Målrettet kommunikation - bliv bedre til at kommunikere
14. - 16.juni 2027 | 12.30 - 12.30
14. juni 2027Træt af at blive misforstået eller overhørt? Lær hvad der er på spil, og hvordan du målretter din kommunikation.
| Start: | 14. juni 2027, kl. 12.30 |
|---|---|
| Slut: | 16. juni 2027, kl. 12.30 |
| Status | Ledige pladser |
| Kursusnummer: | 2053-27-03 |
| Adresse: |
Hotel Christiansminde, Christiansmindevej 16, 5700 Svendborg
placering på kort |
| Overnatning: | Med overnatning |
| Website: | Læs mere om stedet her |
Andre perioder
-
20. - 22. januar 2027 | Flere dages varighed
Hotel Christiansminde
Ledige pladser -
9. - 11. marts 2027 | Flere dages varighed
Hotel Christiansminde
Ledige pladser -
22. - 24. september 2027 | Flere dages varighed
Comwell H.C.Andersen
Ledige pladser -
13. - 15. december 2027 | Flere dages varighed
Hotel Christiansminde
Ledige pladser
Se flere datoer
Som tillidsvalgt har du måske oplevet at sige ét, men dine kolleger hører noget andet. At I går fra samme SU-møde, men har hver jeres oplevelse af det. Eller at din kollega spørger dig til råds om noget, men du bemærker en undertone af noget andet. Hvorfor er det sådan? Hvad er der på spil i kommunikationen mellem mennesker? Og hvad kan du gøre for at rette op, hvis kommunikationen begynder at gå skævt?
På kurset lærer du at forstå din modtager, aflæse kropssprog og tale uden omsvøb.
Indhold
/ Perception – hvordan tolker vi dét, vi sanser, forskelligt og undgår misforståelser?
/ Anerkendende kommunikation – hvordan kan vi kommunikere åbent og anerkendende?
/ Assertion – hvordan siger man fra på en konstruktiv måde?
/ Kropssprog – hvad udtrykker vi med krop, mimik og stemme?
/ Præsentationsteknik – hvad kan vi med fordel skrue op eller ned for i vores præsentationer?
/ Kommunikationsstrategi – hvordan kan vi løfte daglige udfordringer med kommunikationen på arbejdspladsen op til et strategisk og organisatorisk niveau?
Mål
Du får inspiration til at turde gå nye veje i din kommunikation som tillidsvalgt. Du kommer både til at arbejde med din personlige kommunikation og kommunikation på et strategisk niveau, hvor du som tillidsvalgt har mulighed for at forbedre kommunikationen på din arbejdsplads.
Du får viden om, hvad kommunikation er, og hvordan den kommer til udtryk. Du bliver opmærksom på dine ”blinde pletter”, når du taler med andre, og du bliver stærk til at spotte, hvordan vi påvirker hinanden. Du bliver bevidst om de signaler, du sender med krop og stemme, og du får værktøjer til at ændre taktik i din kommunikation, hvor det er en fordel.
Vejledning
/ HK Kommunal: Du skal være tillidsrepræsentant (TR/FTR) og have gennemført ”Modul 3 – HK Kommunal”. Som TR-suppleant kan du søge om dispensation for at deltage, hvis du har gennemført ”Modul 2 – HK Kommunal”. For at få dispensation skal du have en faglig, saglig grund til at deltage og din tilmelding skal ske efter aftale med din lokale TR/FTR og din afdelingskonsulent. Det er desuden en forudsætning, at der er ledige pladser på kurset.
/ HK Stat: Du skal være fællestillidsrepræsentant, tillidsrepræsentant eller TR-suppleant og have gennemført HK Stats grunduddannelse for tillidsrepræsentanter.
/ Bestyrelsesmedlem i HK: Du skal være bestyrelsesmedlem i HK og have gennemført ”Ny i bestyrelsen”
/ Arbejdsmiljørepræsentant i HK Kommunal: Du skal have gennemført ”Kend din rolle som arbejdsmiljørepræsentant”.
/ Arbejdsmiljørepræsentant i HK Stat: Der er ikke krav om nogen gennemførte kurser forud for deltagelse.
/ Antal kursusdage: 3 dage
/ Kontakt eventuelt Kursus og Læring på kursusafdelingen@hk.dk eller 3330 4200
Arrangør
Kursus og Læring
Weidekampsgade 8
2300 København S
- Telefon:
- 33304200
- Mail:
- Kursusafdelingen@hk.dk