Ansatte i politiet, heriblandt HK'erne, er en af de faggrupper, der i særlig grad oplever moralsk stress, fordi de på grund af manglende ressourcer ikke kan komme til at gøre arbejdet så godt, som de burde. Modelfoto: Mostphotos.
Opgaven kalder på handling. Du mærker en indre alarmklokke, der fortæller dig, at du må gøre noget. Men dilemmaet er, at du faktisk ikke kan komme til at gøre arbejdet så godt, som du burde gøre, for der er ikke tid eller ressourcer nok til det. Du må gå på kompromis med din faglighed. Når man er forhindret i at gøre det, som ville være det moralske rigtige at gøre, rammes man af moralsk stress.
- Der er brug for at kigge på de organisatoriske forhold, der gør, at der bliver uoverensstemmelse mellem det, som man fagligt bør gøre, og det, som faktisk er muligt at gøre, lyder det fra ph.d. og docent Nana Vaaben fra Københavns Professionshøjskole.
- Det er meget problematisk, hvis man ikke kan komme til at handle. Man bliver presset på sin integritet, og man kan føle sig som en dårlig medarbejder og måske også lidt som et dårligt menneske. Og den situation kan man faktisk ikke holde ud at stå i særlig længe. Vi mangler, at der er nogen, der tør tale højt om det her, siger ph.d. og docent ved Københavns Professionshøjskole Nana Vaaben.
Hun har gennem flere år forsket i moralsk stress, der rammer lærere, ansatte i ældreplejen og politiet. Hun erfarer, at HK-ansatte i staten, som hun har holdt oplæg for, også genkender det. Moralsk stress er ikke stress i klassisk forstand. Det er ikke en sygdom, som kan kureres med restitution, men mere en slags fortvivlelse. Det oprindelige engelske ord for begrebet er ”moral distress”. Moralsk stress er en normal reaktion på en situation, der kræver handling.
Hvis man fx står over for en borger, der har akut brug for hjælp, er det eneste rigtige at få hjulpet borgeren. Men hvis det betyder, at man er nødt til at gøre noget, der er på kant med reglerne, er det en kilde til moralsk stress.
Udveje og mestringsstrategier
- Rigtig mange af dem, som jeg har været ude og snakke med, har fået at vide af deres ledere, at de bliver nødt til at sænke ambitionerne og passe på sig selv og bare nøjes med at gøre arbejdet godt nok. Det er der ikke meget motivation i. De fleste vil faktisk rigtig gerne gøre deres arbejde ikke bare godt nok, men godt. Faktisk beder man medarbejderne om, at de skal lære at leve med den dårlige samvittighed og følelsen af utilstrækkelighed i maven, siger Nana Vaaben.
Hvis man havner i en situation, hvor ens faglige dømmekraft siger, at du bør gøre noget her, og man måske samtidig er i en organisatorisk kontekst, hvor det er umuligt, så kommer man i vildrede med sig selv.
Når vi rammes af moralsk stress, prøver vi at lede efter udveje. Det kan være, at vi insisterer på at udføre arbejdet med det faglige niveau, som man kan stå inde for. Så vi overpræsterer og bøjer lidt af på nogle regler, for at vi alligevel kan gøre vores arbejde godt. Dette skyggearbejde er ikke noget, man taler højt om. En mestringsstrategi kan også være, at man gør sig selv hård og ligeglad og lærer at sige pyt.
Tegn på moralsk stress
3 udsagn, som ifølge Nana Vaaben ofte går igen hos medarbejdere, der er ramt af moralsk stress:
- Jeg har svært ved at stå inde for mit arbejde
- Jeg kunne ikke se andre i øjnene
- Det er svært for mig at se mig selv i spejlet
- Men det er faktisk en ret uheldig strategi, fordi den laver jo ikke om på systemerne. De strukturelle problemer, som findes i arbejdet, bliver jo ikke løst af, at du og jeg prøver at lære os selv at blive mere ligeglade og sige pyt, fremhæver hun.
Moralsk stress er et tegn på langvarige utilstrækkelige arbejdsvilkår. På sigt kan konsekvensen være, at folk føler sig nødsaget til at sige op fra et job, som de egentlig gerne ville være blevet i. Risikoen er, at bestemte typer job bliver mindre attraktive og fravælges af jobansøgerne.
Ansatte i politiet er udfordret
Hun nævner, at politiet er en af de faggrupper, som især oplever at blive udfordret af moralsk stress, fordi man her befinder sig i et meget regel- og målstyret system. De mennesker, der har valgt at gå ind i politiet, har gjort det, fordi de gerne vil gøre noget godt for borgernes sikkerhed. Det gælder ikke kun politibetjente, men også kontoransatte i politiet.
- Det er jo rigtig meget de organisatoriske rammer, der er rundt om arbejdet, som styrer og trækker de ansattes tid og opmærksomhed væk fra det, som de synes, de burde prioritere. De fleste mennesker vil jo gerne gøre noget godt for andre mennesker, tilføjer Nana Vaaben.
Tal højt om det
Medarbejderne skal blive bedre til at tale højt om det, mener Nana Vaaben. De skal sørge for at sætte problemstillingerne på dagsordenen og fortælle deres ledere, hvad det er for nogle systemer, som skaber forhindringerne. Og de skal helt konkret pege på, hvilke knapper, der skal skrues på.
- Det er simpelthen ikke præcist nok at sige, at vi gerne vil have nogle bedre vilkår og nogle flere ressourcer. Vi er nødt til at blive mere klare i spyttet og forklare, at det er dette system eller denne måde at styre på, der gør, at jeg havner i det her dilemma, hvor jeg faktisk ikke kan komme til at gøre det, som jeg egentlig godt ved, man burde gøre i sådan en situation, understreger hun.
Der er en tendens til at individualisere problemerne. Men vi skal gøre moralsk stress til et kollektivt problem. Og vi skal finde løsninger i fællesskab, mener Nana Vaaben.
- Der skal være fokus på det forebyggende og ikke det symptombehandlende. Det handler ikke om, hvordan vi kan få gjort den enkelte mere robust, så hun eller han kan holde til de styreformer, vi har. Det forebyggende tager afsæt i det organisatoriske. Vi skal være villige til at være nysgerrige på, hvad er det for nogle organisatoriske strukturer, vi har fået etableret på vores arbejdspladser, som gør, at vi havner i de her situationer, uddyber hun.
Det eneste rigtige er at råbe op
På det seneste er det kommet frem i medierne, hvordan betjente i politiet er blevet sat til at lukke sager eller som det kaldes ”vaske sager” uden at efterforske dem først. Politisager skrives ”døde” eller gøres ”tynde” uden, at der har været indhentet tekniske beviser eller afhørt vidner. Arbejdsvilkår og bestemte måltal for politiarbejdet, der sætter rammer for, hvor lang tid en sag må tage, sætter sagsbehandlingen under pres. Også HK-ansatte må gå på kompromis med fagligheden, vurderer Betina Halbech, der er arbejdsmiljøkonsulent i HK Stat.
- Vores medlemmer sidder jo også med opgaver i sammenhæng med efterforskning. De skal give tilbagemeldinger til borgerne og stå ansigt til ansigt med nogle af dem, det handler om. Så på den måde kan de godt stå i nogle dilemmafyldte situationer, siger hun.
Moralsk stress læner sig ifølge Betina Halbech op af det, der kaldes høje følelsesmæssige krav i arbejdet, som også er en vigtig faktor i arbejdsmiljøet. Medarbejdere, der har en rolle som autoritet eller myndighed, er udsat for høje følelsesmæssige krav. For de skal træffe afgørelser og give beskeder til borgerne samtidig med, at de skal have forståelse og omsorg for de mennesker, som de sidder over for.
- Hvis man synes, at der er gået på kompromis med fagligheden på baggrund af nogle strukturelle forhold på arbejdspladsen, så er det jo, at man kan få det svært med det. Så opstår den moralske stress, siger hun.
3 råd: Sådan tackler vi moralsk stress
Arbejdsmiljøkonsulent i HK Stat Betina Halbech giver her 3 råd til, hvad vi i fællesskab kan gøre ved moralsk stress.
- Gå til jeres tillidsrepræsentant eller arbejdsmiljørepræsentant
Moralsk stress må ikke ende som et individuelt problem. Det handler om at gøre det til et organisatorisk problem, som man er fælles om. Derfor skal I gå til jeres tillidsrepræsentant eller arbejdsmiljørepræsentant og få en snak om de situationer, der fører til moralsk stress, og hvordan I bliver påvirket af det. Tit hænger det også sammen med nogle andre forhold f.eks. besparelser, der gør, at dem, der er tilbage, oplever arbejdspres, fordi de skal løbe stærkere. Derudover skal I tage det op med jeres leder. Men det kan være svært, hvis ens leder siger, at man kun skal løse opgaven til en vis kvalitet og inden for de rammer, der er til rådighed.
- Hvis man har sager, hvor man også må gå på kompromis med lovgivningen, kan man komme i klemme. Så man er nødt til via sin tillidsrepræsentant at rette henvendelse til HK, så vi som faglig organisation kan støtte op. Når man går på kompromis med fagligheden, er der risiko for, at der sker fejl, og at der kommer klager. Det rammer den enkelte, selv om det er betingelserne i arbejdet, der gør, at man har ageret på en bestemt måde, uddyber Betina Halbech.
- Råb op
Vi har hver især forskellige måder at håndtere moralsk stress på. Nogle vil sige pyt, det er en del af arbejdet. Man resignerer lidt og gør sig ligeglad. Eller man kan vælge at leve med det, som det er, og håbe på bedre forhold. Der vil også være nogle, der råber op om det, men opgiver måske, for nu har de prøvet mange gange. En strategi kan også være quiet quitting, hvor man kun gør det, som man bliver betalt for og ikke mere. Løsningen kan også være, at man simpelthen siger op og finder et andet arbejde. Andre vil alligevel udføre opgaverne, selvom de har fået at vide, at det skal de ikke, så de overpræsterer.
- Vi har forskellige strategier, og så forstår vi måske ikke altid hinandens måde at agere på. Det kan føre til nogle konflikter medarbejderne imellem i gruppen. For mig at se er det eneste rigtige at råbe op, fremhæver Betina Halbech.
- Brug tiden rigtigt
Det kan være en god idé at kigge på, om teamet bruger tiden på det rigtige og ikke spilder den på pseudoarbejde. Det kan give større råderum til at kunne arbejde med det, der er fagligt vigtigt. Men det forudsætter, at man har en kultur, hvor man kan tale åbent om det.
- Mange steder i staten er der måltal, som man arbejder efter. Så er det jo måltallene, som man løber for at indfri, og ikke nødvendigvis de opgaver, som giver reel værdi for borgerne. Det er vigtigt, at man får nogle fælles snakke om, hvorvidt man bruger tiden på det, som er meningsfuldt og ansvarligt, så man bliver mere bevidst om, at man ikke kommer til at bruge tiden forkert, understreger Betina Halbech.
Lav også det samme eftersyn af de møder, som afholdes. Vurder, om de har det rigtige mødeindhold, så det giver værdi og gør en forskel. Og når der f.eks. holdes temadage, er det vigtigt, at der efterfølgende arbejdes på at få ideerne implementeret. Ellers risikerer man, at det var spild af tid.
Tegn på moralsk stress, som du skal være opmærksom på:
- Dårlig samvittighed over den måde, man udfører arbejdet på.
- Manglende stolthed over det, som man leverer.
- Det, som man oplever som meningsfuldt, forsvinder.
- Bekymring for det arbejde, man laver.
- Kynisme i forhold til borgernes situation.
- Empatien over for borgerne bliver mindre.
- Konflikter i teamet eller i afdelingen, fordi kolleger håndterer moralsk stress på forskellig vis.