OK26 webinar - Uenighed ved forhandling om lokal løn
20. oktober 2026 | 10.00 - 11.00
20. oktober 2026Tilmeldingsfrist 15. oktober 2026
OK26 opfølgning webinarserie med fokus på lokal løn
Lokal løn handler om meget mere end selve lønforhandlingen. Som tillidsrepræsentant spiller du en vigtig rolle både før, under og efter forhandlingen – fra arbejdet med budget og lønmidler til strategi, løndata, håndtering af uenighed og formidling af resultatet.
I denne webinarserie får du viden, inspiration og konkrete værktøjer, som kan styrke dig i arbejdet med medlemmernes lokale lønudvikling. Vi kommer hele vejen rundt om processen og sætter fokus på, hvordan du kan bruge din rolle som tillidsrepræsentant til at påvirke, forberede og følge op på den lokale løndannelse.
| Dato: | 20. oktober |
|---|---|
| Tidspunkt: | 10.00 - 11.00 |
| Status | Ledige pladser |
| Kursusnummer: | 8910-08-08-26 |
| Adresse: | Online via Teams |
| Tilmeldingsfrist: | 15. oktober 2026 |
Om dette webinar: Uenighed ved forhandling om lokal løn
Hvad gør du, når du og ledelsen ikke kan blive enige om lokal løn – og hvordan sikrer du, at en uenighed kan bringes videre?
Som tillidsrepræsentant skal du kunne stå i en faglig uenighed. Uenighed er ikke et nederlag, men en naturlig del af en forhandling. Rammeaftalen om ny løn i staten indeholder derfor et interessetvistsystem, som giver mulighed for at videreføre en uenighed, når der ikke kan findes en løsning lokalt.
På dette online-modul sætter vi fokus på, hvordan du håndterer en uenighed om udmøntning af lokal løn, og hvad du skal være særligt opmærksom på, hvis sagen skal kunne videreføres.
Du får blandt andet vejledning i, hvordan du bidrager til et klart og præcist uenighedsreferat, så krav, argumenter og parternes uenighed kan forstås af dem, der eventuelt skal føre sagen videre. Vi gennemgår også processen for behandling af interessetvister efter § 13 i Rammeaftale om ny løndannelse i staten.
Bliv bedre rustet til at stå i uenigheden – og til at bruge interessetvistsystemet som det faglige værktøj, det er.
Modulet er online og varer ca. 30-60 minutter.
Tirsdag den 20. oktober kl. 10:00 – 11:00
Målgruppe
Webinarerne er målrettet tillidsrepræsentanter og tillidsrepræsentantsuppleanter og gennemføres af undervisere fra HK Stat og Stat Hovedstaden. Du kan deltage i de enkelte webinarer efter behov og få inspiration til, hvordan du kan arbejde strategisk, systematisk og sikkert med lokal løn på din arbejdsplads.
Arrangør
HK Stat
Weidekampsgade 8
0900 København C
- Telefon:
- 70114545
- Mail:
- hkstat@hk.dk
- Web:
- www.hk.dk/stat