- Det er jo også indflydelse at kunne sige nej i nogle sammenhænge, for så siger man jo ja til noget andet, fx at gå i dybden med en opgave, være grundig og levere et højt serviceniveau, siger psykolog Malene Friis Andersen. Foto: Büro Jantzen.
Når vi har indflydelse på jobbet, løser vi opgaverne bedre, vi oplever at høre til, og vi får en positiv selvforståelse. Virkeligheden er bare en anden ude på arbejdspladserne. Indflydelsen og mennesket bliver udhulet stykke for stykke og erstattes af målstyring, standardisering og kontrol, lyder advarslen fra ph.d., psykolog og forfatter Malene Friis Andersen.
- Vores arbejdsliv risikerer at køre af sporet. Vi har lagt skinnerne i en forkert retning, hvis vi gerne vil løse grundproblemer med stress, resignation og oplevelsen af at miste fagligheden, konkluderer hun på baggrund af sine egne forskningsundersøgelser.
Efterladt i en vanskelig situation
Det kan godt være, at man selv kan bestemme hvilke opgaver, man skal skynde sig med lige nu. Men mange har ifølge Malene Friis Andersen ikke nok indflydelse på, hvordan store forandringer som fx sammenlægninger af funktioner og afdelinger skal påvirke deres opgaver.
- Når vi ytrer bekymring om, at det ikke kan lade sig gøre at løse alle de her ekstra nye arbejdsopgaver, nytter det ofte ikke noget, for svaret lyder typisk: ’Forvent ikke, at det bliver anderledes, så lad være med at være så grundig.’ Og så er det jo, vi bliver efterladt i en vanskelig situation, når vi ved, at det har negative konsekvenser for dem, vi samarbejder med eller servicerer, siger Malene Friis Andersen.
Malene Friis Andersen er forfatter til bogen Det kunne være så godt - på jagt efter indflydelse og det menneskelige i arbejdslivet udgivet på Dansk Psykologisk Forlag.
Ifølge forskeren reagerer nogle medarbejdere med den klassiske stressreaktion, mens andre resignerer og ikke leverer mere end lige præcis det, man bliver målt på. Man tager et panser på og udvikler en form for kynisme. Det er hverken holdbart for arbejdspladsen eller sundt for os, at vi i højere grad bliver nødt til at lægge låg på vores engagement. Eller man insisterer på at løse arbejdsopgaverne med den faglighed, som man kan stå inde for. Man springer pauser over og sætter tempoet og arbejdstiden op i det skjulte. Denne form for skyggearbejde, som Malene Friis Andersen beskriver, er ikke noget, man deler med sin leder eller sine kolleger.
- Vi kan ikke forvente, at medarbejderne bliver ved med at forsøge at generobre noget af den tabte indflydelse gennem fx skyggearbejde. Når de stopper, forsvinder den lim, der får tingene i organisationen til at hænge sammen. Og det opdager vi måske for sent, fremhæver hun.
Arbejdspres forhindrer os i at være hjælpsomme
Arbejdspres ødelægger betingelserne for, at vi kan være de mennesker, som vi gerne vil være, påpeger Malene Friis Andersen. For administrative medarbejdere er de centrale værdier at være samarbejdssøgende, hjælpsom og sørge for, at tingene glider. Men arbejdspresset forhindrer dem i at gøre det, som de godt kan se, at kollegerne har brug for.
- Det er en meget utilfredsstillende, at man ikke kan være det menneske, som man egentlig er og har lyst til at være. Man føler, at man mister sin faglighed, for rammerne og ressourcerne understøtter ikke, at man bruger sin faglighed på en relevant og nyttig måde, understreger hun.
Genfind de meningsfulde arbejdsfællesskaber
Arbejdslivet behøver ikke at være sådan. Det er faktisk mere lige til, end vi tror, at skabe de forandringer, der er nødvendige for at genfinde meningsfulde arbejdsfællesskaber, mener Malene Friis Andersen. Et sted at starte er, at medarbejdere og ledere i fællesskab tager nogle samtaler om, hvor mange opgaver det egentligt er muligt at løse med de ressourcer, der er til rådighed. Og om, hvordan arbejdet igen kan give mening.
- Tiden er inde til at kigge på, hvordan vi organiserer vores arbejdsopgaver. I det mere nære handler det også om at få øje på, hvad man længes efter at have indflydelse på. Det kunne fx være, hvordan vi forstår vores snitflader mod de andre afdelinger, og hvor meget tid man skal bruge på hvilke opgaver. Vi kan starte med at spørge os selv, hvilket menneskesyn vi egentlig har bygget vores arbejdsplads på, pointerer Malene Friis Andersen.