De nye unge slår hovedet på arbejdslivet

Nye unge på arbejdsmarkedet. Illustration: Canva

  

Hvordan løser vi et af tidens største udfordringer på arbejdsmarkedet? Og hvad er egentlig de store problemer lige nu?

Der er jo det med mangel på især faglært arbejdskraft i Danmark, mens der også er en stor udfordring med den grønne omstilling. Og derudover står flere end 80.000 mennesker med psykiske udfordringer uden for arbejdsmarkedet.

Men et helt fjerde problem kan vokse sig endnu større. Det handler om vejen ind på det danske arbejdsmarked for de nye generationer. Sjældent har danske unge på vej i arbejde været klogere og bedre uddannede – men det første møde med arbejdslivet ender ofte skidt.

Falder ud af ”et presset arbejdsliv”

Flere undersøgelser over de senere år afslører nemlig, at unge er hårdt ramt af mistrivsel og har svært ved at finde vej til et job, hvor de mener, de passer ind og føler sig på rette hylde. Samtidig er antallet af stress-sygemeldinger blandt de nye på arbejdsmarkedet eksploderet.

LÆS OGSÅ: TEMA: De nye unge 

Tallene viser, at de unge i de fleste tilfælde ender med en bedre uddannelse end deres forældre. Men når de møder frem på jobbet, er forholdene ikke som de havde ventet. Fx holder unge fra Generation Z (født mellem 1995 og 2012) gennemsnitligt kun 13 måneder i et job, mens en undersøgelse viser, at 44 procent af Z’erne beskriver deres arbejdsplads som ’isoleret’ eller ’upersonlig’.

- De nye generationer har et større behov for at blive set, hørt og inddraget, end vi har været vant til på arbejdspladserne. Og de ønsker måske i højere grad end tidligere generationer at være en del af et fællesskab. Men vi ser desværre, at mange unge medarbejdere alt for ofte falder hurtigt ud af et presset arbejdsliv og ender med stress-sygemeldinger. Det må vi alle tage på os og gøre noget ved, siger næstformand i HK Stat Ulla Moth-Lund Christensen.

Ny generation er ”opdraget til at være mere kritiske”

Hun opfordrer til, at det psykiske arbejdsmiljø styrkes ved at forebygge stress gennem nye og mere fleksible rammer på arbejdspladserne. Det handler ifølge næstformanden om at få flere til at blive jobbet i og skal være til gavn for den enkelte unge. Men de danske arbejdspladser og samfundet som helhed har også en interesse i og forpligtelse til at få øje på de unge og fastholde dem i et sundt arbejdsmiljø.

- Vi skal huske, at den nye generation af unge er opdraget til at være mere kritiske, når de møder uretfærdighed. Og de er meget bedre trænet til at tage diskussionen om det fornuftige i den arbejdsgang, som chefen lige har kommanderet dem til at gå i gang med. Den diskussion tog de ældre generationer ikke. De unge er fagligt dygtige – og så forlanger de mere af fællesskabet, siger Ulla Moth-Lund Christensen.

LÆS OGSÅ: "De unge er vokset op i en højhastighedens tidsalder, og de lærer mig en masse"

Hun er med på, at det kan give nogle nye sammenstød mellem generationer på jobbet. Men det skal kunne løses med mere viden om hinanden og en bedre indkøring i det nye job for de unge. Det handler for næstformanden også om at tage hensyn til den nye generation på arbejdsmarkedet, så de ikke går ned med stress.

Unge holder kun kort tid i jobbet

Generation Z vil allerede i 2030 udgøre 58 procent af den danske arbejdsstyrke, så det er en generation, arbejdspladserne er afhængige af. Derfor er det måske på høje tid at indrette sig efter de nye unge og sørge for en tryggere vej ind i det danske arbejdsliv.

Tendensen er udtalt blandt alle former for uddannelse og jobtyper, som generation Z har kastet sig over. Det gælder altså ikke kun unge HK’ere. Det gælder fx også unge akademikere. De holder kun kort tid i jobbet ifølge et indlæg i A4 skrevet af en række af de faglige akademiske organisationer.

LÆS OGSÅ: HK’ere: Der skal gå sport i grønne tiltag på jobbet

Organisationer deler i indlægget ’en klar interesse i at vende en bekymrende udvikling’, der handler om, at unge ’efter få år på arbejdsmarkedet mister muligheden for at arbejde’.

- For på trods af en høj beskæftigelse blandt akademikere, ser vi, at stadig flere, særligt yngre mennesker, får tilkendt tab af erhvervsevne på grund af stress og lidelser som angst og depression, der ofte hænger tæt sammen med et for højt og vedvarende pres i arbejdslivet, skriver de faglige ledere af akademiske organisationer i A4.

Der er da også nu taget fælles skridt for at bedre det psykiske arbejdsmiljø ved de overenskomstforhandlinger på det statslige område, som snart bliver afsluttet.