Mobbende medarbejder styrer kontoret
Når Pernille åbner døren til sit arbejde, afgøres det, om hun får en forfærdelig eller en god dag. Hun har det fysisk dårligt ved udsigten til at skulle på arbejde, men chefen gør ikke noget ved mobningen.
Af Michael Bech
Den 37-årige HK’er Pernille har en kollega, som ikke er særlig sød. Faktisk holder kollegaen flere medarbejdere på pinebænken gennem et uberegneligt mobberegime på arbejdspladsen.
-Hun har selv haft det svært, men lader det nu gå ud over andre. Og det seneste halve år er det gået ud over mig. Flere andre har været udsat for hendes uberegnelige humør og vrede før mig, så det lader til, at hun udvælger et offer ad gangen, siger Pernille.
Kvinden har som receptionist en stor uformel magt i administrationen på Pernilles arbejdsplads – og den bruger hun til at holde folk i frygt.
- Det seneste halve års vilkårlige mobning har for mig betydet, at jeg ikke kan sove om aftenen. Jeg ligger og tænker alle mulige situationer igennem og har det fysisk dårligt ved udsigten til, at jeg skal på arbejde næste dag.
For Pernilles dag måles og vejes i det øjeblik, hvor hun går ind ad døren og møder receptionisten bag skranken.
- Det er nøjagtigt det øjeblik, der afgør, om jeg får en god dag eller en forfærdelig dag. Hvis receptionisten hilser på mig, bliver det en god dag, men når hun ignorerer mig og kigger væk, så skal jeg forberede mig på psykisk terror fra hende.
En skjult magtdemonstration
Udover, at receptionisten behandler Pernille og andre som luft og ikke hilser, så foregår hendes mobning fx ved, at hun sender telefoner og beskeder ind til Pernille, som den 37-årige ikke skal have, og så klager hun til chefen over ’problemer’ med Pernille. Andre gange kan den centralt placerede receptionist helt afvise at hjælpe sit offer ved fx ikke at tildele hende en p-plads eller give adgang til arkivrummet.
- Det er som en skjult magtdemonstration, hvor hun viser sin kontrol ved at overbelaste mig. Jeg går på de dårlige dage rundt med en klump i halsen og en kvælende fornemmelse, mens mine tanker kredser negativt omkring den usynlige konfrontation med hende. For jeg har slet ikke mod til at tage den direkte konfrontation med hende. Jeg frygter, at det skal vise sig, at hun virkelig hader mig – og at det vil gøre arbejdsdagene endnu værre.
For et par år siden var der meget dårligt arbejdsmiljø psykisk. Kolleger i teamet kunne ikke sammen, og ledelsen gjorde ikke noget. Via opsigelser og naturlig afgang er der nu et fantastisk kollegaskab, og ledelsen tager ansvar. Det er dejligt at glæde sig til at komme på arbejde igen.
Citat fra HK Stat-medlem i undersøgelse om psykisk arbejdsmiljø
Pernille fandt for nylig ud af, at en anden medarbejder gennem to år var mobberens foretrukne mål. Medarbejderen blev mentalt skubbet til det yderste og var sygemeldt med stress, men nu har hun i et stykke tid være i ’venne-zonen’, som hun kalder det. Dér vil hun gerne forblive, så hun tør ikke fortælle andre om sine oplevelser med receptionisten.
- Jeg tænker ofte på, om det bare er mig, der er nærtagende. For nogle dage er hun sød, glad og snakkesalig. Men næste dag kan hun igen være iskold og afvisende, siger Pernille.
Chefen reagerer ikke
Den 37-årige kontorfunktionær er gået til sin chef med problemet, men han vil ikke reagere, selv om han kender til problemet med receptionisten.
- Han fortalte mig, at han helst ville have, at jeg løste det ved at gå på listefødder over for hende. Den samme besked har nogle af de andre ramte fået. Chefen ved simpelthen ikke, hvordan han skal agere, så han vælger at tie.
Pernille har også taget fat på sin TR. Og alle siger sådan set, at der skal gøres noget ved den uholdbare situation. Men ingen gør noget.
- Det kammede over for mig, da jeg for et par måneder siden i frustration råbte ad chefen og kaldte ham konfliktsky. Jeg gik grædende hjem fra arbejde lige efter, mens chefen gik ind på sit kontor, og et par kolleger hjalp mig.
Pernille er derfor nu begyndt at søge væk fra en stilling, hun ellers holdt af. Og HK’eren bad om frivillig fratrædelse i forbindelse med en fyringsrunde på arbejdspladsen. Men chefen ville gerne beholde hende, så Pernille fik afslag.
- Jeg tror egentlig ikke, receptionistens opførsel bunder i ondskab. Måske ved hun slet ikke, hvorfor hun gør det. Men for mig fylder det virkelig meget. Ofte kan hun være et sødt menneske, men hun skifter uden varsel i humør og opførsel – og det går ud over andre.
- Hvad gør jeg forkert?
Chefen betoner, at han gerne vil bringe arbejdsglæden tilbage for Pernille. Hans umiddelbare løsning er at give mobbeofferet lov til at arbejde hjemmefra en dag om ugen, så hun undgår mødet med receptionisten.
- Mobningen har også påvirket mig på hjemmefronten, hvor jeg er sur og ked af det hele tiden. Det bliver uholdbart i længden, når jeg ikke en gang kan være glad sammen med min mand. Og jeg forstår det ikke.
Pernille føler det som om, filmen knækker for hende under presset, de mange tanker og den uretfærdige behandling.
- For hvad gør jeg forkert – og hvorfor skal jeg overhovedet være nødt til at tænke sådan? Det er nyt for mig at have det problem. Det påvirker mig vildt, at folk ikke kan lide mig, når jeg ellers altid har været et positivt menneske.
HK-medlemmet i artiklen hedder ikke Pernille, men har betinget sig anonymitet. Hendes navn og arbejdsplads er redaktionen bekendt.