Genbrug - grøn omstilling i HK Stat - foto Michael Bech

Flere arbejdspladser forsøger at involvere medarbejderne i den grønne omstilling - fx via fælles affaldssortering et centralt sted på kontoret. Foto: Michael Bech

Den grønne omstilling har haft en skuffende start på statens arbejdspladser. En undersøgelse blandt HK Stats medlemmer viser, at kun hver tredje opfatter deres arbejdsplads som ’grøn’ eller ’meget grøn’. Så der ligger et stort miljømæssigt arbejde forude for de statslige arbejdsgivere.

Men flere steder er de klimabevidste løsninger heldigvis begyndt at finde fodfæste på statslige arbejdspladser. Vi har talt med tre HK Stat-medlemmer fra arbejdspladser, hvor de bæredygtige løsninger har fået lov til at vokse frem. De er overraskede over, at så få statslige arbejdspladser er kommet ordentligt i gang med den grønne omstilling.

LÆS OGSÅ: Statens arbejdspladser er kun lysegrønne

- Det er meget ærgerligt, at kun hver tredje statslige HK’er opfatter deres arbejdsplads som grøn. Det overrasker mig, at så få statslige virksomheder har en tydelig grøn plan. Jeg tror, mange mener, de har for travlt, og at det er besværligt at være miljøbevidst. Men sådan er det jo ikke. Det er ikke svært at finde tid og de rette løsninger, siger Birgit Marchi, der er teamleder på Absalon Professionshøjskole i Sorø.

Nudging og sjove skilte

Hun fortæller, at Absalon i Region Sjælland har arbejdet med den grønne omstilling i nogle år nu. Den grønne tanke begyndte i kantinerne ude på de enkelte campus’er. Men siden de ansatte blev præsenteret for økologisk mad i kantinerne og måder at tænke grønt fødevaremæssigt, har miljøtankerne bredt sig til fx større fokus på sortering, en øget grad af genbrug og bestræbelser på at spare på printpapir.

- For os er der gået lidt sport i det. Vi skulle først lige lære, hvad der var det rigtige at gøre. Nu tænker vi meget mere i grønne løsninger, så vi er på rette vej. Vi har brugt meget nudging for at få folk til at tænke grønt. Vi har lagt spor i gulvet hen til de forskellige skraldespande og sat sjove skilte op. Og på vores årlige personaledag har vi også haft fokus på grøn omstilling og miljøhensyn, siger Birgit Marchi, der oplever, at de bæredygtige tiltag efterhånden er begyndt at smitte af på de ansatte, så alle tager del i dem.

”Grøn omstilling skal gøres konkret”

Ved Københavns Erhvervsakademi, KEA, oplever teknisk ansvarlig i IT-Service, Lasse Poulsen, at den rette vej har været at begynde med de små synlige tiltag, så der først kom fokus på fx at nedbringe papirprint, sortere affaldet, undgå madspild og blev sørget for mere genbrug. Derefter voksede motivationen hos medarbejderne ved KEA, og nye idéer opstod.

LÆS OGSÅ: Alle ansatte skal med på den grønne bølge

- Det er et overraskende resultat, at kun hver tredje statslige arbejdsplads opfattes som grøn. Jeg troede, vi var kommet længere. Men jeg tror også, at opgaven kan virke lettere uoverskuelig for lederne, når grøn omstilling skal gøres konkret. Ledelsen skal gå forrest og vise, at man vil den grønne omstilling. Det kan være med kampagner, nudging og måske interne konkurrencer, så den grønne tilgang bliver leget ind og vokser hos den enkelte. Ledelsen skal derimod passe på med pegefingeren. Det er en dårlig idé at sige, ’I må ikke’, for så er danskerne ikke ombord, siger Lasse Poulsen.

Det kan ende med et tag af solceller

For ham at se begyndte omlæggelsen af KEA til en mere grøn arbejdsplads ved at høste nogle af de lavthængende frugter. På Lasse Poulsen og de nærmeste kollegers etage i KEA begyndte de selv med affaldssortering, før ledelsen havde fundet en overordnet, forkromet tilgang til den grønne omstilling. På hele etagen har de nu kun en affaldsspand, så alle går med affald hen til det centrale sted, hvor alt bliver sorteret.

- Det viste initiativ og skabte motivation blandt de enkelte medarbejdere. Det gjorde også mig bevidst om, at jeg kan gøre noget godt for klimaet, og det er en supernem start på grøn omstilling. Grundlæggende skal vi tænke miljø ind i de fleste dele af virksomheden og få alle med på idéen. Udover de små lokale løsninger rundt på kontorerne er der nu også større projekter for KEA. Vi har et stort fladt tag på bygningen, hvor vi tidligere havde by-bier. Nu er bierne væk, men vi vil i stedet udnytte taget til at producere den energi, vi forbruger i bygningen. Det kan være, det ender med et tag af solceller, siger Lasse Poulsen.

”Staten burde have fokus på grønne løsninger”

Ved Glostrup Begravelsesvæsen er der i høj grad tale om en grøn arbejdsplads. Her er Lillian Jensen administrator for kirkegårde og debitorbogholderi, så hun er også med i krematoriet, hvor der tages mange grønne hensyn. Pynten fra kisten bliver fx taget fra, inden kisten brændes, dekorationer deles op i genbrug for plast og bioaffald, og metallet fra kunstige proteser sendes til genanvendelse. Samtidig bliver der ved sortering af affald så vidt muligt anvendt batteridrevne maskiner.

- Det undrer mig virkelig, at kun hver tredje statslige arbejdsplads er i fuld gang med den grønne omstilling. Man skulle netop forvente, at statslige organisationer er foregangsmænd på miljøfronten. I staten burde der være et klart fokus på grønne løsninger og midler til at gennemføre det samfundsvigtige miljøhensyn, siger Lillian Jensen.

”Vi skal alle føle ejerskabet”

Hun mener først og fremmest, at ledelsen skal være dygtig til at uddelegere de grønne tiltag. Medarbejderne skal sættes i gang med at køre deres egne miljøprojekter for at undersøge processer og muligheder forbundet med dem. Det kan ifølge Lillian Jensen give arbejdspladsen grundlag for en vurdering af, om tiltaget virker, om det kan motivere, eller om det kræver mere research.

LÆS OGSÅ: Gør klimaindsatsen socialt retfærdigt (Det mener HK om klima)

- Det er vigtigt, at der foregår et samspil mellem ledere og medarbejdere i den grønne omstilling. Vi skal gøre de ansatte nysgerrige, så de bliver motiverede for at gøre en miljømæssig forskel. Vi skal alle føle ejerskabet til grønne tiltag, så det giver en naturlig arbejdsglæde og løfter omstillingen. For det skal ikke trækkes ned over os som en sur opgave, siger Lillian Jensen.

”Det handler jo ikke bare om vores egne liv”

De tre HK’ere har alle fået styrket deres miljøtankegang via engagementet i den grønne omstilling på jobbet. Og de mener, at den grønne vej er den eneste vej at gå, hvis kommende generationer skal have en fremtid på kloden.

For Birgit Marchi var det meget vigtigt for hende personligt, at hendes arbejdsplads tog mere hensyn til klimaet og en grønnere fremtid. Hun mener, vi har alle et medansvar.

- Vi har brug for nogle ansvarlige rollemodeller, der holder den grønne fane højt. Det fungerer bedst for os, når vi – uden vi mærker det – bliver guidet til den rigtige adfærd, så den til sidst bliver vores eget valg. Det handler jo ikke bare om vores egne liv. Vores handlinger kommer også til at betyde noget for klimaet og for vores børn langt ind i fremtiden, siger Birgit Marchi.

Find dine indsatsområder

Lasse Poulsen er lidt bekymret for, at systemerne endnu ikke er klar alle steder til at gennemføre de store bæredygtige løsninger. Han vil derfor gerne have mere fokus på udvikling af brugbare alternative løsninger til gammeldags produktion – og have danskerne med på nye løsninger i det rette tempo.

LÆS OGSÅ: Staten i front med grøn omstilling (blog)

- Jeg tror, det er vigtigt, at den enkelte selv finder sine indsatsområder. Ellers går man kold i ens personlige miljøindsats. Hvis du meget gerne vil flyve til Tenerife på ferie, så gør det. Men flyv måske knap så ofte som før og spar miljøet for belastninger på andre måder, siger Lasse Poulsen.

De unge går den grønne vej

’Ingen springer på en grøn bølge uden en gulerod’, mener Lillian Jensen. Derfor er hun også tilhænger af at se nærmere på, hvad vi kan gøre, så det bliver mere nemt at være grøn virksomhed i Danmark. Men hun er fortrøstningsfuld, for snart kommer der fornyelse og frisk gennemslagskraft til, når de unge kommer til magten.

- De unge er opmærksomme på, at den grønne vej er vejen frem både menneskeligt, miljømæssigt og økonomisk. Det fylder også noget for mig. Jeg tror, at det er en naturlig følge af at have været vidne til den kedelige, gradvise nedbrydning af vores miljø og natur op gennem 1970’erne og 80’erne. Jeg har lært, at vi skal værne meget mere om det, vi har, for hvis vi fortsætter nedbrydningen i det samme tempo som nu, så går det helt galt for vores klode og alle dens indbyggere, siger Lillian Jensen.