SAMMEN OM STRESS. Sådan ser et dansk arbejdsmarked ud uden stress - lutter lyserøde hjerter. Foto: Keld Navntoft
Hvordan åbnes en konferencedag? Helt klassisk så samles de ilende deltagere fem minutter før kick-off ved deres tildelte borde foran et hurtigt rundstykke med ost og en kop kaffe. Men når konferencen handler om stress, er det måske en idé at lade ankomsten foregå lidt mindre hektisk.
I Fredericias store messehaller ankommer deltagerne til HK-konferencen ’Sammen mod stress’ sindigt glidende til et morgenmadstidspunkt en time før stresskonferencen. HK’erne går i fred og ro ind i et større street food-område, hvor de finder sig en rustik bolle og en skarp lille juice. Nå, ja – selvfølgelig også en kop kaffe. Men alt foregår med en stille mumlen og i adstadigt tempo.
Der er masser af stande med materiale om psykisk arbejdsmiljø og kampen mod stress. Men der er klart flest HK’ere i kø ved JobBørs-standen. Hvorfor mon det?
- Vi tager det som et signal om, at medlemmerne er i gang med at orientere sig om et eventuelt jobskifte. Der er behov for vikarer i JobBørs, og når man måske er blevet stressramt eller rammes af øget arbejdspres, så er det for det meste ikke den samme arbejdsplads, man vil fortsætte på. Dér kommer vi ind med nogle gode værktøjer til at komme videre, siger Nermina Becic Frank, der er jobkonsulent i HK’s A-kasse.
17.000 danskere stresssygemeldt
De 1.100 tillidsvalgte deltagere går videre ind i en endnu større hal, hvor farvede balloner ved bordene angiver, om det er TR fra HK Stat, HK Privat, HK Kommunal eller HK Handel, der sidder ved bordet. Det handler dog ikke om at fordele ansvaret på forskellige sektorer – det handler om den fælles kamp mod en af arbejdslivets allerværste svøber.
LÆS OGSÅ: TEMA: Stress er ikke din egen skyld
En ny Epinion-undersøgelse, foretaget for HK, viser, at tre ud af fire HK’ere det seneste år har følt sig stressede på jobbet. Så der er masser af gode grunde til at gøre noget ved problemet. 17.000 danskere er sygemeldt fra arbejde på grund af dårligt psykisk arbejdsmiljø eller stress. Og det er kun dem, man kender til. For mørketallet af ansatte, der arbejder videre med stress i krop og sind, er mange gange større.
- Det er den stress, der påvirker os fysisk. Har betydning for nattesøvnen. Hovedpinen. De klamme håndflader og pludselige, angstlignende symptomer. Den dårlige, altædende og invaliderende stress, siger formand for HK, Anja C. Jensen i åbningstalen.
TR og laborant Lotte Frederiksen fortalte om en fuldstændig stress-nedbrudt kollega, som det lykkedes at få tilbage på arbejde. Foto: Keld Navntoft
”Han kunne ikke være i sit liv”
Et spørgsmål, der dukker op på mobilen, til de 1.100 tillidsvalgte i salen lyder, ’hvad får vi uden stress?’. Storskærmen viser i en ordsky, at flest har skrevet, at vi uden stress får ’arbejdsglæde’, livsglæde’ og ’overskud’.
- Nogle arbejdsgivere har slet ikke forstået det kæmpe ansvar og den forpligtelse, de står med. Ansvaret for at forebygge. Ansvaret for at skabe et sundt og sikkert arbejdsmiljø – også psykisk. Og ansvaret for at tage hånd om den kollega, som står stresset og sårbar på deres kontor, siger Anja C. Jensen.
LÆS OGSÅ: Stress er en kollektiv udfordring
HK’er og laborant Lotte Frederiksen fra Aarhus Universitet i Roskilde stod nøjagtig i den situation, da hun som TR skulle tage sig af en nedbrudt kollega, som arbejdsgiverne ikke havde fået øje på:
- ’Jens’ var så syg af stress, at han ikke kunne være i sit liv. Og han stivnede, da han skulle møde seks personer i et møde, hvor hans situation skulle behandles. Det endte med, at jeg blev den, der prøvede at støtte Jens i en langsommelig tilbagevenden til arbejdslivet. Det overbeviste mig om, at vi alle skal kigge efter signalerne og sørge for at hjælpe og gribe de stressramte, siger Lotte Frederiksen.
Brug for en kulturændring
I en mobilbåret afstemning i salen skal deltagerne forholde sig til forskellige udsagn om det voksende antal stressramte på danske arbejdspladser. Den klare ’vinder’ blandt udsagnene med 86 procent af stemmerne bliver: ”Ingen må blive syge af at gå på job”.
Den livlige debat ved de mange borde med tillidsvalgte i salen understøtter udsagnet. Men mange giver også udtryk for, at kulturen ikke er på plads endnu – og arbejdsgiverne er ofte ikke i stand til at se problemet:
- Forventningerne fra arbejdsgiverne er helt klart, at der ikke er særlig mange, der rammes af stress, siger en deltager.
LÆS OGSÅ: Sygemeldt med stress: Meningsløse ændringer væltede mig
- Vi fanger ikke alle symptomer og stressramte hos os. Vi er nødt til at ændre til en kultur, der med ledelsen i ryggen siger stop, når presset er for stort, siger en anden.
”Vi ser kun toppen af isbjerget”
- Vi oplever, at bare antydningen af dårligt arbejdsmiljø og stress bliver mistænkeliggjort. Reaktionen fra vores ledere er typisk, at der bare er tale om en almindelig sygeperiode, eller ’hun har vist bare for meget om ørerne derhjemme’. Så vi ender med kun at se toppen af isbjerget, siger en ansat ved en statslig arbejdsplads.
Andre i salen prøver at forstå ledelsens reaktion, og mener, at ’den gode ledelse vil sende de stressramte hjem og komme til hægterne, men det kræver et større overskud hos lederne, end de har’.
Afstemninger blandt deltagerne blev foretaget via mobilen og en QR-kode på en skærm. Foto: Keld Navntoft
"Det hjælper at række ud"
Nogle af deltagerne pointerer også, at man som lønmodtager nogle gange er så afhængig af sin lønindtægt, at man hellere gemmer på sine problemer frem for at stå frem med en stresssygemelding.
AMR Pia Bundgaard Olesen, som er indkøber hos Alfa Lawal, har været involveret i flere sager med dårligt arbejdsmiljø. Hendes tilgang er at opbygge tillidsrelationer til både kolleger og ledelse, mens alt går godt på arbejdspladsen. Det gør det nemmere at komme med problemer – og få dem løst – på et senere tidspunkt.
LÆS OGSÅ: Arbejdsmiljø er det, der er under overfladen
- Jeg mødte respekt, da jeg kom med kollegernes problemer til HR. Og nu er der gang i en proces i afdelingen. Men det er en svær og følsom proces. Det hjælper at række ud og bede om hjælp. Vi skal turde behandle folk forskelligt for at blive behandlet ens, siger Pia Bundgaard Olesen.
”… ellers falder hammeren”
Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) følger op på hendes oplæg ved at slå fast, at kampen mod et usundt arbejdsmiljø ”skal kæmpes hver evig eneste dag”. Hvor man ”før havde fri, når man stemplede ud, er arbejdsdagen nu blevet flydende”.
- Vi ved, at psykiske belastninger kan påvirke helbredet negativt. Det er ikke kun et fagligt problem, men også et politisk og samfundsmæssigt problem. Stress må aldrig blive et vilkår i et arbejdsliv, så vi skal forebygge på jobbet. Arbejdsgiverne skal sikre trygge rammer for de ansatte, og virksomhederne skal tage det alvorligt, for ellers falder hammeren – og den falder stadigt tungere, siger Peter Hummelgaard.
LÆS OGSÅ: Hver tredje HK'er arbejder i et for højt tempo
- Ingen af os er uovervindelige, og stress er ikke et svaghedstegn, så man er hverken en dårlig medarbejder eller leder, hvis man rammes af stress. I skal vide, at jeg er stærkt optaget af at sikre et solidt psykisk arbejdsmiljø for alle, siger ministeren, som sammen med arbejdsmarkedets parter har igangsat et samarbejde for at sætte fokus på det psykiske arbejdsmiljø.
”Hvad giver os stress?”
Bolden bliver hos politikerne, da HK’s næstformand Mads Samsing søger støtte til HK’s forslag om en national handlingsplan for stress.
- Vi står med et enormt samfundsproblem. Ingen skal blive syge af at gå på arbejde. Samtidig er det en rigtig dårlig forretning for Danmark med de mange stresssyge. Det koster anslået 80 milliarder kroner hvert år i tab for samfundet. Derfor foreslår vi i vores plan, at personaleledere skal have meget bedre viden om arbejdsmiljø og stress. En uddannelse af lederne skal derfor være et krav, siger Mads Samsing.
Dagen blev mellem oplæggene fyldt op med dialog og gruppearbejde ved bordene. Foto: Keld Navntoft
Det krav støtter næstformand for FH, Morten Skov, som mener, at ”mange ledere ikke forstår, hvordan de skal arbejde med stress”. En tvungen uddannelse giver derfor mening for ham. Det gør den til gengæld ikke for arbejdsmiljøordfører for Venstre, Anne Honoré Østergaard:
- Hvad giver os stress? Det er ikke kun arbejdsgiverne. Det er også måden, vi lever på, vores børn og vores digitale liv. Og hvis din leder er en idiot, kan du ikke klare det med et kursus, selv om jeg er med på, at meget stress opstår på arbejdspladser, siger Anne Honoré Østergaard.
”Vi skal huske at gå på to ben”
Endnu en afstemning blandt deltagerne viser, at 16 procent af de tillidsvalgte slet ikke mener, deres leder på jobbet er ’klædt på til at forebygge og håndtere stress’. 40 procent mener, at lederen kun i ’mindre grad’ magter opgaven, mens kun 4 procent giver udtryk for, at lederen ’i høj grad’ er klædt på til det.
LÆS OGSÅ: Dokumenteret: Dårligt arbejdsmiljø gør ansatte mere syge
Arbejdsmiljøordfører for Enhedslisten, Christian Juhl, mener, at en uddannelse i arbejdsmiljø og stress kan gøre noget ved de mange ukvalificerede ledere. Men han ønsker også bedre muligheder for uddannelse af tillidsvalgte, som er dem, der ser tegnene på stress. Til gengæld tror han ikke meget på de stresspolitikker, som er vedtaget på mange arbejdspladser:
- Sådan en politik skal indarbejdes. Det sker ikke altid, så den risikerer ofte at blive glemt i en skuffe. Vi skal huske at gå på to ben. Dit ene ben er politikken for den rette adfærd, mens det andet ben er din praksis og brugen af politikken. Der skal to ben til for at kunne gå, siger Christian Juhl.
”I skal kalde på god ledelse”
Stressforsker og psykolog Malene Friis Andersen går også mest op i praksis, men i høj grad også i ansvar. Hun siger i et oplæg om den alt for hurtige udvikling fra en let stresstilstand til udbrændthed, at grunden til, man ikke griber den stressede, før det er for sent, er, at ansvaret pålægges den enkelte og ikke en generel kultur og tendens. Her har arbejdsgiverne et stort ansvar for at være med til at skabe den sunde kultur og forebygge stress.
- Ledelsen skal være tydelig i krav til de ansatte, og den har en vigtig opgave i at skabe trivsel via ordentlig introduktion til job og arbejdsplads. I skal hjælpe jeres leder med det – og spille ledelsen bedre. Nogle gange skal man handle og agere, selv om man egentlig ikke har fået rollen. Så I tillidsvalgte skal ikke vente eller håbe på god ledelse, men kalde på den, siger Malene Friis Andersen.
Et hav af lyserøde hjerter blev skæmmet af de 16 procent sorte hjerter. Foto: Keld Navntoft
De sorte hjerter skal væk
Et stort fællesfoto bliver taget af de 1.100 deltagere med lyserøde hjerter. Men først tages et foto, hvor 16 procent af de lyserøde hjerter vendes – og viser et sort hjerte. Det illustrerer den del af arbejdsstyrken, som i Epinion-undersøgelsen har givet udtryk for ’ofte’ at være hårdt ramt af stress.
LÆS OGSÅ: Rejsehold går til angreb på sygefraværet
Næstformand Mads Samsing håber på, at alle de sorte hjerter bliver erstattet af lyserøde i en nær fremtid. Han runder denne internationale arbejdsmiljødag af med at takke for de mange personlige historier om stress. Og med et håb om, at kampen mod stress bevæger sig væk fra at kigge på årsagen til den enkelte stresssygemelding:
- For det er ikke den enkeltes problem. Det er ikke den enkeltes indre, private liv, som skal granskes og udredes – det er de kollektive rammer. Vi skal kræve god ledelse. For ingen skal stå alene med stress, slutter Mads Samsing.