Farvel, dårlig samvittighed
25. februar 2027 | 09.00 - 10.00
25. februar 2027Når du er på arbejde, tænker du på alt det, du burde gøre derhjemme. Når du holder fri, tænker du på alt det, du burde nå på arbejdet.
På dette webinar ser vi nærmere på, hvordan man kender forskel på den dårlige samvittighed, du skal lytte til, og den du skal udfordre.
| Dato: | 25. februar 2027 |
|---|---|
| Tidspunkt: | 09.00 - 10.00 |
| Status | Ledige pladser |
| Kursusnummer: | 7012-27-08-14 |
| Adresse: | Online via Zoom |
Du burde være en bedre kollega. Have mere overskud derhjemme. Nå lidt mere. Og når du endelig sætter dig ned og holder fri, burde du måske bruge tiden på noget mere fornuftigt.
Den dårlige samvittighed betyder ikke nødvendigvis, at du har gjort noget forkert. Nogle gange er den tillært og hænger sammen med frygten for at skuffe andre, være besværlig eller ikke slå til.
På dette webinar undersøger vi, hvordan den dårlige samvittighed opstår, og hvordan du kan blive bedre til at lytte til dine egne behov og grænser uden at lade skyldfølelsen bestemme.
Du får blandt andet:
- Hjælp til at skelne mellem berettiget og tillært dårlig samvittighed
- Forståelse for, hvordan frygt kan påvirke dine valf og få dig til at tilsidesætte dig selv
- Inspiration til at stå ved dine behov, grænser og ønsker
- En metide til at udtrykke dig, når den dårlige samvittighed tynger
For du behøver ikke nødvendigvis gøre mere eller være mere for andre. Måske skal du i stedet øve dig i at lytte mindre til den dårlige samvittighed.
Undervisningsform
Dette er et webinar via zoom.
Webinaret optages og sendes ud til alle tilmeldte efterfølgende. Det er okay at tilmelde sig uden at deltage på selve webinaret.
Underviser:
Anja Vintov er flowspecialist, forfatter og har i 26 år arbejdet med menneskelig og organisatorisk udvikling.
Med en baggrund i IT og mange år som bl.a. leder, kender Anja erhvervslivet indefra. Som personlig rådgiver for ledere ved hun, hvad der kræves på toppen, og hvor det halter på det menneskelige plan. Anja har undervist over 10.000 mennesker i sin selvstændige karriere.
Hun er forfatter til Flyt dig lidt – små skridt til store forandringer (Gads Forlag, 2010), Kuren mod frygt (2012-2019, ebogsprojekt) og Forstå din frygt – få mere ud af livet (Gads Forlag, 2023).
Hun er også mor til to, Smilla på 22 og Villads på 19.
Arrangør
HK Center for medlemsaktiviteter
Svend Aukens Plads 11
2300 København S
- Telefon:
- 28433070
- Mail:
- me@hk.dk