For at komme den ødelæggende stress til livs er det nødvendigt, at medarbejdere og ledere genfinder meningen i jobbet, mener eksperter. Foto Mostphotos
Sammenligningen er umulig. Og så alligevel ikke. For det handler om prioriteringer, værdien af det enkelte menneske i det danske samfund og opbygningen af et arbejdsmarked, hvor stress ikke må lægge folk ned.
For det er rent faktisk sådan, at den årlige omkostning for den danske stat ved følgerne af stress-sygemeldinger er oppe på svimlende 55 milliarder kroner. Det er langt mere, end det vil koste af bygge en ny storebæltsbro. Vi skal ikke umiddelbart bruge en ny storebæltsbro. Men vi skal bruge arbejdskraften fra danskerne uden at gøre vold på deres velbefindende.
LÆS OGSÅ: TEMA: Stress er ikke din egen skyld
Den ny undersøgelse og analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd og HK baseret på svar fra 38.000 danske lønmodtagere viser, at arbejdsrelateret stress hvert år sænker det effektive arbejdsudbud med 55.600 ansatte på fuld tid. Blandt dem gælder det, at 22.600 fuldtidsansatte rammes af reelt sygefravær, mens skader som følge af stress samtidig medfører, at stressede medarbejdere i gennemsnit arbejder seks timer mindre om måneden et helt år efter en stress-sygdom.
”Et wakeupcall”
Det kan vi ikke være stolte af. Og det er skader på medmennesker, som ikke er synlige for os andre. Vi kan være stolte af bygningen af Storebæltsbroen, som er et meget synligt symbol på en menneskelig bedrift. Da broen endelig forbandt Sjælland og Fyn ved færdiggørelsen i 1998, havde byggeriet taget 10 år og kostet 21,4 milliarder kroner at bygge.
I nutidskroner ville Danmark kunne bygge en ny storebæltsbro for anslået 40 milliarder kroner, mens det altså bare på ét år koster samfundet 55 milliarder, at vi ikke løser problemet med stress hos danskerne på et presset arbejdsmarked.
LÆS OGSÅ: TEMA: Psykisk arbejdsmiljø på afveje
- De her tal er et wakeupcall, siger Pernille Steen Pedersen, stressforsker på Copenhagen Business School, til TV 2.
Hun mener, det er på høje tid, at vi i Danmark stopper op og kigger kritisk på den måde, som vi har indrettet vores arbejdskultur på. Det samme mener ekspert i psykisk arbejdsmiljø Malene Friis Andersen. Hun slår til lyd for, at mange lønmodtagere ikke har nok indflydelse på, hvordan forandringer på jobbet påvirker deres opgaver:
- Tiden er inde til at kigge på, hvordan vi organiserer vores arbejdsopgaver. I det mere nære handler det også om at få øje på, hvad man længes efter at have indflydelse på. Det kunne fx være, hvordan vi forstår vores snitflader mod de andre afdelinger, og hvor meget tid man skal bruge på hvilke opgaver. Vi kan starte med at spørge os selv, hvilket menneskesyn vi egentlig har bygget vores arbejdsplads på, siger Malene Friis Andersen til HK Statbladet.
”Ledere skal få medarbejdere til at lykkes og trives”
Analysen baseret på den nye stress-undersøgelse viser, at det lavere effektive arbejdsudbud som følge af stress hvert år medfører, at samfundet går glip af 7,5 milliarder kroner i tabte skatteindtægter. Hvis arbejdsrelateret stress til gengæld bliver nedbragt med 20 procent, vil det hvert år øge velstanden i samfundet med næsten 11 milliarder kroner og hæve det effektive arbejdsudbud med over 11.100 fuldtidspersoner.
LÆS OGSÅ: Arbejdslivet kunne være så godt
En fortsat accept af stress-sygemeldinger og de deraf følgende spildte milliarder i samfundet er selvfølgelig ikke en mulighed, mener arbejdsmiljøkonsulent i HK Stat, Betina Halbech. Men hun giver udtryk for, at problemet også på de statslige arbejdspladser eksisterer, så længe arbejdsgivere og politikere ikke stiller sig forrest for at gennemføre markante forandringer:
- En del af nøglen til at reducere stress på statens arbejdspladser er, at lederne ser det som den vigtigste kerne i ledelsesopgaven at få deres medarbejdere til at lykkes og trives, siger arbejdsmiljøkonsulenten.
LÆS OGSÅ: Råd og støtte: Tilbage efter stress
- Lederne skal bedrive ledelse, hvor faktorer som blandt andet høj grad af anerkendelse, medarbejderindflydelse, klare og passende krav i forhold til ressourcer, løbende information, støtte og feedback karakteriserer arbejdet og dermed arbejdsmiljøet. Alt for mange ledere presses i dag af at skulle løse faglige og strategiske opgaver. Og de har i mange tilfælde ikke den nødvendige tid til at koncentrere sig om at lede deres medarbejdere, siger Betina Halbech.