Stress: Der findes ikke hurtige løsninger

Stresskonferencen 2024 blev afholdt i Cirkusbygningen i København. Foto: Michael Bech

Stedet er mest kendt for høj musik, ekstravagante kostumer, kulørte shows og et publikum, der er meget involveret i underholdningen. Det er publikum også i høj grad torsdag i Cirkusbygningen, hvor underholdningen er mere neddæmpet, mens der til gengæld er tryk på seriøsiteten.

LÆS OGSÅ: Ingen skal stå alene med stress

Den gamle bygning i midten af København er for en dag forvandlet til en stor faglig konference for et af tidens mest presserende problemer på arbejdsmarkedet. Der bliver nemlig taget hul på det psykiske arbejdsmiljø med fokus på de offentlige arbejdspladser og det stigende problem i det danske samfund med stress. Konferencen er arrangeret af Necto, Fonden Mental Sundhed og IDA Arbejdsmiljø.

”Arbejdet bygger os op som mennesker”

- Jeg er nok lidt uden for mit normale territorium, siger minister for udlændinge og integration Kaare Dybvad Bek (S), da han åbner Stresskonferencen 2024.

Den socialdemokratiske minister henviser til den heftige debat, der opstod i forbindelse med bogen ’Arbejdets land’, som Kaare Dybvad Bek udsendte i februar i år. I bogen var han kritisk over for dem blandt de ’de bredeste skuldre’, som går på deltid og stiger af det opskruede tempo på arbejdsmarkedet. Ministerens opråb om at tage fat, arbejde mere og løfte velfærdssamfundet i flok kolliderede med fortalerne for, at vi skal tage det stigende antal af stressramte alvorligt og skrue ned for tempoet.

LÆS OGSÅ: TEMA: Psykisk arbejdsmiljø på afveje

- Mit budskab var, at arbejdet er vigtigt og bygger os op som mennesker. Men jeg blev selv lidt stresset af den heftige debat efter bogen. For det skal give mening at arbejde, så vi må gøre mere for at skabe fleksible arbejdsliv. Og så skal de ansatte i det offentlige sørge for at holde fri, når de har fri. Mit ønske er, at vi når en position, hvor vi skal ønske at arbejde, men også fokuserer på de problemer, presset i arbejdslivet har medført, siger Kaare Dybvad Bek.

”Presset øges på de enkelte”

Ministeren får en hurtig reaktion allerede af den første oplægsholder på konferencen. Den prisvindende forskerSusanne Ekman, som er ph.d., antropolog og lektor på RUC, slår fast, at ’arbejde er en vigtig størrelse for os alle, men det er altså svært at gå hjem og holde fri i det offentlige’.

- Der er en udtalt tendens til, at de offentlige arbejdspladser optimerer ressourcerne mere, end det er muligt. Det fører til en masse løfter om forbedringer, men ender i menneskeligt mismod. Vi opsparer en ’giftig gæld’ på et arbejdsmarked, der er ude af trit med de løfter, vi får, siger Susanne Ekman og sammenligner situationen med den ’gearing’, der blev benyttet i den finansielle verden frem mod seneste kollaps og finanskrise.

LÆS OGSÅ: Regeringen vil fjerne 1.000 statslige arbejdspladser

- Systemet er kendetegnet ved konstante overbud og ’nye løsninger’ oven på de gamle, mens der er totalt fravær af de svære afvejninger, der fjerner byrder for den ansatte. Så presset øges på de enkelte medarbejdere, hvor mange dukker hovedet og arbejder bevidstløst videre frem mod en kronisk stress-situation, siger Susanne Ekman.

”Det er ikke ’spild’ at hvile”

Forskeren advarer mod de negative spiraler i et system, der ’løser’ problemer med arbejdsgange, funktioner og krav med nye arbejdsgange, funktioner og krav uden at fjerne de gamle. På den måde vurderer ingen, hvorfor de gamle metoder ikke virkede – og presset på medarbejderen øges støt. 

- Der findes ikke hurtige løsninger. De samlede krav bliver i stedet mere og mere urealistiske i arbejdsdagen. Vi ’leger’, at vi kan mere, end vi kan. Og alle løftebrud og uklare krav rammer de sårbare først. Det medfører mere brandslukning, flere stress-syge, nye opsigelser og derefter krav om øgede ressourcer. Så kører spiralen igen, siger Susanne Ekman.

Lektoren ved RUC vil i stedet have, at vi gør brug af sproget i klimadebatten. Her taler man om, at vi skal huske at værdsætte ’grobundens’ værdi – altså medarbejderne. Og så skal vi ikke længere gå så højt op i ’afgrødens’ værdi – resultatet, bundlinjen og profitten.

Stress koster 55 milliarder om året

- Løsningen er ikke flere produkter og ’muligheder’ i flere ’nye tiltag’. Vi skal i stedet gøre det modsatte. Vi skal lave reelle prioriteringer, der skal tales mere, der skal investeres i nye medarbejdere, og så er det ikke ’spild’ at hvile og tænke sig om. Hvad får vi for eksempel ved at miste noget? Måske ender det faktisk med mere stabilitet, aflastning, arbejdsro og drift, siger Susanne Ekman.

Et væld af undersøgelser i løbet af årets første fem måneder har vist, at arbejdsstyrken i Danmark reagerer på det øgede arbejdspres. Undersøgelserne viser, at antallet af stressramte er stigende, men de viser også, at arbejdsgiverne hvert år taber milliarder af kroner på den manglende produktion fra de sygemeldte.

LÆS OGSÅ:Stress koster årligt samfundet mere end bygningen af en ny storebæltsbro

En anden undersøgelse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) og HK dokumenterer, at stress hvert år påfører det danske samfund et samlet velstandstab på knap 55 milliarder kroner.

’Gør ikke noget, du ikke selv ville udsættes for’

En af de nyere tendenser, som er med til at øge stress i det daglige, er den voksende tendens til overvågning på arbejdspladsen. Ifølge seniorforsker ved Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, NFA, Jeppe Z. N. Ajslev giver den nye teknologi anledning til, at virksomheder bør stille sig selv en række etiske spørgsmål til beskyttelse af medarbejderne, før overvågning indføres. - Som udgangspunkt bør arbejdsgiveren agere efter princippet ’gør ikke noget, du ikke selv ville udsættes for’.

LÆS OGSÅ:DA: Det offentlige skal forbedre ansattes sundhed

Man skal grundlæggende tænke ud fra etiske principper, før man indfører overvågning af medarbejderne, men det er en voksende praksis. Vi håber virkelig på mere konkret lovgivning på området, siger Jeppe Z. N. Ajslev.

For der er ifølge forskeren en del udfordringer ved de nye teknologier. De gør for det første i de fleste tilfælde ledelsen usynlig, så relationerne mellem leder og medarbejder helt forsvinder.

Vi skal passe på magtforholdet

- Det fører til stress og kalder klart på etiske refleksioner. Hvad er egentlig formålet, hvem berøres, og hvordan ændrer det for eksempel på magtforholdet mellem ansatte og ledere? Vi bør se på, hvordan vi høster de positive gevinster og undgår de negative følger. Der er en ureguleret appetit på teknologi, og den skal reguleres. Teknologi skal kun kunne bruges i de rammer, vi alle står for og bag, siger Jeppe Z. N. Ajslev.

Det samme synspunkt lufter Grit Munk, digitaliseringspolitisk chef i IDA. Hun har i lang tid nøje fulgt udviklingen i overvågning på arbejdspladserne og sidder til daglig ’med hovedet nede i en tsunami af nye systemer med kunstig intelligens’, som hun udtrykker det.

LÆS OGSÅ: TEMA: Den gode, den onde og den grusomme algoritme

- Vi må ikke ende med ’fuldautomatiske beslutninger’ på de offentlige arbejdspladser. Men risikoen er der, hvis vi ikke alle får en dialog om, hvad vi egentlig ønsker. Så pas på! Stå imod AI, hvis det sniges ind ad bagdøren og husk GDPR-reglerne, som kan beskytte mennesket midt i alt det digitale. Vi må grundlæggende opfordre arbejdsgiverne til at tænke i tillid – ikke kontrol, siger Grit Munk.

”Hvilken type ledelse ønsker vi egentlig?”

I Danmark har Microsoft-systemet Viva på mange arbejdspladser maset sig ind med overvågning af din digitale adfærd i løbet af dagen. Og en undersøgelse fra HK, IDA og ADD fra 2023 viser, at 79 procent af danske ledere bruger medarbejderdata i deres ledelsespraksis. 52 procent af danske ledere ser ifølge samme undersøgelse samtidig en risiko for, at indsamling af data skader forholdet til deres medarbejdere.

Hos amerikanske ESW Capital tager et system snapshots af medarbejdernes skærm og ansigter hvert 10. minut, når de arbejder hjemme. Et engelsk forsikringsselskab giver medarbejderne bonus, hvis deres søvntracker viser, at de får søvn nok. Og med programmet ’Sneek’, kan engelske chefer tænde kameraet på medarbejdernes pc for at tjekke, om de laver noget.

- Hvilken type ledelse ønsker vi egentlig? Der skal også være plads til privatliv på arbejdspladsen. En undersøgelse fra Dataetisk råd viser da også, at tab af privatliv er både ydmygende, stressende og kan gøre folk sårbare. Det ønsker vi vel ikke. Så lad os få gang i mere dialog mellem ledere og medarbejdere, siger Grit Munk.