker udgør denne Generation Z (født mellem 1995 og 2012) om fire år 58 procent af den danske arbejdsstyrke. Hvordan vil de ændre arbejdslivet, hvordan skal de ’gamle’ på arbejdsmarkedet tage imod dem, og hvordan undgår vi, at generationen går helt ned med stress?

”Vi har brug for fornyelse og oprør”

På mange arbejdspladser har ledere og ældre medarbejdere haft svært ved at ’håndtere’ de nye unge medarbejdere. Den nye generation kommer ikke på job bare for at sidde på en kontorstol og udfylde skemaer, der ikke giver mening for dem. Og de nye medarbejdere går ikke af vejen for at sætte spørgsmålstegn ved den måde, arbejdslivet udfolder sig på.

- Men har der egentlig været en ældre generation på arbejdsmarkedet, som synes, den unge generation er uproblematisk? Vi ’gamle’ har brug for fornyelse og oprør. Så det er enormt vigtigt, at vi favner dem – og ikke lader dem forlade jobbet i mistrivsel. Vi hører så meget om de sårbare unge. Men det er vel kun sårbart for dem, hvis de ikke bliver taget alvorligt og måske ’slår sig’ i første job, siger faglig konsulent ved HK Østjylland, Lotte Thue.

LÆS OGSÅ: TEMA: De nye unge 

Den faglige konsulent fortæller, at mistrivsel i jobbet blandt de unge ansatte er en meget aktuel problemstilling på arbejdspladser i HK Østjyllands område. Hun har hørt om udfordringerne fra tillidsrepræsentanterne og de erfarne kolleger. De generelle tal for stress blandt de yngste ansatte er da også eksploderet over de senere år.

- Det er enormt vigtigt at tage de nye ansatte alvorligt. Vi skal ikke pege fingre ad dem, for de skal ikke ’passe ind’. Vi skal i stedet finde ud af, hvordan vi får merværdi ud af det, de bringer med sig. Vi skal måske forsøge at hjælpe og møde dem, hvor de er. Vi skal træne noget indbyrdes forståelse. Og så skal vi være nysgerrige på dem og deres overvejelser, siger Lotte Thue.

”Der er en del kaostanker”

HK’s ’Karrieretelefonen’ er stedet, hvor HK-medlemmer ringer ind for at tale med en karrierevejleder, der kan hjælpe dem videre i arbejdslivet. De senere år er opkaldene fra unge, der bakser med trivslen i det nye job, vokset markant. Ifølge karriere- og uddannelsesvejleder i HK Mads Waidtløw handler opkaldene især om forventningspres og præstationspres.

- Der er en del kaostanker forbundet med samtaler med unge. De er lige færdige med uddannelse og er på vej i job. Det handler meget om ’har jeg valgt rigtigt’. En vigtig del af opstarten for de fleste unge handler om at være sikker i rækkefølgen ’uddannelse, job, løn og fremtid’. Men der er en knude i maven hos mange. En tvivl, vi skal tage alvorligt, siger Mads Waidtløw.

LÆS OGSÅ: Stress koster årligt samfundet mere end bygningen af en ny storebæltsbro

Han fortæller, at nye unge i arbejdslivet gerne ser, at de mange forskellige personlighedstyper på arbejdspladsen passer sammen, så alle føler sig tilpas. Men sådan er virkeligheden jo ikke, så de bliver frustrerede over miljøet på arbejdspladsen og kvaliteten af det sociale liv. Derfor handler samtaler for ham også meget om, at første job ikke er valgt ’for evigt’, men kan gøres om.

”Vi forlanger mere af jobbet”

Ditte Delorang Roi er en af de unge, der har slået sig på arbejdslivet. HK’eren er efter et år som sygemeldt med stress nu klar til at læse videre til administrationsbachelor. Hendes oplevelse af mødet med arbejdslivet har været følelsen af en dyb generationskløft, en hård retorik og manglende mulighed for at stille kritiske spørgsmål.

- Vi accepterer ikke det samme som tidligere generationer. Og vi forlanger mere af jobbet og fællesskabet. Det har vi lært gennem hele vores opvækst. Jeg har i detailbranchen haft chefer, der mener, at deres måde er den eneste rigtige. Men er den nu også det? Jeg mangler mulighed for kritisk at sige min mening, så vi sammen kan ’forhandle’ os frem til en bedre måde, siger Ditte Delorang Roi.

LÆS OGSÅ: Stress: Der findes ikke hurtige løsninger

Hun mener, at der er behov for forbedret kommunikation og feedback, men også en øget opmærksomhed på bedre on-boarding, hvor man lærer at forstå hinanden. Og måske en mentorordning, hvor man kan vende forskellige løsninger, så relationerne bedres og konflikter undgås.

- Problemet med mistrivsel og stress blandt de unge i arbejdslivet skal løses. Ellers bliver det et sørgeligt arbejdsmarked med mange tomme stole og en anstrengt produktion – for ikke at tale om et øget pres på behandlingssystemerne, siger Ditte Delorang Roi.

Det er ’okay at begå fejl’

Forpersonen i HK Ungdom, Kevin Vognstoft Kristensen, mener, der er mange årsager til, at unge oplever mistrivsel og stress. Han opfatter sig selv og sine jævnaldrende som beriget af en opvækst med feedback, støtte og indlevelse, men også ’en ungdom, der er kronisk online’ samtidig med, at generationen er udråbt som den, ’der skal redde verden’. Og i virkeligheden er unge nu i en verden, som de selv synes er ret forfærdelig.

- Jeg har venner, der har været nede med stress. De efterlyser mere snak om det, og de savner, at folk spørger ind til deres mistrivsel. Der er kommet mere opmærksomhed på stress, men kan man gå til sin leder med en udfordring som stress? Det ved mange i Generation Z ikke, om de tør gøre. I stedet poster de på sociale medier om succes og egne ambitioner, siger Kevin Vognstoft Kristensen.

LÆS OGSÅ: "De unge er vokset op i en højhastighedens tidsalder, og de lærer mig en masse"

Forpersonen mener, at unge med rette har egne høje forventninger. Men han mener også, at hans egen generation skal lære at lytte til andre og kigge ud af sin boble. For det er jo okay at begå fejl. Og i den første afgørende tid i jobbet skal unge have tillid og tryghed nok i sig selv til at lave fejl.

"Det er en stor styrke at gå højt op i ting"

- Man vil som ung og ny i job give det absolut bedste. Men måske skal vi som generation lære ikke at klø på med alt. Vi skal måske acceptere, at der er noget, jeg ikke behøver vide – og kvaliteten i løsningen behøver ikke være til topkarakter. Men nu er opgaven løst, for sådan gør vi her i virksomheden. På den måde beskytter vi os selv ved at tune ind på rytmen og forventningerne i jobbet.

LÆS OGSÅ: TEMA: Psykisk arbejdsmiljø på afveje

- Det er en stor styrke at gå højt op i ting og brænde for idéer og mulige løsninger. Det gør Generation Z. Og den styrke skal vi nok få brug for i nær fremtid – fx i arbejdet med faglige rettigheder og fællesskaberne. For nogle af os er der en fast overbevisning om, at vores fagforeninger skal være en central del af en bæredygtig og retfærdig samfundsopbygning. Så jeg håber også, fagbevægelsen finder løsninger, hvor de unge er vigtige deltagere, siger Kevin Vognstoft Kristensen.